Annonce Banner Banner Banner

Et ord er et ord i Danmark

Arbejdsmarked I den ene internationale undersøgelse efter den anden placeres danskerne som det mest tillidsfulde folkefærd i verden. Vores høje tillid til hinanden er vores guld, mener professor Gert Tinggaard Svendsen – men er vi ved at sætte den over styr?

Shutterstock 255266638 © Shutterstock
Interview

Mange vil kunne huske historien om den unge danske mor, som i 1997 lod sin 14 måneder gamle datter sove i barnevognen uden for en café i New York. Hun kunne holde øje med pigen gennem vinduet, mens hun selv spiste frokost. Men nogen tilkaldte politiet, som straks fjernede barnet og arresterede moderen, der blev kørt på stationen og ført lænket ind i en celle.

Som dansker har man nok svært ved at se problemet. Hvad gjorde moderen overhovedet galt? En amerikaner forstår til gengæld godt problemet, for hvordan kan en ansvarlig mor udvise en sådan tillid til omgivelserne? Det kan kun være fordi, hun er ligeglad med sit barn. Men som moderen forsvarede sig i retten: »I Danmark er det en tradition at lade børnene sove ude. Vi frygter ikke kidnapning. Der er ét kendt tilfælde i Danmark af barnevognstyveri, hvor en sindsforvirret dame kørte en barnevogn med et sovende barn nogle få gader væk – uden at der i øvrigt skete barnet noget«. Moderen slap med en advarsel og blev derefter genforenet med pigen.

Den skandinaviske gåde

Professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Gert Tinggaard Svendsen opholdt sig midt i 1990´erne i USA for at studere amerikanske forhold. Men han blev forstyrret i sit fokus, fordi hans amerikanske kolleger blev ved med at stille ham spørgsmålet: Hvorfor går det – trods beherskede naturressourcer, et moderat uddannelsesniveau og et system med høje skatter og massive overførselsindkomster – så godt i Danmark? Det trodser de økonomiske naturlove. Hvad er den skandinaviske gåde?

Til at begynde med blev han blot irriteret over spørgsmålene. Han var optaget af amerikanske forhold – ikke af danske. Da han alligevel begyndte at studere sagen nærmere, fandt han ud af, at der er ét parameter, hvor danskere i den ene internationale undersøgelse efter den anden stikker af fra alle andre lande.

- Vi har – efterfulgt af de andre skandinaviske lande – verdens højeste grad af tillid til hinanden. Jeg blev ret hurtigt overbevist om, at den manglende forklaring på, hvorfor vi er så rige og lykkelige, som vi er, sandsynligvis er den enkle, at vi stoler på hinanden. Dermed sparer vi os selv for en hel masse omkostningstungt bøvl, når vi laver forretninger. Og det hele bliver sjovere, når der er en atmosfære af tillid. Du har fx lige ringet mig op, og jeg vælger at tro på, at du er den, du siger, du er. Vi behøver ikke at indgå en kontrakt, og jeg vælger ikke at undersøge, om du har til hensigt at fremstille mig forkert, siger Gert Tinggaard Svendsen, der lige siden hans amerikanske kolleger bragte ham på sporet, har beskæftiget sig med begrebet tillid og skrevet bøger om »den danske X-faktor« og »det danske guld«, som er nogle af de betegnelser, vores høje tillid har fået.

Han vurderer, at det er meget store beløb, vi som samfund sparer på at være tillidsfulde.

- Tænk på de udgifter til advokater, vi sparer. Eller bevæbnede vagter foran dagligvarebutikker og banker, hvilket er standard i mange andre lande. Vi kører relativt færre retssager og bruger færre penge på tyverialarmer og anden sikkerhed. Ressourcebesparelserne på tillidskontoen er at finde overalt i samfundet. Alt i alt giver det en enorm konkurrencefordel i forhold til lande med omfattende snyd, hvor folk hele tiden skal bruge tid og penge på at gardere sig mod at blive taget ved næsen, siger Gert Tinggaard Svendsen. 

Håndslaget

Der er intet, som tyder på, at danskerne fatter speciel tillid til andre mennesker i den forstand, at vi med hjertevarme lukker fremmede ind i vores eget hjem.

Den form for tillid, vi er verdensmestre i, handler om »håndslaget« - hvis vi laver en aftale, så tror vi ikke for alvor på, at vi bliver snydt, pointerer Gert Tinggaard Svendsen, som har et kvalificeret bud på, hvorfor det er gået sådan.

- Man siger jo, at når to danskere møder hinanden, så giver de hinanden hånden. Når tre danskere møder hinanden, danner de en forening. Man skal ikke undervurdere betydningen af, at danskerne har en lang tradition for at bruge en stor del af deres tid og energi i forældrebestyrelsen, handelsforeningen, boligforeningen og yogaklubben. Hvis du mangler en yogamåtte, men har glemt at tage penge med, er det i Danmark ikke noget problem at betale næste gang henne i klubben. Vi mødes igen og igen, ansigt til ansigt - i foreninger, klubber og frivilligt arbejde i forbindelse med festivaler og hjælpeorganisationer. Steder, der har det til fælles, at de fleste er enige om, hvad der er god opførsel, siger Gert Tinggaard Svendsen.

