Annonce Banner Banner Banner

Bag om tallene i praksisanalysen for regnskabsåret 2017

Økonomi - Få indblik i tal og tendenser i klinisk praksis.

COLOURBOX1227100 © Colourbox
Analyse

Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforenings (DA) praksisanalyse for 2017 er nu tilgængelig. Vi har gennemgået analysen, og vi vil i denne artikel fremhæve nogle af analysens generelle indikationer og supplere med, hvilke generelle forhold vi mener kunne ligge bag disse indikationer.

Analysens formål er dels at give en indikation af den gennemsnitlige økonomiske udvikling i de danske enkelte praksis et værktøj, som sætter dem i stand til at kunne sammenligne sig op imod både lignende og andre typer og størrelser af praksis. Med udgangspunkt i analysen kan ejerne blandt andet få svar på, hvordan de klarer sig i forhold til de forskellige kategorier, ligesom analysen kan bruges til at få svar på, om de tendenser, de selv ser, også gælder på landsplan eller indenfor ens egen kategori. 

For at praksisejer skal få optimalt udbytte af sin benchmarking, er det vigtigt at have en forståelse for, hvad der ligger bag tallene i analysen eller udviklingen heri. I vores gennemgang nedenfor vil vi komme med vores bud på, hvad der ligger bag de tendenser, der kan læses af analysen. Vores gennemgang skulle således gerne hjælpe den enkelte praksisejer til at få et overblik over analysens konklusioner og give
inspiration til at få stillet de rigtige spørgsmål samt til at finde svarene herpå.

Udvikling i omsætningen

Den samlede omsætning er nærmest uændret fra 2016 til 2017. Smådyrsomsætningen udviser et mindre fald fra 2016 til 2017 og udgør nu 72,9 % af den samlede omsætning mod 74,6 % i 2016. Den gennemsnitlige bruttoomsætning er steget med 20.036 kr., hvilket primært skyldes et fald i vareforbruget. Faldet kan både skyldes indkøb til lavere priser (højere rabatter), eller at der er sket en forskydning i den øvrige omsætningssammensætning over mod omsætning uden vareforbrug eller mod omsætning med højere avance på vareforbruget. Analysen giver ikke noget svar herpå.

Honoraromsætningen er steget både for smådyr og heste. Stigningen er forsat størst for smådyr, hvor honoraromsætningen er steget med gennemsnitligt 45.776 kr. mod stigningen i heste på 6.230 kr. i gennemsnit. Efter i tre år at have haft en procentvis høj stigning i de gennemsnitlige honorarer ses der nu et fald på 7,6 % for produktionsdyr mod en stigning på 9,5 % fra 2015 til 2016. En umiddelbar forklaring kunne være krisen i landbruget med mange konkurser til følge. Denne udvikling har sandsynligvis påvirket omsætningen med decideret frafald. Der kan også have været et prispres på ydelserne, dels fordi der ikke har været råd til at købe til høj pris, dels fordi de enkelte praksis kan have følt, at de ikke har kunnet tage den pris for deres ydelser, som ydelserne burde koste.

Tabel 2 (henviser til tabellen i praksisanalysen), der opgøres efter praksisstørrelse, viser igen en stigning i den samlede omsætning for praksis med én dyrlæge. Omsætningen er steget med næsten 10 % og har mere end genvundet faldet fra 2015 til
2016.

Der ses en meget stor stigning i omsætningen for heste på hele 48 %, således at omsætningen næsten er på niveau med omsætningen i 2014. Omsætningen på produktionsdyr er også steget pænt med næsten 16 %, og med et nærmest uændret vareforbrug betyder det en stigning i den gennemsnitlige bruttofortjeneste på 138.225 kr., svarende til 13,2 %. Samme tendens ses ikke i praksis med mere end 4 dyrlæger. Her udviser bruttofortjenesten fald på alle kategorier på 117.633 kr. mod nærmest samme stigning fra 2015 til 2016.

