Kontrol med grises velfærd ved eksport fra samlesteder og besætninger

I sommeren 2018 blev det offentligt kendt, at der gennem en årrække har været problemer med manglende sanktionering af overtrædelser konstateret ved returlogbogskontrollen¹ i forbindelse med dyretransporter. Forholdet førte til en intern undersøgelse i Fødevarestyrelsen og en analyse af kontrolkonceptet på transportområdet, der banede vejen for, at regeringen og Dansk Folkeparti (DF) indgik en aftale om øget kontrol med dyretransporter i december 2018.

I efteråret 2018 besluttede Den Danske Dyrlægeforening at udsende en spørgeskemaundersøgelse til embedsdyrlæger, der varetager kontrollen med velfærd for grise til eksport. Hensigten var at få belyst, hvordan embedsdyrlægerne oplever kontrollen med dyrevelfærd. Efterfølgende gennemførte DDD et fokusgruppemøde med deltagelse af embedsdyrlæger fra de tre regionale veterinærenheder. Formålet var på basis af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen at belyse de identificerede problemstillinger med henblik på konkrete løsningsforslag. Desuden blev tiltagene i aftalen mellem regeringen og DF drøftet med henblik på at vurdere tiltagenes sandsynlige effekt i forhold til kontrolindsatsens formål og at identificere praktiske tiltag for at lette implementeringen.

I det følgende tages udgangspunkt i den eksisterende kontrol med grises velfærd ved eksport, som den udførtes ved undersøgelsens afslutning i januar 2019. Først præsenteres embedsdyrlægernes generelle opfattelse af kontrollen. Dernæst præsenteres resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen og fokusgruppemødet efterfulgt af en sammenfattende konklusion.

Opfattelsen af kontrollen med griseeksporter

Embedsdyrlægerne, der deltog i fokusgruppen, bekræftede, at der gennem de sidste 10 år har været en markant stigning i antallet af eksporter af grise fra Danmark (Figur 1). Truslen fra afrikansk svinepest (ASF) medfører samtidig, at relativt flere grise end tidligere eksporteres via samlesteder frem for direkte fra besætninger for at reducere risikoen for smitte. Dette lægger yderligere pres på kontrolopgaverne på samlestederne.

Figur 1. Udviklingen i antal eksporterede grise (1.000 stk.) fra 2005-2017. (Kilde: Danmarks Statistik) 

Embedsdyrlægerne oplever, at de enkelte kontrolopgaver er blevet mere komplekse, mens den afsatte tid til at varetage den enkelte kontrolopgave ikke er fulgt med. De kan derfor ikke nå at løse alle opgaver inden for arbejdstiden. Som det er nu, har embedsdyrlægerne vanskeligt ved at imødekomme eksisterende krav til dokumentation og sagsbehandling og endnu sværere ved at honorere det seneste krav per 1. januar 2019 om registrering af alle afviste grise og eskalering i sanktionsniveau efter første vejledning². Den tid, der er afsat til at kontrollere den enkelte transport ved ankomst til samlested eller ved afgang fra en besætning, er således ofte ikke tilstrækkelig. Dette tidspres kommer både udefra (transportøren betaler for den anvendte tid (grundtakst + tillæg per anvendt 15 minutter)) og indefra pga. en stram arbejdsplan.

Embedsdyrlægerne i fokusgruppen fortalte desuden, at Fødevarestyrelsen i mange år har været overordnet fokuseret på dyrenes transportegnethed, da det er transportørens ansvar, at kravene til de fysiske forhold på bilen, herunder belægningsgraden, er overholdt. De har derfor ikke hidtil været pålagt at udføre systematisk kontrol af disse forhold ved aflæsning på samlesteder eller pålæsning til direkte eksport fra besætninger. Omfanget af denne kontrol har derimod været overladt til embedsdyrlægernes- og ledelsens beslutninger i de enkelte enheder. Logbøgerne bliver heller ikke kontrolleret rutinemæssigt af embedsdyrlægerne, men er blevet kontrolleret ved en central administrativ kontrol på EksportKontrolCentret (EKC)³.  

Eksport fra samlesteder

De embedsdyrlæger, der arbejder med kontrolopgaver ved samlesteder (69 %), anvender typisk 1-2 dage/uge på kontrolopgaver her. 

