Dyrlæger er en faggruppe, som har lang tradition for og meget fokus på at efteruddanne sig. Udbuddet af efteruddannelsestilbud for dyrlæger er stort og varieret, hvilket artiklerne i dette temanummer af DVT meget godt illustrerer.
Men hvordan tilrettelægger du din efteruddannelse, så den bedst muligt understøtter det, du gerne vil opnå? Der findes ikke noget entydigt svar på dette spørgsmål. Det vil altid være individuelt for den enkelte og afhængigt af, hvor man er i sit liv, og hvor meget tid og lyst man har mulighed for at forpligte sig på. Til gengæld er der masser af muligheder for læring og kompetenceudvikling.
Læring i praksis
Læring i arbejdslivet finder sted på mange måder. En stor del foregår som uformel læring i forbindelse med, at man løser sine arbejdsopgaver. Man sætter sin viden i spil og lærer og høster erfaringer igennem sin praksis. Man lærer også af kolleger igennem videns- og erfaringsudveksling i praksisfællesskaber.
Mulighederne for at udvikle sine kompetencer via uformel læring vil være størst på de arbejdspladser, hvor der er etableret en rig læringskultur, og hvor der er skabt tid, rum og praksisser for, at læringen kan finde sted. Typisk sker det, hvis det er muligt at blive udfordret gennem sine arbejdsopgaver, fx ved at man får nye og mere udfordrende opgaver, får større ansvar - fx ansvar for afgrænsede forsknings- og udviklingsområder, ledelse af projekter, teams eller egentlige ledelsesopgaver.
Den gode læringskultur på arbejdspladsen omfatter også, at det er accepteret at lave fejl, og at der er åbenhed overfor at afprøve nye måder at løse opgaverne på. Samtidig er det en forudsætning, at der er konstant fokus på at have en refleksiv praksis, hvilket vil sige, at der er tid og rum til at reflektere over og dele viden og erfaringer om, hvordan opgaver løses og håndteres i praksis, med det mål at finde frem til den bedste måde at gøre det på.
Læring i praksis kan også foregå ved sidemandsoplæring, hvor den mindre erfarne medarbejder læres op af den mere erfarne. Denne måde at lære på minder på mange områder om den gamle mesterlære og har helt sikkert en styrke i, at læringen finder sted umiddelbart i en sammenhæng, hvor den skal bruges og bringes i spil. Svagheden er, at den afhænger meget af, hvor god læremesteren er til at udfordre og lære fra sig, og hvor opdateret hun/han er på egne kompetencer.
Hvis du gerne vil udvikle dig professionelt med meget fokus på læring i praksis, er det væsentligt, at du går efter at komme til at arbejde steder, som har en veludviklet læringskultur. Det vil derfor være et vigtigt fokuspunkt i din research forud for din jobsøgning.
Formaliseret læring sker på mange måder
Den mest udbredte opfattelse er, at efteruddannelse sker ved deltagelse på relevante kurser. Den formaliserede kompetenceudvikling kan dog også foregå på mange andre måder. Ud over »de klassiske« 1-2 dages kurser, der både kan foregå som interne kurser på arbejdspladsen og kurser, der udbydes eksternt af forskellige kursusudbydere, kan læring og udvikling af kompetencer ske ved deltagelse i erfa- eller netværksgrupper, infomøder, seminarer, symposier, konferencer og kongresser o.l., ved deltagelse i webinarer eller e-læringskurser og lytning af podcasts.
Hvis du ønsker et mere omfattende kompetenceløft, foregår efteruddannelsen typisk ved deltagelse i længerevarende kursus- og uddannelsesforløb med henblik på, at du kan udvikle dine kompetencer inden for et afgrænset område.
Sidstnævnte kan eksempelvis være et af de modulkursusforløb, som udbydes af DDD, Faggruppe Kvæg, fagdyrlægeuddannelserne, masteruddannelser, projektlederuddannelser eller diplomlederuddannelser eller andre lederuddannelser.
Endelig kan den mere omfattende efteruddannelse også bestå i en egentlig videreuddannelse inden for et specialistområde.
Planlægning af efteruddannelsen
Uanset hvilken form for efteruddannelse du overvejer at gå i gang med, er det nyttigt at prøve at sætte retning på, hvilken efteruddannelse du skal vælge.
På den korte bane handler det fx om, at du oplever, at du mangler nogle færdigheder og kompetencer i forhold til at kunne løse dine opgaver på en tilstrækkelig kompetent måde. Det kan også handle om, at du gerne vil have et bedre fagligt overblik eller ønsker at dygtiggøre dig inden for et særligt område. Det kan eksempelvis være, at du har fået ansvaret for at lede et projekt og oplever, at det er svært at styre projektet, få projektdeltagerne til at arbejde i samme retning, levere de resultater, som er aftalt, og nå de mål, der er blevet sat. Her vil nogle kurser eller et uddannelsesforløb i projektledelse være et oplagt valg af efteruddannelse.
Din efteruddannelse bør altid planlægges sammen med din arbejdsplads/din leder – det foregår typisk i forbindelse med den årlige MUS. Overvej og sæt pejling på, hvorfor du vælger at efteruddanne dig inden for et givent område. Det vil kunne gøre det lettere for dig at vælge det rigtige efteruddannelsestilbud, og du vil også øge dit læringsudbytte, hvis du, inden du går i gang med efteruddannelsen, formulerer nogle klare mål for, hvad du gerne vil opnå ved din efteruddannelse, og hvordan du ønsker at ændre din praksis efter uddannelsesforløbet. Hvis du har formuleret dette, vil du også bedre kunne evaluere dit udbytte af efteruddannelsen og sætte retning på, hvor du eventuelt har behov for yderligere efteruddannelse.
På den længere bane bør du i det omfang, det er muligt, tilrettelægge din efteruddannelse, så den understøtter dine egne langsigtede karriereønsker. Har du brug for rådgivning og sparring omkring din karriereudvikling og efteruddannelsesmuligheder, er du altid velkommen til at kontakte Gert Aagaard van Hauen i DDDs sekretariatet.
