Fødevarestyrelsens seneste dialogmøde for praktiserende dyrlæger, torsdag den 23. januar i Korsør, samlede dyrlæger fra hele landet for at drøfte aktuelle kontrolindsatser, samarbejde og dyresundhedsloven. Mødet var det tredje og sidste i rækken, efter lignende møder i Herning og Vejen.
Målet med dialogmøderne er at styrke samarbejdet mellem dyrlæger og myndigheder og sætte fokus på, hvordan man på tværs kan forbedre effekten af den veterinærfaglige indsats.
Inger Løn fra Veterinærrejseholdet lagde ud med at give et overblik over de seneste kampagner, der har haft til formål at reducere antibiotikaresistens og forbedre dyresundheden. Som et centralt tema i kontrolindsatserne i 2024 har Fødevarestyrelsen blandt andet ført kontrol med dyrlægers anmeldepligt, og heldigvis fandt man kun få overtrædelser.
Dog var den administrative kontrol af medicinforbruget og indberetning til VetStat mindre positiv:
- Her var der flere fejl, og det vidner om, at systemet ikke altid er nemt at navigere i. Men vi ser heldigvis en forbedring, og det er det vigtigste, sagde Inger Løn.
For at mindske fejl opfordrede Fødevarestyrelsen dyrlægerne til at bruge de vejledninger, der ligger på hjemmesiden, og kontakte myndighederne ved tvivl.
Hun fremhævede også dette års store kontrolkampagne »Sunde dyr«, der skal styrke dyresundheden ved at øge fokus på smittebeskyttelse, kontrollere overholdelse af regler for anmeldepligt og veterinære lægemidler samt informere dyrlæger om lovgivningen. Og her er der især brug for dyrlægernes rådgivningsrolle:
- Vi har brug for jer. Dyrlægerne er afgørende for, at vi kan mindske antibiotikaforbruget og øge biosikkerheden. Men vi ved også, at det kræver en stærk dialog, og derfor er vi her i dag.
Operatørbegrebet vækker debat
Et af de mest diskuterede emner var operatørbegrebet i dyresundhedsloven. Katharina Vester fra Veterinærrejseholdet forklarede, at operatører – de personer eller virksomheder, der har ansvar for dyr – ifølge loven, skal sikre smittebeskyttelse.
Men hvem falder egentlig ind under denne kategori?
- Vi står med et ret bredt begreb, der kan dække alt fra landmænd til dyrlæger, klovbeskærere og endda fodervirksomheder. Det giver nogle udfordringer, for hvor går ansvaret fra én part til en anden?, spurgte en af deltagerne.
Vi står med et ret bredt begreb, der kan dække alt fra landmænd til dyrlæger, klovbeskærere og endda fodervirksomheder.
Der blev fra flere sider efterlyst en mere præcis definition, da dyrlæger frygter at få pålagt et ansvar, der egentlig bør ligge hos besætningsejerne.
- Vi kan rådgive, men vi kan ikke stå med ansvaret for alt, hvad der sker i en besætning, lød det fra salen.
Katharina Vester lovede, at Fødevarestyrelsen vil komme med en mere præcis vejledning i løbet af året.
Skal mistanker anmeldes, hvis ingen vil betale?
Også de økonomiske aspekter af smittebeskyttelse blev vendt. Flere dyrlæger udtrykte bekymring over, at besætningsejere kan være tilbageholdende med at anmelde mistanker om sygdomme, fordi de selv skal betale for prøver.
- Det er et kæmpe problem. Vi risikerer, at alvorlige sygdomme ikke opdages i tide, fordi landmanden tænker på økonomien, sagde en dyrlæge i debatten.
Fødevarestyrelsen anerkendte problemstillingen, men påpegede, at det er EU-regler, der fastsætter, hvilke sygdomme myndighederne må betale for at teste og bekæmpe.
Samarbejde er vejen frem
Bente Pedersen fra Veterinær Øst rundede af med en klar opfordring til mere samarbejde og hurtigere kontakt mellem dyrlæger og myndigheder:
- Vi ser en tendens til, at man holder sig tilbage med at ringe til os – men hellere én gang for meget end én gang for lidt. Vi er her for at hjælpe.
Fødevarestyrelsen opfordrede desuden alle deltagere til at give feedback på mødet for at sikre, at dialogen bliver endnu skarpere og mere værdifuld for alle parter fremover.
Dialogen fortsatte i dyreartsspecifikke grupper
Efter fælles oplæg blev deltagerne inddelt i fire interessegrupper: Grise, drøvtyggere, heste og familiedyr. Her fik deltagerne mulighed for at diskutere emner, der var særligt relevante for deres praksisområde.
Undertegnede deltog i hestegruppen, hvor der var stor debat om dyrlægers rolle i smittebeskyttelse, VetStat-registrering og praktiske udfordringer i hestepraksis. En central diskussion handlede om ansvarsfordelingen mellem dyrlæger og dyreejere – og hvor grænsen egentlig går.