For den mellemste kategori af praksis har der været en mindre stigning i bruttofortjenesten, som primært skyldes fald i vareforbruget. Herudover er det værd at bemærke, at den samlede honoraromsætning er steget med 108.005 kr., hvilket især skyldes stigning i smådyrsomsætningen, men fald i øvrig omsætning samt produktionsdyrsomsætningen er samlet set højere, hvilket medfører et samlet fald i omsætningen på 12.455 kr.

Tallene kan være påvirket af, at antallet af dyrlæger, der indgår i beregningerne, kan være forskellige.

Omsætningen for heste udviser en mindre fremgang på 1,8 % efter at være faldet siden 2014 med i alt 11,6 % fra 2014 til 2016. Stigningen i omsætningen skyldes anden omsætning, idet honoraromsætningen er faldet med hele 27,1 % fra 2016 til 2017. Tendensen fra tidligere er dermed vendt. Umiddelbart kunne der være tale om en stigning i andre ydelser for hestens velvære, som dyrlægerne supplerer med, såsom kiropraktik, massage mv.

Udvikling i vareforbruget

Som nævnt er det gennemsnitlige vareforbrug faldet. Vareforbrugsprocenten beregnet på øvrig omsætning er derimod steget, hvilket underbygger, at der som tidligere omtalt enten er sket en forbedring i indkøbet (lavere priser) eller en forskydning af omsætningen.

Udvikling i omkostninger

Lønomkostningerne til teknisk og administrativt personale er faldet totalt set. Faldet ses også i tabel 2, hvor faldet er mest markant for praksis med mere end 4 dyrlæger. Løn til ansatte dyrlæger er faldet, men ikke mere end 2,1 % totalt. Analysen giver ikke direkte svar, men det kunne være en indikation på, at der reelt er foretaget en indskrænkning i det tekniske og administrative personale.

Tabel 3 (henviser til tabel i praksisanalysen)  viser desuden, at der i hestepraksis er sket et markant fald i løn til ansatte dyrlæger på næsten 41 %, hvorimod de øvrige praksistyper ikke viser de store udsving. Fald i løn til ansatte dyrlæger kan komme fra flere forhold – såsom nedskæringer for at fastholde en rimelig løn til ejerne eller det faktum, at arbejdsbetingelserne kræver betydelig mere fleksibilitet, end der kan kræves af ansatte dyrlæger.

Øvrige omkostninger er på landsplan nærmest uændrede, men fordeler sig mellem en stigning i enkeltpraksis på 15,6 % og et fald på 16,3 % i praksis med mere end 4 dyrlæger. For praksis med én dyrlæge ses det, at biludgifterne er steget med 57,6 % og administrationsomkostningerne med 19,6 %. Det kunne tyde på, at der er etableret flere kørende praksis. Analysens tal
giver dog ikke noget præcist svar herpå.

Den samlede gennemsnitlige omsætning er tilnærmelsesvis uændret, men at bruttofortjenesten udviser en stigningen, idet vareforbruget er faldet.

Udvikling i resultatet

Fra 2016 indgår løn til dyrlæger, som er praktiserende ejere, hvilket medfører, at resultatet for alle kategorier faldt i forhold til tidligere år. Hvis der i lighed med 2016 analyseres på nettoresultatet tillagt lønnen til dyrlæger, som er praktiserende ejere, viser udviklingen, at det samlede overskud er steget mere end nettoresultatet. Ses der på opdelingen efter praksisstørrelse kan det ses, at denne udvikling især gælder for praksis med én dyrlæge, hvor nettoresultatet er steget med 49.911 kr., og det korrigerede nettoresultat er steget med 126.328 kr.

For de øvrige to typer praksis er der ingen væsentlig forskel mellem de to resultater, men da nettoresultatet tillagt løn til praktiserende ejere er betydeligt højere, er den procentvise forskel noget mindre. Således udviser praksis med mellem 1 og 4 dyrlæger en stigning på 5,4 % mod 16,1 % og de store praksis en stigning på 6,2 % mod 24,2 %.

