Dyrlæge Flemming Kure Marker er veterinærchef i VeterinærNord og dermed øverste leder for flere end 80 medarbejdere, heraf cirka 60 dyrlæger, der alle kører ud til kontrolbesøg i besætninger og i forbindelse med transport af levende dyr. Hver dag er en stor del af medarbejderne ude at køre, og de befinder sig alle i situationer, der kan udvikle sig ubehageligt. For kontrolarbejdet kan i sagens natur føre til konflikter, siger Flemming Kure Marker.
- Vi kommer som oftest uanmeldt, og ofte er det ubelejligt for ejeren. Og selv om vi har ret og pligt til det, kommer vi ind på en anden mands ejendom. Vi er på udebane, men det er alligevel os, der sætter dagsordenen. Alene det, at vi kommer rullende ind på gårdspladsen i den hvide bil, skaber en eller anden form for »alerthed« hos den, vi kommer ind til. Og der er en ulighed indbygget i kontakten, for det er os, der har magten.
Flemming Kure Marker taler med sine medarbejdere om, at de skal tage kontrolrollen på sig og samtidig være ydmyge.
- Dyrlægerne går ind i en embedsrolle, og de skal forstå, at det er den kasket, de har på. De ruster sig ved at bære letgenkendeligt tøj med logo på. Det signalerer en eller anden form for autoritet.
Ifølge Flemming Kure Marker forløber langt de fleste kontrolbesøg gnidningsfrit, men han oplever flere konflikter, efter at der er indført en styrket kontrolindsats i forbindelse med transport af grise. Den styrkede kontrol er et resultat af en politisk aftale fra december 2018.
- Vi oplever en stigende frustration hos vores kunder, nu hvor vi har strammet op på nogle af de procedurer, der er i forbindelse med eksport af dyr. Vi er blevet mere konsekvente med at sanktionere, og vi dokumenterer mere, end vi gjorde tidligere. Vi forsøger at informere kunderne så meget som muligt om gældende regler og holder jævnligt møder med dem, men de kan være uforstående overfor tolkningen af reglerne. Det har skabt konflikter. Og det er medarbejderne, der står ude i frontlinjen, der først bliver konfronteret. Det er dem, der rammer ind i konflikten og får tingene at vide. Men de frustrationer får kunderne at vide, at de skal rette til ledelsen. Det skal ikke gå ud over vores medarbejdere.
Ledelsen er altid tilgængelig
I forbindelse med det nye og strammere kontrolkoncept er der ansat 10 nye dyrlæger i VeterinærNord. De bliver introduceret til arbejdet efter en velovervejet strategi, så de forhåbentlig føler sig trygge ved kontrolfunktionen.
- Vores nye medarbejdere starter med et overskueligt, afgrænset område, så de kan blive fortrolige med den type opgave. Og de kommer hurtigt ud at køre med erfarne kollegaer for at blive lært op i opgaven. I første omgang er de med ude at se, hvordan det foregår, og efter nogle gange skal de selv være ansvarlige for kontrolbesøget.
Alle medarbejdere bliver tilbudt kurser i konflikthåndtering, så man så vidt som muligt forhindrer, at konflikterne eskalerer. Derudover har alle dyrlægerne en livline, når de er på arbejde. Der er altid en fra ledelsen, de kan få fat i, så de hele tiden ved, at der er nogen, der kan hjælpe.
Det er medarbejderne, der står ude i frontlinjen, der først bliver konfronteret.
- Det er meget vigtigt for os i ledelsen, at vi sikrer dyrlægerne den opbakning. Det kan være hjælp med faglige vurderinger, men det kan også være i konfliktfyldte situationer. Medarbejderne skal vide, at det er i orden at stoppe kontrollen og gå deres vej, hvis de føler sig truet. Og de ved, at det er bedre, at de ringer en gang for meget end en gang for lidt. Hvis vi kan undgå, at der opstår en konflikt, er det jo det nemmeste og i alles interesse.
Hvis konflikten går helt i hårknude, vælger ledelsen enten at sende en ekstra dyrlæge ud, eller de tager kontakt til politiet.
- I de besætninger, vi ved, er problemfyldte, sender vi altid to af sted. Og hvis det er helt galt, kan vi også tage politiet med eller aftale med dem, at de befinder sig i nærheden.
Dyrlægerne er organiseret i teams, og på møderne kan man drøfte faglige ting, men også fortælle om eventuelle ubehagelige oplevelser.
- Vi bestræber os på at skabe en kultur, hvor det er i orden at være åben om sine udfordringer. Ingen behøver at spille Tarzan, for alle kan risikere at havne i en konflikt. Det er selvfølgelig forskelligt, hvor meget den enkelte bliver påvirket, men hvis man har været ude i en konflikt, er det ikke noget, man glemmer. Det behøver ikke at have været voldsomt, men det sidder i én, hvad man har været udsat for, når man bare prøver at gøre sit arbejde.
Arbejdsmiljøet har fokus i hele Fødevarestyrelsen
I VeterinærNord gør ledelsen meget ud af at tale med de medarbejdere, der har oplevet noget ubehageligt.
- Vi tager det meget alvorligt. Vi lytter og hjælper dem med at komme videre. Det er jo ikke i orden, at folk ikke synes, det er rart at komme på arbejde. Og vi gør alt for, at medarbejderne kommer af med deres frustrationer på arbejdspladsen, hvor de hører til, og ikke tager dem med hjem til familien.
Alle trusler og lignende alvorlige hændelser bliver indberettet til en database, hvor man lægger såkaldte arbejdsmarkedsmiljøhændelser ind.
- Vi gør det systematisk for at få et overblik over, hvor udfordringerne ligger, og så vi har tal at underbygge med højere oppe i systemet.
Flemming Kure Marker oplever stor opbakning fra ledelsen i Fødevarestyrelsen.
- Det psykiske arbejdsmiljø har stor bevågenhed centralt og i direktionen. Der sker hele tiden noget på området, og man er blevet meget mere bevidst om kontrolfunktionen og de udfordringer, der kan være. Man ser med stor alvor på det hele vejen op gennem systemet, hvis nogle medarbejdere lider overlast. Vi arbejder meget med det på chefniveau og har det som prioriteret område, at vi skal gribe ind, når det spidser til. Vores medarbejdere skal trygt kunne gå på arbejde, og dagligdagen skal fungere på en ordentlig måde.
