For de fleste er der næppe tvivl om, at syge eller tilskadekomne dyr skal behandles. Når man fx observerer et sygt dyr i en svinebesætning, flyttes grisen straks til en særlig sygesti og sættes i behandling – hvis den da ikke er i så slem forfatning, at den skal aflives.
Vi forventer, at de danske svineproducenter løfter den opgave, det er at overvåge og passe alle dyrene i staldene – og ikke mindst tage særligt hånd om de syge og tilskadekomne dyr. Desværre viser en nyligt udgivet rapport om Fødevarestyrelsens kontrolkampagne i 2018, at det ikke altid er tilfældet. Faktisk er der problemer i omkring en tredjedel af alle besætningerne. Problemerne handler primært om, at de syge dyr ikke bliver sat i behandling – herunder flyttet til sygesti. Svineproducenterne er heller ikke gode nok til at vurdere sygdomme og lidelser – fx at vurdere, hvornår grisen skal aflives.
Det er skuffende, at der er så mange dyr, der ikke bliver set og taget vare på. Det er landmandens ansvar at sikre overvågning af dyrene i besætningen, så syge dyr findes, vurderes og håndteres i henhold til deres sygdom. Med en professionel husdyrproduktion følger ansvaret for håndtering af mange dyr. Mængden af dyr må aldrig blive en undskyldning for, at syge dyr ikke findes. Professionalismen består også i at sætte korrekt håndtering af de syge og tilskadekomne dyr i system.
Rapporten giver ikke grundlag for at vurdere, om det har betydning, at der er sundhedsrådgivningsaftale eller ej (der er nemlig for få besætninger i undersøgelsen uden sundhedsrådgivningsaftale). Imidlertid skal tingene forbedres, og her spiller den praktiserende dyrlæge en central rolle i formidlingen. Således skriver Fødevarestyrelsen i rapporten: Fødevarestyrelsen vil derfor fortsat sørge for at sende nyhedsbreve om veterinærkontrolkampagner ud til de praktiserende dyrlæger og via samarbejde med branchen at få informationer ud i relevante faglige fora. Samtidig vil der fremover blive arbejdet for at inddrage praktiserende dyrlæger endnu mere via deres rådgivende rolle i besætningerne. Dette skyldes ønsket om at få budskaberne om korrekt håndtering af syge og tilskadekomne slagtesvin og søer endnu mere udbredt til besætningsejerne og de besætningsansvarlige.
Det er en stor opgave at oplære besætningsejere og ansatte i at vurdere dyr korrekt. Hvordan finder man de syge og tilskadekomne dyr? Hvilke skal behandles? Hvordan skal de behandles? Skal dyrene i sygesti? Hvad er prognosen? Hvad er tidshorisonten for helbredelse? Hvordan vurderes behandlingseffekt?
Der ligger altså fortsat en stor opgave med at få løst problemerne med pasningen af de syge og tilskadekomne dyr i danske so- og slagtesvinebesætninger. Forholdene skal ændres, så vi i stedet kan fremhæve de mange landmænd, der gør det godt i besætningerne.
Carsten Jensen
Formand for Den Danske Dyrlægeforening