75% af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen svarede, at den udøvende veterinære kontrol på samlestederne generelt bør skærpes, mens 7 % svarede, at det ikke vurderes nødvendigt. Der var regionale forskelle på, hvorvidt embedsdyrlægerne fandt, at kontrollen bør skærpes; hhv. 95 % af respondenterne fra VeterinærSyd, 57 % af respondenterne fra VeterinærNord og 33 % af respondenterne fra VeterinærØst. Disse forskelle blev bekræftet på fokusgruppemødet, hvor årsagen til de regionale forskelle blev relateret til både forskelle i arbejdspres, forskelle i fortolkning af vejledninger og individuelle forskelle mellem samlestederne.

Kontrol af transportegnethed ved eksport fra samlesteder

Kontrolsystemet er indrettet sådan, at grisenes transportegnethed kontrolleres ved ankomst/aflæsning på samlesteder.

Opholdstiden efter aflæsning for grise på samlesteder fordeler sig ifølge spørgeskemaundersøgelsen i gennemsnit (standardafvigelse) på følgende måde:

• 55 % (26 %) læsses umiddelbart efter ankomst til samlestedet.
• 23 % (18 %) opholder sig på samlestedet i under 6 timer.
• 13 % (12 %) opholder sig på samlestedet i 6-8 timer.
• 10 % (8 %) opholder sig på samlestedet i over 8 timer.

Dvs. at ca. halvdelen af grisene opstaldes på samlestedet i en periode, før de læsses på eksportbilen. Fokusgruppen uddybede, at de grise, der er opstaldet, ikke bliver synet igen, før de forlader samlestedet. Dermed er der en reel risiko for, at der opstår skader i løbet af staldperioden, som kontrollen ikke vil opdage, med mindre der udføres indladningskontrol⁴.

Det var desuden fokusgruppens opfattelse, at det reelt ikke kan kontrolleres, om hviletiden for grisene overholdes⁵. Ifølge embedsdyrlægerne hænder det, at de presses til at udstede certifikater med afgangstider, som får det til at se ud som om, at grisene har opholdt sig på samlestedet i 6 timer, men hvor embedsdyrlægen har mistanke om, at de reelt læsses og kører derfra tidligere.

Bilerne kører typisk, når embedsdyrlægerne ikke er på samlestedet mere, fx om natten. Ligeledes oplever embedsdyrlægerne, at hviletiden ofte benyttes til sortering af dyrene, aflæsning af øremærker osv., således at grisene ikke får ro.

55 % af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen mener, at der er tilstrækkelig kontrol af transportegnethed. Respondenterne påpegede følgende indsatsområder til forbedring af kontrol af transportegnethed, herunder:

• Mere tid til det enkelte læs, mere tid per gris.
• Bedre synsforhold for embedsdyrlægen, så det er muligt at se de enkelte grise.
• 2 embedsdyrlæger på samlestedet, så man har støtte i en evt. konfliktsituation.
• Indladningskontrol, når grise har været opstaldet på samlestedet.
• Kalibrering.

Fokusgruppen uddybede efterfølgende, at det vil være godt at indføre kontrol ved afgang fra samlestedet (indladningskontrol). Men af smittebeskyttelsesmæssige årsager er det ikke tilladt for den embedsdyrlæge, der kontrollerer ved aflæsning, at opholde sig i området, hvor pålæsning foregår, da embedsdyrlægen oftest skal videre til eksportkontrol i en besætning. Desuden er det en udfordring, at indladningen ofte foregår om natten (hvilket kan gavne dyrene, specielt om sommeren pga. varmen), da der ikke er en embedsdyrlæge til stede og ofte heller ikke staldpersonale.

Fokusgruppen mente grundlæggende, at der er behov for mere tid per gris til at kontrollere transportegnethed, men at det er endnu vigtigere, hvilke forhold kontrollen foregår under. I dag stilles der krav om 100 % syn for transportegnethed, men embedsdyrlægerne pointerer, at det er vigtigt at få defineret, hvad der forventes af dette 100 % syn.

For det første kan transportegnethed ved transportens start ikke garanteres, hvis synet foregår op til 24 timer før. For det andet medfører de fysiske forhold på samlestederne, at grisene ofte læsses af i en stor gruppe, og derfor ser embedsdyrlægen ofte kun grisene fra en enkelt vinkel (fx oppefra). Hvis dyrene går tæt, kan det være svært at se, om det enkelte dyr har et stort brok eller er halt. Ofte er der heller ikke den fornødne tid til efterfølgende at lokalisere grise, der bør undersøges yderligere, og smitterisiko kan ligeledes virke begrænsende. Embedsdyrlægen er derfor i mange tilfælde afhængig af et godt samarbejde med staldpersonalet for at lokalisere enkelte dyr – forhold, som ikke eksisterer alle steder.

