Veterinær onkologi: Kemo skal ikke redde liv, men give livskvalitet

10565?.Name Mellem fem og 10 gange om året vælger en klient at lade sit dyr undergå en kemokur hos specialdyrlæge Peter Maasbøl Skov på AniCura Odense Dyrehospital. En af hans patienter er tæven Tamaya, der i løbet af to måneder er gået fra at være dødsdømt til at leve et godt hundeliv med leukæmi i remission. Og selv om behandlingen blot er livsforlængende i et-to år, er det prisen værd for hundens ejere.

96I6024

Peter Maasbøl Skov gør meget ud af at informere ejerne grundigt, inden de træffer en endelig beslutning om kemo. »Vi var ikke indstillet på IV-behandling, men var omvendt ikke tvivl, da vi hørte, at hun kunne få kemokuren i kapsler«, siger Tamayas ejere, Edel og Anders Bach Sørensen.

© Christina Hauschildt
Reportage

Der er ikke noget, der umiddelbart indikerer, at den 3,5 år gamle rhodesian ridgeback Tamaya er alvorligt syg, da hun entrerer AniCura Odense Dyrehospital. Hunden er blank i pelsen og ved pænt huld. Og da hun snuser til Peter Maasbøl Skov, fortæller hun med et par ivrige slik om munden, at hun ikke har glemt sine forudgående besøg.

- Ja, leverpostejen, jeg henter den med det samme, forstår onkologidyrlægen straks og forsvinder kortvarigt for at vende retur med en pakke Stryhns i hånden. Til nogle kræftformer er IV-behandling påkrævet, men i Tamyas tilfælde tildeles kemokuren peroralt, og helt lavpraktisk er kapslerne pakket ind i en stor klump leverpostej. Dosis vurderes nøje ud fra en blodprøve, der blandt andet viser, i hvor høj grad kemokuren påvirker knoglemarven.

96I6013
Den unge tæve Tamaya møder op på AniCura Odense Dyrehospital hver tredje uge for at få sin kemokur. Seks behandlinger i alt forlænger, om alt går vel, hendes liv med et par år. Vender canceren tilbage, kan der i visse tilfælde gives en ny kemobehandling. Men da cancercellerne på dette tidspunkt har opbygget en modstandskraft, vil det kræve en anden type kemo.
© Christina Hauschildt

- Kemobehandling angriber ikke kun selve canceren, men alle celler, der deler sig. Det gælder hårceller, tarmceller og knoglemarvens celler, og sidstnævnte skal vi især holde øje med, da vi ikke vil ende i en situation, hvor en blodtransfusion er nødvendig, forklarer Peter Maasbøl Skov.

I Tamayas tilfælde har blodprøven indtil videre været tilfredsstillende, og hunden har fået fuld dosis de tre gange, den har fået kemo. Behandlingen lyder på i alt seks doser med tre ugers mellemrum, men allerede nu er effekten positiv ifølge dyrlægen. På nylige røntgenbilleder ses ikke længere nogen synlige tumorer, og hundens ejer beretter om en veltilpas hund, der gerne vil lege med sin artsfælle derhjemme. Sådan var det langt fra, da Tamaya den 5. november 2018 blev henvist til udredning på AniCura Odense Dyrehospital med en særdeles kompromitteret vejrtrækning.

Røntgenbillede optaget ved Tamayas indlæggelse med symptomet dyspnø. Massive udfyldninger i hele thorax komprimerer lungerne.
CT-skanning af Tamayas thorax samme dag, som hun ankommer, henvist fra egen dyrlæge. Pilen viser, hvor en af tumorene i thorax sidder (lige over hjertet).
Et finnålsaspirat fra massen i thorax foretaget ved de indledende undersøgelser viser lymfoblaster og lymfoglandulære legemer, som er patognomoniske for diagnosen »mediastinalt lymfom«.
Røntgenbillede efter udtømning af 1,4 liter væske fra thorax.
Røntgenbillede optaget lige før Tamayas tredje kemokur. Her ses et helt normalt thoraxbillede – med fuldt udfoldet lunge og ingen synlige tumorer.

Væskefyldt thorax

Peter Maasbøl Skov husker de indledende undersøgelser af hunden. - På røntgenbillederne af thorax kunne man se massive væskeudfyldninger, der komprimerede lungerne og var årsag til dyspnøen. Vi tappede 1,4 liter væske ud, forklarer han og gennemgår billederne på sin skærm.

Kræftdiagnosen blev stillet ved en nålebiopsi, og Peter Maasbøl Skov kunne hurtigt tyde celleprøven.

- Jeg så både lymfoblaster og lymfoglandulære legemer, som er patognomoniske for diagnosen »mediastinalt lymfom«, uddyber specialdyrlægen.

En CT-skanning bekræftede, hvad røntgenbillederne antydede, at der var tale om en tumor placeret lige over hjertet. Der var derfor ingen tvivl om, at hunden enten skulle aflives eller gennemgå en kemokur.

Hvis ikke canceren blev slået i dvale, ville det være et spørgsmål om tid, før væske atter ville hobe sig op i brystregionen.

- Vi ved, at der er gode resultater af kemo ved den type leukæmi, som Tamaya har. Studierne viser, at 50 procent af patienterne er symptomfri efter et år og 25 procent efter to år. Behandlingen er kun livsforlængende ikke helbredende med den dosis, vi kan forsvare at give til et dyr. En sjælden gang sker det, at en hund bliver helbredt, men det er i så fald rent held, understreger onkologen, mens han gør klar til at tage en blodprøve på Tamaya.

Kemokapslerne må den unge tæve vente et par dage med at få tildelt, for hospitalets blodanalyseapparat har netop i dag valgt at bryde ned, og uden blodanalysen kan Peter Maasbøl Skov ikke dosere korrekt. 

