Dyrlægers anmeldepligt bidrager til at sikre, at Fødevarestyrelsen har et retvisende billede af forekomsten af de anmeldepligtige sygdomme i Danmark. Dyrlægers anmeldepligt er derfor et af de vigtigste redskaber, som det veterinære beredskab under Fødevarestyrelsen har, til at sikre en korrekt og rettidig håndtering af anmeldepligtige sygdomme.
Med kendskab til forekomst af en given sygdom kan Fødevarevarestyrelsen iværksætte den relevante håndtering med henblik på at kontrollere, bekæmpe og/eller udrydde sygdommen. Anmeldepligten gælder i øvrigt for alle dyrlæger og ikke kun praktiserende dyrlæger, selv om det i sagens natur oftest er de praktiserende dyrlæger, der i deres hverdag oftest vil møde dyr med anmeldepligtige sygdomme.
Fødevarestyrelsens veterinære beredeskab er afhængigt af, at de praktiserende dyrlæger til enhver tid er velorienterede. Dyrlæger skal ikke kun være eksperter udi at erkende anmeldepligtige sygdomme ud fra en lang række differentialdiagnoser. Dyrlæger skal også være bekendt med, hvad Fødevarestyrelsens veterinære beredskab har brug for – og derfor forventer af dyrlægerne – så disse sygdomme kan håndteres korrekt og effektivt.
83 anmeldepligtige sygdomme
Der er en lang række anmeldepligtige dyresygdomme – for tiden 83 i alt – der alle fremgår af listebekendtgørelsen1. De anmeldepligtige dyresygdomme er bl.a. sygdomme af væsentlig samfundsøkonomisk betydning såsom mund- og klovesyge og svinepest.
Derudover er flere af sygdommene anmeldepligtige, fordi de er alvorlige zoonoser, der udgør en stor risiko ved smitte til mennesker. Anmeldepligten tjener derfor, ud over at håndtere den veterinære situation omkring en anmeldepligtig dyresygdom, også det formål at give Fødevarestyrelsen grundlag for at kunne underrette de humane sundhedsmyndigheder, så relevant behandling af mennesker kan iværksætte hurtig, fx efter menneskers kontakt med dyr med rabies.
Ny serie grupperet efter praksissektor
Fødevarestyrelsens enhed for Dyresundhed arbejder til dagligt med håndteringen af lovomfattede, anmeldepligtige sygdomme og rummer den centrale enhed for det veterinære beredskab. Med det udgangspunkt vil Fødevarestyrelsens enhed for Dyresundhed i de følgende numre af DVT give en præsentation af, hvordan Fødevarestyrelsen – med udgangspunkt i gældende regler – forventer, at dyrlæger reagerer, når de bliver bekendt med et dyr, hvor anmeldepligtige sygdomme ikke kan udelukkes, og baggrunden herfor.
I serien vil vi endvidere give en kort information om de sygdomme, som Fødevarestyrelsen hyppigst håndterer. For mere tilbundsgående information og øvrige anmeldepligtige sygdomme henvises til faglitteraturen, listebekendtgørelsen (og andre bestemmelser) samt til Fødevarestyrelsens hjemmeside.
For overblikkets skyld er serien grupperet efter dyreart – eller måske rettere efter praksissektor. For den fremadrettede håndtering vil vi samtidig forsøge kort at formulere forventningerne i en hurtig og let tilgængelig form til brug i praksis.
1Bek nr. 532 af 25. maj 2018 om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene.
Anmeldepligtige sygdomme i familiedyrspraksis
Langt de fleste anmeldepligtige sygdomme, der kan ses i kæledyr er zoonoser. I det følgende er beskrevet de anmeldepligtige sygdomme, der kan medfører alvorlig sygdom i kæledyr og mennesker.