Fokusgruppen bidrog konkret med følgende forslag:

• Flere indladningskontroller, repræsentativt fordelt på de tidspunkter, hvor grisene læsses (udført af andre embedsdyrlæger end dem, der laver aflæsningskontrol), og at grisenes reelle hviletid også kontrolleres.
• En ny afregningsstruktur, så transportøren betaler per synet dyr i stedet for per påbegyndt 15 minutter. Herudover foreslår gruppen et tillæg, hvis kontrolopgaver overstiger et fastsat tidsrum (fx 1 time per 600 dyr på 4 dæk). Ligeledes kan der pålægges et ekstra gebyr, hvis der skal bruges tid på at skrive rapport på afviste dyr eller sanktioneres.
• 2 eller flere embedsdyrlæger til stede på konfliktfyldte samlesteder, evt. skifteholdsstruktur med et antal synede dyr per tid, herefter anden opgave før syn igen – eller et bestemt tidsrum ad gangen. Også for at modvirke, at dyr læsses af, mens embedsdyrlægen er optaget af andre opgaver.
• Klar definition af 100 % syn for transportegnethed, dvs. i hvilken grad har embedsdyrlægen inspiceret dyrene (fx oppefra, fra den ene side, osv.), samt at den afsatte tid til kontrollen tilpasses herefter.
• Aflæsning af færre dyr ad gangen – fx i grupper af 10-15 dyr og mulighed for at syne dyrene fra flere vinkler (fx at de læsses ind i en mindre sti og først sluses videre ind i stalden, når embedsdyrlægen har synet alle grise).
• At forholdene på samlestederne sikrer, at der ikke læsses dyr af, når embedsdyrlægen ikke overværer det.

Kontrol af belægningsgrad, vandtildeling og ventilation ved eksport fra samlesteder

Som den eksisterende kontrol er udformet på samlestederne, bliver belægningsgrad, vandtildeling og ventilation ikke kontrolleret, medmindre VRH laver stikprøvekontrol ved indladning, eller bilen senere kontrolleres ved vejkontrol⁶. Der udføres for nuværende 100 årlige indladningskontroller (i alt for alle dyrearter) på både samlesteder og i besætninger.

Et overvældende flertal af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen (83 %) svarede, at der ikke er tilstrækkelig kontrol med belægningsgrad, vandtildeling og ventilation på eksportbiler fra samlesteder (Figur 2).

Figur 2. Embedsdyrlægernes vurdering af, om kontrollen med belægningsgrad, vandtildeling og ventilation på eksportbiler fra samlesteder er tilstrækkelig, n=42.

Embedsdyrlægerne i fokusgruppen forklarede, at de opfatter Fødevarestyrelsens vejledning som uklar, fordi belægningsgrad kun må kontrolleres på baggrund af en konkret mistanke. Det er dog vanskeligt for en embedsdyrlæge, der foretager kontrol ved aflæsning, at retfærdiggøre en mistanke, idet de ikke har adgang til eksportbilen. Dette kompliceres af, at grisene ikke altid af- og pålæsses 1:1. Dvs. at grisene fx fordeles på flere udgående biler og/eller læsses sammen med grise, som er ankommet på andre biler, eller at bilerne skal hente flere grise efterfølgende på et andet samlested. Som følge af den høje andel af urigtige oplysninger i logbøgerne, giver de sjældent anledning til mistanke, ligesom de heller ikke kontrolleres rutinemæssigt på samlestedet (se afsnit om logbøger s. 31).

Embedsdyrlægerne i fokusgruppen fortolker desuden vejledningen sådan, at de ikke må anvende interpolationstabellen⁷ til at estimere, om der er risiko for overlæs eller anvende den som retningslinje for en direkte anbefaling til chaufføren om, hvor mange dyr der må læsses på den pågældende bil.

36 % af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen svarede, at de ofte eller meget ofte oplever mistanke om overbelægning, mens hhv. 36 % af og til oplever mistanke og 29 % sjældent eller aldrig oplever mistanke om overbelægning.

Et flertal af embedsdyrlægerne (64 %) svarer desuden, at de ofte vil være i tvivl eller vil finde det svært at vurdere belægningsgrad i en visuel kontrolsituation, mens 7 % mener, det vil være umuligt. Ligeledes føler 45 %, at de ikke er tilstrækkeligt rustede til at udføre kontrol af belægningsgrad, vandtildeling, ventilation osv. (Figur 3).