- Det virker opdragende og er noget helt andet end de møder, som finder sted på de sociale medier, hvor man sagtens kan snyde på vægten og derefter gemme sig i mængden. Der er al mulig grund til, at vi som samfund værner om Foreningsdanmark, hvor folk kender og genkender hinanden, siger Gert Tinggaard Svendsen.

Faretegn

Det danske velfærdssystem beror på, at vi ikke har for meget imod at betale en god del af vores løn til skat, fordi vi accepterer tanken om at bidrage til de fælles goder – hvis vel at mærke de andre også bidrager til fælleskassen. Tillid er limen, der får velfærdsstaten til at hænge sammen, vurderer Gert Tinggaard Svendsen.

- I Ecuador er du et fjols, hvis du betaler skat, for der forsøger alle at snyde skattevæsenet – hvorpå det hele bryder sammen. Derfor er et skattevæsen, der opgiver at inddrive gæld, Britta-sager og hvidvaskningsskandaler meget mere skadelige end sagerne i sig selv. For det er gift mod noget af det bedste, vi har – vores tiltro til, at systemerne fungerer, siger Gert Tinggaard Svendsen, som har identificeret de tre alvorligste trusler mod danskernes høje grad af tillid.

1. Korruption
Et meget vigtigt element i den historiske udvikling af høj tillid i Danmark er, at vi allerede i 1800-tallet var langt fremme med korruptionsbekæmpelse, vurderer han.

- Nogle vil mene, at der har været alt for meget korruption herhjemme, men når vi sammenligner os med andre lande, har der historisk set været meget lidt. Velfungerende offentlige institutioner, hvor korruption og lovover
trædelser holdes nede, samtidig med at høj uddannelse giver en bedre forståelse for samfundsforhold, er den rigtige ramme om et tillidsbaseret velfærdssamfund. - Døm selv, men jeg mener, det er åbenlyst, at sager om korruption har fyldt for meget i den offentlige bevidsthed på det seneste. Det er faretegn nr. 1.

Et mix af tillid og kontrol kan være nødvendigt, men dynamikken er og bliver, at overkontrol kan fortrænge tillid.

2. Kontrol 
Den logiske konsekvens af at være verdens mest tillidsfulde land burde være, at der er et minimum af kontrol, mener Gert Tinggaard Svendsen. 

- Lenin sagde engang, at »tillid er godt, men kontrol er bedre«. Han havde ret så langt som til, at tillid og kontrol er modsatrettede størrelser. Et mix af tillid og kontrol kan være nødvendigt, men dynamikken er og bliver, at overkontrol kan fortrænge tillid. 100 % kontrol er det samme som 0 % tillid. Jo flere Excel-ark, der er i omløb, og flueben, der skal krydses af, jo flere kolde hænder, der kontrollerer de varme hænder, desto mere belastes samfundsøkonomien, og jo mere udhules tilliden.

- Døm selv. For mig ser det ud som om, at kontrolsamfundet på væsentlige områder i disse år overdøver tillidssamfundet. Det er faretegn nr. 2.

3. De sociale medier
Det siger sig selv, at hvis Foreningsdanmark har skabt høj tillid på grund af de gentagende personlige møder med den store opdragende effekt, er overdreven automatisering og brug af de sociale medier og internettet i det
hele taget en bombe under tillidssamfundet, mener Gert Tinggaard Svendsen.

- De sociale medier kan naturligvis danne grundlag for nye »communities«, som igen aftaler at mødes. Men jo mere tid, folk tilbringer foran skærmen, jo mindre tid er der til dialogen og det fysiske møde, hvor vi bekræfter hinanden i, hvad der er god adfærd, og hvor fx den ældre generation overfører de uskrevne spilleregler til den yngre generation.

- Døm selv – for mig ser det ud som om, det virtuelle samfund mere og mere fortrænger det fysiske møde. Det er faretegn nr. 3, siger Gert Tinggaard Svendsen, som har svært ved præcist at sige, i hvor høj grad vores tillidsfulde nationalkarakter har lidt skade af de seneste 10 års udvikling.

- Når fx embedsmændene pludselig ligger og roder rundt i bunden af troværdighedsundersøgelser side om side med politikere og journalister, bør de røde lamper blinke. Er vi ved at miste tillid til selve maskinrummet? Jeg tror, vi er så heldige endnu at leve i et tillidssamfund. Med det er ikke nogen naturlov. Der er flere eksempler på lande, som tager nogle gevaldige spring nedad i tillidsundersøgelserne. Vi bliver derfor nødt til at holde os i form med at bevare tillidsfuldheden. Det gør vi ved dag for dag at vedblive med at være tillidsværdige over for hinanden, siger Gert Tinggaard Svendsen.