Opdeling efter praksisgruppe

Tabel 5 (henviser til tabel i praksisanalysen) viser, at smådyr fortsat er den gruppe, som gennemsnitligt har den højeste omsætning. Smådyr er også den gruppe, der har det højeste gennemsnitlige vareforbrug, ligesom gruppen klart har den højeste gennemsnitlige løn til teknisk og administrativt personale. En sådan fordeling er efter vores opfattelse fortsat ganske godt i tråd med virkeligheden i de forskellige praksis.

Opdeling efter regioner

Tabel 6 (henviser til tabel i praksisanalysen) viser udviklingen opdelt på regioner. Enkelte af ovenstående udviklinger går igen, men der er ikke noget entydigt billede bortset fra heste. Her er udviklingen meget forskellig. Den samlede omsætning er steget med 66,6 % i Midtjylland sammensat af en stigning i honorarer på 49,7 % og øvrig omsætning med 131,9 %. I region Nordjylland er den samlede omsætning gået tilbage med 16,5 % sammensat af en stigning i honorarerne på 32,7 % og et fald i øvrig omsætning på 76,7 %. I region Hovedstaden ses den modsatte udvikling, idet den samlede omsætning er steget svagt med 3,8 %, men det sammensættes af et fald i honorarerne med 18,3 % og en stigning i øvrig omsætning på hele 102,7 %.

Samme udvikling ses i resten af Sjælland. Dog mere moderat og med et samlet fald i omsætningen på 4,5 %. Analysen giver ikke noget entydigt svar på disse forhold, og forklaringen kunne sagtens være, at der indgår andre typer virksomheder i de to sammenligningsår.

ISO-dyrlæge

Analysen viser, at certificeringen gennemsnitligt stadig medfører både en betydeligt højere omsætning og bruttofortjeneste. Udviklingen i både omsætning og bruttofortjeneste har været
meget begrænset for begge kategorier. De certificerede praksis har stadig højere omkostninger. Især løn til teknisk og administrativt personale udviser en betydelig forskel, ligesom der for certificerede praksis er tale om en stigning på 4,34 % mod ikke-certificerede praksis, som udviser et fald på 11,53 %.

Begge praksistypers resultat er steget fra 2016 til 2017. Den største stigning udviser de certificerede praksis med en stigning på 60,8 % mod en stigning på 18,2 % for de ikke-certificerede praksis. Endelig ses det, at stigningen i resultatet for de certificerede praksis både skyldes en stigning i bruttofortjenesten og en besparelse i omkostningerne – særligt fra et fald i øvrige omkostninger med i alt 30.942 kr. i gennemsnit og afskrivninger med 16.654 kr. i gennemsnit. Derimod kommer næsten hele stigningen i resultatet for ikke-certificerede praksis fra stigningen i bruttofortjenesten.

Opsummering

Årets analyse viser, at den samlede gennemsnitlige omsætning er tilnærmelsesvis uændret, men at bruttofortjenesten udviser en stigning, idet vareforbruget er faldet. Det gennemsnitlige resultat er steget med 24,5 %, som isoleret set må vurderes at være tilfredsstillende, især da også løn til ejende dyrlæger er steget.

Når der sammenlignes med andre brancher, hvor kravet til uddannelse er på niveau med kravet for dyrlæger, er det vores opfattelse, at den gennemsnitlige indtjening er betydeligt lavere for dyrlægerne – særligt når der tages i betragtning, at dyrlægerne generelt arbejder meget.

Analysens fraktiler viser, at den bedst indtjenende gruppe over hele linjen er produktionsdyr. I forhold til 2016 er det igen kun produktionsdyr, der i de tre højeste fraktiler har et højere overskud end det totale overskud. Forklaringen kan meget vel være, at arbejdet med produktionsdyr er lettere at planlægge uden samme mængde af akutarbejde, som der ses i de øvrige typer af praksis, som alt andet lige er påvirket af overenskomstkrav på – nok især – arbejdstid.