Figur 3. Embedsdyrlægernes opfattelse af, om de er tilstrækkeligt rustede til at udføre kontrol med belægningsgrad, vandtildeling og ventilation på lastbiler til eksport fra samlesteder, n=42.

69 % af embedsdyrlægerne mener ikke, at der er ressourcer til at sanktionere, når de oplever overtrædelser. Blot 19 % svarer, at de har gode muligheder. Her nævnes specifikt, at man savner en klar vejledning om, hvornår og hvordan der sanktioneres korrekt, og man ønsker, at opgaverne planlægges, så der er taget højde for tid til sanktionering.

Respondenterne pegede på følgende indsatsområder til forbedring af kontrollen med belægningsgrad, vandtildeling og ventilation mv. på lastbiler ved eksport fra samlesteder:

• Adgang til oplysninger om lastbilens areal og etagernes højde, gennemsnitsvægt af grise (evt. vejning af dyr) og antal grise, der må læsses i alt, før pålæsning begynder.
• Adgang til vejesedler.
• Brug af interpolationstabel og krav om vejning af dyr forud for læsning indføres i bekendtgørelse, så det er grisenes reelle vægt, der bestemmer, hvor meget plads de skal have, og ikke kun en forudbestemt vægt på 25 kg.
• Flere kontroller, især hjemmel til indladningskontrol og øget frekvens af disse.
• Embedsdyrlægerne ønsker oplæring i de forskellige ventilationssystemer, vandingssystemer og ønsker en oversigt over, hvilken mængde foder dyrene skal have til rådighed på transporter over 24 timer (alt efter grisenes størrelse og transportens varighed).
• Mere tid til kontrol per læs.
• Mange flere stikprøvekontroller (udefrakommende kontrol) både på samlesteder (indladningskontrol), men især også vejkontrol.
• Ekstra bemanding.

Fokusgruppen havde følgende supplerende forslag til forbedring af kontrollen med belægningsgrad, vandtildeling samt ventilation på samlesteder:

• Flere indladningskontroller, under følgende forudsætninger:
  • Indladningskontroller bør fordeles repræsentativt på de tidspunkter, hvor grisene læsses.
  • Embedsdyrlæger, der pålægges at arbejde uden for normal arbejdstid, modtager passende kompensation herfor.
  • I forbindelse med indladningskontroller skal embedsdyrlægen have adgang til at bruge interpolationstabellen, vejesedler og at verificere lastbilens areal via TRACES (TRAde Control and Export System) samt stikprøvekontrol af, om lastbilens areal stemmer overens med arealet i TRACES.
  • Det er altafgørende, at der kommer klarhed over, hvad arealkravet er, dvs. om interpolationstabellen kan anvendes. Både for kontrollen, for chauffører og for organisatorer.

Direkte eksport fra besætninger

Embedsdyrlæger, der arbejder med kontrolopgaver i forbindelse med direkte eksport fra besætninger (89 %), udfører typisk opgaver af denne art 1-2 dage per uge.

Kontrol af transportegnethed ved direkte eksport fra besætninger

I modsætning til på samlesteder kontrolleres grisenes transportegnethed ved direkte eksporter ved pålæsning. I kontrolsituationen mener 70 % af spørgeskemaundersøgelsens respondenter, at de har gode muligheder for at syne grisenes transportegnethed ved direkte eksporter, hvorimod 22 % svarer, at de ikke har gode muligheder. På trods heraf, er der dog stadig plads til forbedringer, når det drejer sig om udsyn, hastighed og fysiske forhold i forbindelse med at udføre kontrol af transportegnethed under læsningen – der var følgende kommentarer:

• Stor variation mellem besætninger i forhold til de fysiske rammer for at syne grisene. Der bør stilles krav til ramperne og hastigheden af synet, herunder:
  • Ombygning af synsstedernes fysiske indretning for at opnå bedre udsyn. Mulighed for at se dyrene fra flere vinkler, så embedsdyrlægerne ikke kun ser grisene gennem en rude eller oppefra.
  • Fremdrivning af færre dyr ad gangen.
  • Langsommere læssetid.
• En godkendelsesordning for eksportbesætninger, herunder mulighed for at fratage godkendelse.
• At der afsættes tilstrækkeligt med tid til synet, og fx at afregningen ikke er tidsafhængig. Anerkendelse af, at kontrollen handler om det enkelte dyr, og at det tager den tid, det tager, både mellem kollegaer, branche og besætningsejere.

