En af de helt centrale opgaver for mange dyrlæger ansat i Fødevarestyrelsens veterinærenheder er kontrollen med produktionsdyr og deres egnethed til transport. Denne kontrol foregår enten direkte fra en husdyrbesætning eller typisk fra de såkaldte eksportsamlesteder, der findes rundt i landet.
Da flere forhold indikerede, at der kunne være problemer med både dyrevelfærd og arbejdsforhold på disse samlesteder, iværksatte Den Danske Dyrlægeforening i efteråret 2018 en spørgeundersøgelse vedrørende kontrollen på samlestederne for eksport af svin - herunder vilkårene for, hvordan denne kontrol finder sted. Respondenterne var embedsdyrlæger, som arbejder med kontrollen. Spørgeskemaundersøgelsen blev suppleret med en fokusgruppeundersøgelse for at få en uddybning af dyrlægernes oplevelser.
Resultaterne af undersøgelsen er nedslående. Embedsdyrlægerne oplever kontrollen med grisevelfærd som mangelfuld, og den er langt fra i dyrenes tarv. Der er en generel opfattelse af manglende ressourcer til at løse kontrolopgaverne samt en række begrænsninger i kontrolsystemet og i embedsdyrlægernes mulighed for at sanktionere, når de oplever overtrædelser af regler om dyrevelfærd.
Som følge af en markant stigning i eksport af grise er opgavernes omfang steget kraftigt de seneste 10 år. Kompleksiteten af opgaverne er samtidig forøget, og kravene til kontrollen er endnu større med de øgede dokumentationskrav for dyretransporter, der trådte i kraft 1. januar 2019.
Generelt peger embedsdyrlægerne på, at kontrollen bør skærpes. Samtidig udtrykker de et behov for mere tid til opgaverne, klarere retningslinjer for kontrol og sanktionering som en forudsætning for, at de kan yde en fagligt tilfredsstillende kontrolindsats. Desuden anbefaler embedsdyrlægerne en udvidet kontrol, således at den også omfatter pålæsningen af dyrene, flere kontroller på vejene og beføjelser og tid til kontrol af eksportbilerne i forhold til, om for eksempel arealkrav overholdes.
Sidst, men ikke mindst, viste undersøgelsen et behov for forbedring af embedsdyrlægernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø, der er en forudsætning for, at de kan yde en fagligt tilfredsstillende kontrolindsats. Det er fuldstændig uholdbart, hvis dyrlægerne i deres arbejde for eksempel udsættes for verbale mishagsytringer og direkte trusler.
Den Danske Dyrlægeforening har på det foreliggende grundlag rettet henvendelse til Fødevarestyrelsens ledelse med henblik på en snarlig forbedring af forholdene.
Sideløbende med Dyrlægeforeningens undersøgelse har Folketingets statsrevisorer anmodet Rigsrevisionen om at undersøge kontrollen med dyretransporter. Den Danske Dyrlægeforening ser frem til Rigsrevisionens redegørelse og glæder sig over politikernes fokus på området.
Læs mere om embedsdyrlægernes opfattelse af kontrolopgaverne ved samlestederne på side 26.
Carsten Jensen
Formand for Den Danske Dyrlægeforening