En blodanalyse er essentiel i forhold til at dosere kemoen korrekt, og Peter Maasbøl Skov tjekker før hver kemobehandling, at blandt andet granulocytterne og trombocytter ikke er for lave.
Selv om Tamaya må vente et par dage på at få sin næste kemokur, skal hun ikke snydes for sit sædvanlige stykke Stryhns.

Kemo deler vandene

- Jeg synes, det er urimeligt, bedyrer specialdyrlægen, da snakken falder på den skepsis og kritik, der fra både fagfæller og dyrevenner kan lyde, når det gælder kemobehandling af kæledyr.

- Jeg tror, det primært handler om misforståelser. Mange forestiller sig, at kemobehandling af en hund eller kat er sammenlignelig med den, der foretages i den humane medicin og giver de samme bivirkninger såsom hårtab og voldsomt fysisk ubehag. Men da vi netop af den grund ikke giver de samme høje doser, er det langt fra tilfældet. Der kan forekomme lidt kvalme og diarre, men vi påfører ikke
dyret en nedsat livskvalitet. Tværtimod er målet at give dyret en god livskvalitet.

Peter Maasbøl Skov argumenterer videre for, at man også skal se kemobehandlingen i relation til de øvrige behandlinger, dyrlægerne rutinemæssigt udfører uden at stille spørgsmålstegn.

- Vi behandler jo mange dyr med kroniske lidelser, som vi ikke kan helbrede, og hvor man kan diskutere, om det er rimeligt at lade dyret leve med den lidelse. Det vigtigste er, at vi i alle sammenhænge optræder som dyrets advokat og sørger for at overholde Dyreværnsloven, slår han fast.

Er dyret egnet?

Tamaya står ganske ubevægelig under blodprøven – godt hjulpet på vej af rosende ord og rolige ejere. Og netop ejernes kompetencer i forhold til hunde er, sammen med hundens temperament, nogle af de forhold, Peter Maasbøl Skov vurderer, når han tager stilling til, om hunden er egnet til at gennemgå en kemokur.

- Især når det drejer sig om IV-behandling, er det nødvendigt, at hunden er rolig og velafbalanceret. Bliver den bange, kan slangen springe, så kemovæsken løber ud, begrunder han. Diskvalificerende faktorer handler naturligvis også om hundens øvrige sundhedstilstand.

- Lider den fx af gigt eller hjerteproblemer, eller har den i det hele taget paraneoplastiske symptomer, som er forårsaget af cancerens tilstedeværelse i kroppen, skal man spørge sig selv, om det er rimeligt at lade den undergå en kemobehandling, siger Peter Maasbøl Skov, der aldrig er alene om at vurdere, hverken det medicinske eller dyreetiske i beslutningen om, hvorvidt en patient er egnet.

- Vi er jo kun en lille håndfuld dyrlæger i Danmark, der arbejder med det her, og vi har et rigtig godt samarbejde, hvor vi diskuterer vores patienter nøje.

Specialdyrlæge Peter Maasbøl Skov er uddannet dyrlæge i 1992. I 2007 blev han certificeret onkolog efter 2,5 års efteruddannelse, og i 2014 fik han titlen specialdyrlæge.
På de første røntgenbilleder af Tamayas thorax kunne man se en tumor lige over hjertet. I dag er hendes røntgenbilleder helt normale og identiske med en rask hund.
Peter Maasbøl Skov går ikke på kompromis med sikkerheden for hverken sig selv eller sine medarbejdere, når det handler om at håndtere kemo. Ved IV-behandling er fagpersonalet iklædt beskyttelsesdragter og ved den perorale behandling er nitrilhandsker påkrævet.

Forsigtighedsprincipper fraviges aldrig

Det er ikke kun hunden, der skal tages hensyn til i kemobehandlingen. Det må ikke ske, at hverken fagpersonale eller andre kommer i kontakt med kemoen. Derfor er der en række forsigtighedsprincipper, der skal overholdes, og som er vedtaget i forbindelse med klinikkens certificering.

- På klinikken gælder det, at vi er iført nitrilhandsker og beskyttelsesdragter, og at personalet er uddannet til at håndtere kemo. Til IV-behandling får vi blandet væsken på Odense Universitetshospital, så den ankommer i lukkede systemer, forklarer Peter Maasbøl Skov.

Og så er der de mennesker, der bor sammen med hunden. Er nogen omkring hunden gravid eller planlægger at blive det, er kemobehandling ikke en mulighed. Det samme gælder, hvis der er en baby i huset.

- Et skrækscenarie kunne jo være, at en baby kom i kontakt med hundens opkast. Vi giver desuden strenge instrukser til ejerne om, at de skal bortskaffe både opkast, urin og afføring iført nitrilhandsker, i indtil fem dage efter kuren er givet, uddyber onkologidyrlægen. Tamaya har nu leveret den blodprøve, der vil fortælle, om hun fortsat kan få fuld dosis kemo. Den samlede behandling løber op i 30.000 kroner, hvoraf kun det diagnostiske forløb er dækket af hundens sundhedsforsikring. En udskrivning, som de fleste hundeejere kan mærke. Men for Tamayas ejere Edel og Anders Bach Sørensen er det det hele værd, selvom de er ganske bevidste om, at de kun har hunden på lånt tid.

- Vi har den holdning som hundeejere, at man ikke skal
være egoistisk. Dyret skal ikke lide for menneskets skyld. Men så længe hun har det godt, er vi bare taknemmelige for den ekstra tid, vi får sammen med hende, slår de to tilfredse klienter fast.

- Vi kan ikke vide, hvornår tumoren kommer tilbage. Men prognosen er god, så vi satser på, at I har hende i et par år endnu, istemmer Peter Maasbøl Skov.