Embedsdyrlægerne i fokusgruppen mente, at der hidtil har været tid nok afsat til synet, men at kravet om registrering af alle afviste grise per 1. januar 2019 ikke er fulgt af tilstrækkeligt mere tid til kontrol per eksport. Ofte virker de fysiske forhold i besætningerne begrænsende for embedsdyrlægernes mulighed for at syne grisene tilfredsstillende, fx vedr. rampernes udformning, lysforhold, fremdrivningshastighed, arbejdsmiljø og- sikkerhed.

Embedsdyrlægernes arbejde i besætningerne udfordres endvidere af manglende netværksforbindelse og dermed manglende mulighed for at sagsbehandle på lokaliteten (fx registrering af afviste dyr). Ligeledes mener de, at der er regionale forskelle på, om der er udarbejdet krav for godkendelse af den enkelte besætning, ligesom der er forskel på, i hvilken grad disse krav i så fald håndhæves.

Embedsdyrlægerne foreslår specifikt:

• En detaljeret vejledning og generelle krav til fysiske forhold og sikkerhed i besætningen.
• Ensartet godkendelsesprocedure for eksportbesætninger med løbende reevaluering (fx årligt).
• At der afsættes tid til de forøgede dokumentationskrav.

Kontrol af belægningsgrad, vandtildeling og ventilation ved direkte eksport fra besætninger

Som på samlesteder kontrolleres belægningsgrad, vandtildeling og ventilation ikke rutinemæssigt ved indladning af grise i besætninger. Fokusgruppens embedsdyrlæger mente dog, at det principielt vil være muligt, hvis der afsættes mere tid og gives hjemmel til det. På trods af det manglende krav herom svarede 30 % af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen, at der ofte eller meget ofte udføres kontrol med belægningsgrad, tildeling af vand, ventilation mv. ved indladning på lastbiler til direkte eksport. 63 % mente imidlertid, at der ikke er tilstrækkelig kontrol (Figur 4).

Figur 4. Embedsdyrlægernes vurdering af, om kontrollen med belægningsgrad, tildeling af vand samt ventilation ved direkte eksport fra besætninger er tilstrækkelig, n=56.

Fokusgruppens embedsdyrlæger forklarede, at de generelt har bedre muligheder for at vurdere belægningsgraden ved eksportkontrol i besætninger, end de har ved samlestederne, og at der sjældnere opleves problemer med overbelægning ved direkte eksporter. De mener, at embedsdyrlægens blotte tilstedeværelse har en præventiv effekt i forhold til overtrædelser.

Imidlertid kan besætningen være indrettet sådan, at eksportbilen er placeret uden for embedsdyrlægens synsfelt - fx indladning foregår rundt om et hjørne. Erfarne embedsdyrlæger bruger da andre parametre til at vurdere, om forholdene virker til at være problematiske, men det kan være vanskeligt at vurdere for en uerfaren embedsdyrlæge. Embedsdyrlægerne kan ved mistanke om pladsproblemer eller indladningsproblemer (grisene er meget urolige/skriger) som regel besigtige bilens forhold fra sikker afstand og dermed bede chaufføren rette op på forholdene.

Blandt forslagene til forbedringer blev der bl.a. peget på:

• Rettidig modtagelse af oplysninger om grisenes vægt, lastbilens areal og planlagt antal grise til eksport for at muliggøre beregning af belægningsgraden (og brug af interpolationstabellen) og hjemmel hertil.
• Mere tid til kontrollen og/eller en ekstra embedsdyrlæge til stede, så ovenstående oplysninger fra logbogen kan verificeres (evt. vurdere grises vægt i samråd med besætningsejer, eller adgang til vejesedler).
• At der i tiden afsat til kontrol er taget højde for tid til at sanktionere, og at embedsdyrlægen har tid til at tage en snak med chaufføren om fordeling af grisene i de enkelte rum på bilen.
• Mulighed for at sanktionere, selvom bilen ikke er kørt endnu (ikke kun vejlede).
• 100 % indladningskontrol med henblik på belægningsgrad, ventilation og vand.
• Kampagnekontrol af lastbiler efter pålæsning, evt. stikprøvekontroller.
• Oplæring i kontrol af ventilation, vandingsanlæg mv. samt vurdering af belægningsgrad.
• Bedre løbende efteruddannelse.