Hestedyrlæger fanget mellem to regelsæt
Hestedyrlæger står i en særstilling mellem to forskellige regelsæt: På den ene side gælder reglerne for produktionsdyr, på den anden side de mere fleksible regler, der gælder for Familiedyr. Men hvornår er en hest egentlig det ene eller det andet – og hvilke konsekvenser har det for dyrlægerne?
- Heste er nok den mest komplekse dyreart at håndtere lovgivningsmæssigt. Man skal hele tiden forholde sig til, om det her er en hund eller en ko, sagde en deltager tørt under mødet.
Konsum eller ej? Svindelsager i Europa skaber dilemmaer
I Danmark fravælger de fleste hesteejere muligheden for at sende deres hest til konsum. Men i dele af Europa er billedet et andet.
- Vi er i en lille enklave af nordiske lande, hvor det ikke er et problem, men nogle steder i Europa ser vi svindelsager, hvor heste, der er udelukket fra konsum, pludselig ender på slagterier alligevel. Det er blandt andet sket i Spanien og Italien, lød det fra Fødevarestyrelsen.
- Der er pt. ingen udsigt til, at det bliver lettere at udelukke heste fra konsum i fremtiden.
Anvisninger og medicinregistrering
Når en hest, der ikke er udelukket fra konsum, behandles med medicin, skal der udstedes en anvisning, som blandt andet indeholder oplysning om tilbageholdelsestiden. Hvis hesten indgives et stof, som betinger udelukkelse fra konsum, eller der anvendes et af de såkaldte uundværlige lægemidler til hest, skal dette indføres i hestepasset samt i »Vet App«. Hvis hesten derimod er udelukket fra konsum, skal der ikke udarbejdes en anvisning.
Fødevarestyrelsen opfordrede til at bruge »Vejledning til Veterinærlægemiddelforordningen og Dyrlægebekendtgørelsen«, hvor forskellene på kravene til anvisninger og etikettering er beskrevet.
- Hestedyrlæger har en ekstra opgave med at holde styr på anvisninger, især fordi de skal kunne dokumentere, at dyreejeren har modtaget den. En mundtlig overlevering er ikke nok – der skal være et bevis, forklarede Fødevarestyrelsen.
Hestedyrlæger har en ekstra opgave med at holde styr på anvisninger, især fordi de skal kunne dokumentere, at dyreejeren har modtaget den.
For at lette processen er der nu mulighed for elektronisk anvisning, men dyrlægerne skal stadig sikre, at ejeren har modtaget dokumentationen.
- Hvis dyreejeren siger, at vedkommende aldrig har fået en anvisning, så står vi med en udfordring. Det er jeres hovedpine, hvis I ikke kan dokumentere, at den er udleveret – men det bliver dyreejerens problem, hvis vi kan bevise, at vedkommende har modtaget den, blev det understreget.
Etikettering og krav til dokumentation
Et andet diskussionsemne var etikettering af medicin.
- Det kan være en jungle at finde rundt i, og det tager tid at gøre tingene korrekt. Det er helt i orden at anvende labelsystemer eller at skrive etiketten i hånden. I princippet må I gøre, som I vil, så længe etiketten indeholder de nødvendige oplysninger, understregede Fødevarestyrelsen.
Nogle dyrlæger foreslog at standardisere proceduren, så alle heste får samme behandling uanset konsumstatus – det ville gøre det lettere at håndtere i praksis, og det er også en mulighed.
- Vi ser dyrlæger, der vælger at udstede anvisninger på alle heste, uanset konsumstatus, fordi det gør hverdagen nemmere. Men det er en praksis- eller dyrlægebeslutning og ikke noget lovkrav, fortalte Fødevarestyrelsen.
Mere kontrol – men også mere dialog
Fødevarestyrelsen bekræftede, at der kommer øget kontrol med hestedyrlæger, især i forhold til medicinanvisninger og registrering i VetStat.
- Det er ikke for at gøre jeres liv surt, men for at sikre korrekt medicinhåndtering. Vi forsøger at gøre det så smidigt som muligt, og vi håber, at I ser det som en dialog mere end et kontrolbesøg, sagde en kontrolmedarbejder.
Flere dyrlæger bekræftede, at kontrollen i mange tilfælde føles som en mulighed for at få afklaret spørgsmål frem for en decideret sanktionering.
- Man kan godt blive nervøs, når man hører ordet »kontrol«, men i virkeligheden er det en god lejlighed til at få svar på nogle af de spørgsmål, man alligevel går med, sagde en deltager.
Hvad betyder det for hestedyrlæger?
Fremadrettet skal hestedyrlæger være ekstra opmærksomme på:
- At registrere medicinforbrug korrekt i VetStat fra 2026
- At være bevidste om, om heste er i konsum eller ej
- At kunne dokumentere, at anvisninger er udstedt og modtaget
- At sætte etiket på lægemidler, der udleveres.
Det bliver ikke lettere at være hestedyrlæge fremadrettet, men Fødevarestyrelsen opfordrer til dialog frem for frustration.