Ekinokokkose
Ekinokokkose er en alvorlig zoonose. Den lange inkubationstid på 5–15 år hos mennesker medfører, at diagnosen oftest først stilles ved fremskreden sygdom. Såfremt infektionen ikke diagnosticeres og behandles i tide, er dødeligheden høj. Det er derfor vigtigt for både de veterinære og de humane myndigheder, at fund af disse parasitter i herboende hunde meldes ind, således at passende forholdsregler og håndtering kan effektueres.
Fødevarestyrelsen har noteret sig, at der i artiklen om gadehunde i en tidligere udgave af DVT (nr. 12/2019) fremgår en liste, hvor danske praktiserende dyrlæger er blevet spurgt om, hvorvidt de har oplevet smitte med en række sygdomme i tidligere gadehunde. På denne liste fremgår tre anmeldepligtige sygdomme: Rabies, rævens dværgbændelorm (Echinococcus multilocularis) og hundens dværgbændelorm (Echinococcus granulosus). Af listen fremgår ligeledes, at flere dyrlæger har angivet, at de har oplevet smitte med hhv. rævens bændelorm og hundes dværgbændelorm i tidligere gadehunde. Begge er sygdomme, som Danmark officielt ikke har i vores kæledyr. Grundlaget for, at vi officielt ikke har disse sygdomme i Danmark, beror på, at der netop er tale om anmeldepligtige sygdomme, som dyrlæger derfor har pligt til at orientere Fødevarestyrelsen om ved påvisning. Fødevarestyrelsen er ikke blevet underrettet om disse fund, og det nationale referencelaboratorium bekræfter jævnligt, at det heller ikke er vidende om, at disse sygdomme forekommer i Danmark.
Oplysningerne i artiklen har givet Fødevarestyrelsen anledning til bekymring, da styrelsen ikke uden anmeldelse kan validere de angivne oplysninger. Bekymringen beror derudover på, at der officielt aldrig er påvist Echinococcus granulosus i Danmark.
Rabies
Rabies er den mest alvorlige zoonose blandt kæledyrene. Danmark er fri for rabies. Rabies er en forfærdelig zoonose, der hvert år dræber i titusindvis af mennesker – først og fremmest i Afrika og Asien. Et sygdomsforløb hos et dyr eller menneske, der er smittet med rabies og ikke når i behandling, før symptomerne manifesterer sig, vil stort set altid være fatalt.
Der findes ingen kurativ behandling af rabies i udbrud. Ved mistanke om rabies i dyr er det derfor vigtigt, at der hurtigt bliver taget stilling til, om ejer eller andre, der har været i kontakt med det pågældende dyr, skal tilbydes Post Exposure Profylaxis (PEP). Denne vurdering foretages af SSI (Statens Serum Institut). Fødevarestyrelsen har i samarbejde med SSI en procedure for henvisning af mennesker, der har været i kontakt med et rabiesmistænkt dyr, hvorfor det er vigtigt, at dyrlæger kontakter Fødevarestyrelsen hurtigst muligt ved mistanke om rabies.
Dyr, der mistænkes for rabies, aflives og sendes til analyse på DK-VET efter aftale med Fødevarestyrelsen.
Særligt flagermus og importerede dyr med ukendt eller mangelfuld rabiesprofylakse udgør en risiko for smitte til mennesker og andre dyr. Rabies har en inkubationstid på få dage og op til 6 måneder i hunde, hvorfor et dyr kan have været smittet i længere tid, før det begynder at udvise symptomer.
Ornitose
Ornitose er en luftvejssygdom, der primært smitter fugle. Også mennesker kan smittes. Infektionen forårsages af Clamydia psittasi. Ornitose er i daglig tale kendt som papegøjesyge, da man oprindelig mente, at infektionen primært berørte papegøjefugle, psittasidae. Ornitose ses i Danmark også hyppigt i duer og ænder foruden i stuefugle. Fødevarestyrelsen bliver jævnligt kontakte af sundhedsvæsenet på baggrund af fund af ornitose i alvorligt lungesyge patienter indlagt i hospitalsvæsenet. Ornitose er en liste 1-sygdom, hvorfor den er anmeldepligtig til Fødevarestyrelsen ved mistanke om sygdom.