Adspurgt om deres muligheder/ressourcer til at sanktionere, når de oplever overtrædelser vedrørende dyrevelfærd ved direkte eksporter, svarer 37 %, at de ikke mener at have tilstrækkelige muligheder/ressourcer, mens 35 % svarer, at det har de. Endnu en gang nævner embedsdyrlægerne tidspres og manglende klarhed om, hvornår og hvordan der skal sanktioneres, som afgørende årsager til, at der ikke foretages yderligere sagsbehandling under de givne arbejdsforhold.

Flere nævnte også, at de fysiske rammer for at kunne sanktionere ofte ikke er til stede (fx dårlige udsynsforhold og manglende pc-opkobling). Endelig nævntes manglende videndeling mellem kolleger som en begrænsning, da historikken om en besætning let går tabt.

I forhold til sanktionering bekræftede fokusgruppens embedsdyrlæger, at der først er tale om en overtrædelse af reglerne, når bilen har forladt ejendommen. Dvs. de har i dag ikke mulighed for at sanktionere, inden eksportbilen kører afsted - kun vejlede. Det er ifølge embedsdyrlægerne også kutyme, at certifikater udstedes på trods af mistanke om overbelægning.

Fokusgruppen gav følgende forslag til forbedringer:

• Embedsdyrlægen bør have mulighed for at give påbud om, at der kun må læsses et givent antal dyr baseret på bilens areal (kræver adgang til at inspicere bilen (reg. nr.) og internetopkobling for adgang til TRACES), grisenes vægt (kræver adgang til at veje grisene i besætningen eller vejeseddel fra brovægt i Padborg) og brug af interpolationstabellen.
• At TRACES angiver lastbilens totalareal, så man har mulighed for at beregne det maksimale antal grise, før man kender antallet af dæk.
• Embedsdyrlægen skal kunne nægte at udlevere certifikat.
• Der skal afsættes tid til kontrol af belægningsgrad, vandingsanlæg og ventilationsanlæg.
• Embedsdyrlægerne skal oplæres/ efteruddannes i at kontrollere vandings- og ventilationsanlæg.

Logbøger

På baggrund af sagen i sommeren 2018 om manglende sanktionering på overtrædelser i returlogbøger, berørte spørgeskemaundersøgelsen også kontrollen med logbøger, og hvilken værdi embedsdyrlægerne vurderer, at logbøger har både på samlesteder, i besætninger og efter transporten (returlogbøger).

Ved grænseoverskridende eksporter over 8 timer stilles krav om udfærdigelse af logbog, der skal følge eksporten hele vejen.

Embedsdyrlægerne i fokusgruppen forklarede, at der i praksis ikke udføres rutinemæssig logbogskontrol, hverken på samlesteder eller i besætninger. De forklarede, at man på samlestederne i princippet har mulighed for at udføre logbogskontrol i forbindelse med den fysiske kontrol, men at embedsdyrlægerne ofte oplever, at der ikke er tid til det. Risiko for smitteoverførsel mellem besætninger betyder desuden, at man ikke kan medbringe egen PC ude i de enkelte besætninger, hvorfor embedsdyrlægen ofte er afhængig af, at landmanden stiller PC til rådighed for at kunne hente relevante oplysninger (fx lastbilens areal). Derfor skal de i dag have kontrolleret logbogen på forhånd, men da oplysningerne som hovedregel ikke stemmer overens med de reelle forhold (se nedenfor), opleves denne form for kontrol som meningsløs. Desuden er der som følge af manglende opkobling til Fødevarestyrelsens intranet ikke mulighed for at se, om EksportKontrolCentret (EKC) har anført anmærkninger til transporten, før embedsdyrlægen godkender den (fx om der er tale om en lang transport). Fokusgruppen konkluderer derfor, at logbogen ikke har nogen værdi i den nuværende form, fordi oplysningerne i logbogen ikke verificeres.

Mere end halvdelen (59 %) af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen tilkendegav da også, at logbogens oplysninger ikke stemmer overens med de faktuelle forhold på lastbilen – faktisk svarer kun 3 %, at logbogens oplysninger stemmer godt overens med de reelle forhold (Figur 5).

Figur 5. Embedsdyrlægernes opfattelse af, om oplysningerne i logbogen stemmer godt overens med de reelle forhold på lastbilen til eksport, n=61.

Adspurgt, hvad det er, som ikke stemmer overens mellem logbogen og virkeligheden, svarede 35 respondenter enstemmigt:

• Det er ikke den anførte bil, der ankommer, således at den ankommende lastbils areal reelt er mindre end det angivne i logbogen.
• Grisenes angivne gennemsnitsvægt er underestimeret i angivelserne i logbogen.
• Flere nævner desuden urealistiske transporttidsangivelser, herunder mht. chaufførens køre-hviletid.

Respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen gav ligesom fokusgruppen udtryk for, at forhåndsvalideringen af logbøger i sig selv ikke er meget værd i forhold til kontrol af belægningsgrad eller transporttid, hvis ikke oplysningerne verificeres. Kombinationen af færre kvadratmeter med større grise end angivet medfører hyppig risiko for overbe
lægning. Konkret beskriver en af respondenterne, hvordan tyske eksportører »regner baglæns«: Lastbilen må veje x, lastbilens egenvægt tom er y, vi skal have z dyr med dvs. hver gris vejer (x-y)/z.

Respondenterne tilkendegiver, at det er uklart, hvordan der skal kontrolleres og sanktioneres ved overtrædelser, og efterspørger derfor klarere retningslinjer for, i hvilken grad embedsdyrlægen forventes at kontrollere logbøger.

Hvis anvendelsen af logbøgerne skal have berettigelse, foreslår respondenterne følgende tiltag:

• Mulighed for verifikation af logbogens oplysninger før læsning af grise samt højere bødestraffe.
• Forhåndsvalidering af alle logbøger og afvisning af logbøger, der vil resultere i overtrædelser.
• At TRACES på forsiden angiver m2 til rådighed for en given lastbils registreringsnummer.
• Sanktionsmuligheder ved urigtige oplysninger i logbogen – især mht. bilens areal og grisenes vægt.
• Kontrol af returlogbog for alle transporter.

Supplerende forslag fra fokusgruppen:

• EKC skal kunne nægte at forhåndsvalidere en logbog, hvis transporten vil resultere i overlæs, transporttiden vurderes urealistisk osv.
• Hjemmel og tid til, at embedsdyrlægen kan anvende vejeseddel, lastbilens areal (via TRACES) og interpolationstabel til kontrol på samlestederne.
• TRACES bør indeholde både lastbilens totalareal og areal per dæk (da disse kan variere på den enkelte bil).
• Hjemmel til at give påbud om, hvor mange dyr der må læsses.
• Øget indladningskontrol på samlesteder; om logbogen stemmer overens med virkeligheden (lastbilens areal).
• Øget grænsekontrol og vejkontrol til støtte for den udøvende kontrol på samlesteder.
• Mulighed for administrative bøder, hvis logbogen ikke stemmer overens med virkeligheden.
• Kontrol af transporttider med GPS + returlogbog og sanktionering ved overskridelse af transporttider.

Vejkontroller

Der udføres for nuværende årligt ca. 4-500 vejkontroller af svinetransporter (både dansk og udenlandsk indregistrerede køretøjer) af politiet i samarbejde med Veterinærrejseholdet. I spørgeskemaundersøgelsen spurgte vi ind til embedsdyrlægernes holdning til vejkontroller. Et flertal på 54 % mente, at der ikke udføres nok vejkontroller, mod 13 % positive tilkendegivelser. De fleste (69 %) mente, at vejkontroller i nogen grad bidrager til at sikre overholdelse af reglerne omkring forhold på lange transporter, mens 30 % mente i høj eller meget høj grad.

Fokusgruppen bekræftede, at vejkontroller er et godt redskab til at kontrollere forholdene på eksportbilerne. De har en præventiv effekt, fordi de er uforudsigelige, og politiet kan holde transporten tilbage, indtil bøden er betalt, også hvis det drejer sig om udenlandske vognmænd. Fokusgruppen pointerede også, at de oplever et stort problem omkring eksporter, der udgår nær den dansk- tyske grænse, da bilerne ikke kan nå at blive stoppet inden for Danmarks grænser, og dermed ikke kan sanktioneres.

Konkrete forslag til forbedring af vejkontrolindsatsen fra spørgeskemaundersøgelsen:

• Behov for flere vejkontroller og flere ressourcer.
• Forbedret samarbejde mellem politiet og veterinærenhederne, så man samarbejder om at kontrollere risikoeksportører (tidligere overtrædelser eller forsøg herpå), også kalibrering af kontrollen.
• Bedre uddannelse og/eller instruktion af chauffører og transportører.
• Bedre bemanding af jurister og tid/uddannelse til dem, der skal lave anmeldelser.
• Større bøder ved overtrædelser med vægt på dyrlægefaglig vurdering af ulempe for dyrene i stedet for udelukkende fokus på arealkrav.

Fokusgruppen lagde mest vægt på, at vejkontroller bør udføres på alle tider af døgnet og tilfældige steder, da aktører, der bevidst omgår reglerne, hurtigt lærer at omgå kontrolindsatsen, hvis den er forudsigelig. For at få den største effekt foreslog fokusgruppen konkret, at kontrolindsatsen koncentreres ved grænsen, fx nær brovægten ved Padborg.

I modsætning til nogle respondenter mente fokusgruppen ikke, at uddannelsen af chauffører og transportører er mangelfuld, men i stedet at organisator spekulerer i at maksimere antal grise per lastbil. Det opleves som om, udenlandske chauffører ikke stiller spørgsmålstegn ved ordrer fra organisator.

Særlige fokusområder

Endelig blev deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen spurgt om, hvilke områder de mener bør tildeles særlig opmærksomhed ift. embedsdyrlægens rolle ved hhv. samlesteder og direkte eksporter.

Tilbagemeldingerne lød:

• Psykisk arbejdsmiljø skal prioriteres – fx kollegial støtte i vanskelige situationer, ledelsesmæssig opbakning, sparringsmuligheder med kollegaer om arbejdet og respekt for embedsdyrlægens myndighedsrolle.
• Reduktion af tidspres.
• Klare retningslinjer for arbejdets udførelse.
• Krav til indretning af fysiske forhold (undgå kulde, træk, støj, dårligt udsyn, (manglende) toiletforhold, (manglende) mulighed for rengøring af arbejdstøj).
• Oplæring, (efter)uddannelse og kalibrering af kontrol og sanktionering gennem fx praktiske eksempler.

Fokusgruppen havde tilsvarende prioriteringer.

Sammenfattende konklusion

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen og drøftelserne i fokusgruppen pegede på en generel opfattelse af manglende ressourcer til kontrolopgaverne. Opgavernes omfang er steget kraftigt de seneste 10 år, samtidig med at kompleksiteten er forøget, men det opleves som, at ressourcerne til den enkelte opgave ikke er tilsvarende forøget. Dette opleves som yderligere intensiveret med de forøgede dokumentationskrav, der trådte i kraft 1. januar 2019.

Kontrollen ved samlesteder opleves generelt som mere mangelfuld end ved direkte eksporter. 3 ud af 4 embedsdyrlæger oplever, at kontrollen med grises velfærd ved eksport fra samlesteder bør skærpes. Opfattelsen heraf var ulige fordelt imellem de tre veterinærenheder. Desuden oplever embedsdyrlægerne, at kvaliteten af det eksisterende syn for transportegnethed i høj grad er udfordret af den afsatte tid, de fysiske forhold på samlesteder og eksportbesætninger, og uklare retningslinjer. Der bør stilles krav til eksportbesætningers- og samlesteders udformning og sikkerhed, og disse bør undergå en årlig revurdering for at opretholde godkendelse.

Kontrollen med belægningsgrad, vandtildeling og ventilation på eksportbilerne opleves som utilstrækkelig af 83 % for samlesteder og 63 % for direkte eksporter. Mistanker om overlæs er almindelige, især på samlesteder, mens 69 % af embedsdyrlægerne oplever mangelfulde muligheder og ressourcer til sanktionering på samlesteder.

Logbøgerne opleves som værdiløse, da blot 3 % af embedsdyrlægerne svarer, at oplysningerne heri stemmer godt overens med virkeligheden. De urigtige oplysninger vedrører både lastbilens areal, grisenes vægt og transporttiden. Embedsdyrlægerne efterspørger mulighed for at verificere logbogens oplysninger og hjemmel til at sanktionere ved urigtige oplysninger.

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen og drøftelserne i fokusgruppen pegede på, at embedsdyrlægerne oplever en række begrænsninger i kontrolsystemet og i deres muligheder for at sanktionere, når de oplever overtrædelser vedr. dyrevelfærd. Embedsdyrlægerne pegede konkret på et behov for mere tid til opgaverne, klarere retningslinjer for kontrol og sanktionering og flere indladnings- og vejkontroller, som tiltag, der kan sikre bedre regelefterlevelse. Endelig identificerede undersøgelsen et behov for forbedring af embedsdyrlægernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø, som en forudsætning for, at de kan yde en fagligt tilfredsstillende kontrolindsats.