Annonce Banner Banner Banner

Interesse for zoonoser førte til drømmejobbet i Danmark

Norden Dyrlæge Pikka Jokelainen er fra Finland, men arbejder internationalt, da hendes arbejde omhandler zoonoser, som ikke kender grænser. Hjemmet og arbejdspladsen er nu i Danmark, mens arbejdets indhold omfatter flere lande.

Pikka Flag

Pikka Jokelainen får overrakt World Federation of Parasitologists-flaget i Sydkorea. Det lykkedes Skandinavisk-Baltisk Selskab for Parasitologi (SBSP) og Dansk Selskab for Parasitologi (DSP) at vinde konkurrencen om at være vært for den næste International Congress of Parasitology (ICOPA). »ICOPAnhagen« vil finde sted i Bella Center i København i august 2022. Det bliver dermed første gang, at et nordisk land er vært for ICOPA.

© Russel Stothard
Interview

- Toxoplasma gondii er blevet min favoritparasit, fortæller Pikka Jokelainen, der har sin ph.d. inden for emnet.

Afhandlingen handlede om parasitten, som kan smitte både mennesker og dyr, og dens mange værtsarter. Specielt de zoonotiske parasitter var fascinerende for Jokelainen allerede som studerende, og hendes første forskningsprojekt var også inden for parasitologi. Det handlede om Echinococcus canadensis.

Meningsfyldt arbejde

Nu er Jokelainen adjungeret professor i zoonotisk parasitologi, og hun fortæller, at hun har fundet sit drømmejob i det parasitologiske laboratorium på Statens Serum Institut i København. Her arbejder hun med eksperter inden for forskellige felter, blandt andre mange læger.

- Jeg mener, at det bedste arbejdsmiljø er tværfagligt. Jeg føler, at mine bidrag kan bruges, mine kollegaer er fantastiske, og der er en atmosfære af begejstring. Jeg ser mange interessante muligheder for at udvikle mig selv og mit felt og gøre verden en smule bedre. Jeg føler også, at jeg er værdsat som medarbejder, opsummerer Jokelainen.

En af hendes arbejdsopgaver er at deltage i opbygningen af one health-beredskabet i Danmark.

Jokelainen forklarer, at arbejdskontrakterne har været forståelige og fair i Danmark. Arbejdstiden er fleksibel, 37 timer om ugen, og der er flere fridage end i Finland og Estland. Hun føler, at hun passer godt ind.

- Mødet omkring kaffen i frokoststuen er ligesom i Finland vigtig. I Danmark er det sociale mere afslappet end i Estland og i Finland. Om torsdagen mødes vi omkring fælles morgenbrød, som alle medbringer på tur, og vi hygger os.

Flere sprog bruges hver dag

- Jeg taler dansk uden at tøve. Danskerne siger ofte til hinanden: »Undskyld, hvad siger du«, hvilket ville lyde uhøfligt på finsk. Jeg bruger ikke denne måde at tale så rutineret på endnu. I stedet siger jeg »undskyld, nu forstår jeg dig ikke«.

Jokelainen lærte fire sprog i skolen. Sidenhen lærte hun sig estisk og dansk og er nu i gang med at lære arabisk. I sin barndom lærte hun latinske navne på dyr og planter. Under ph.d.’en blev engelsk det daglige arbejdssprog. Nu er engelsk også sproget, der tales derhjemme, fordi det er sproget, som Pikka og hendes danske ægtefælle er lige stærke i.

- Kort efter jeg flyttede til Danmark i 2015, begyndte jeg på en sprogskole, hvor det bedste var de andre kursister – jeg fik mange nye venner, der kom alle mulige steder fra. Dog var jeg den eneste kursist fra Norden på hele skolen. Der var en del introduktion til det danske samfund og den danske kultur gemt i undervisningen. Noget af det var delvist brugbart, og andet var sommetider ufrivilligt komisk.

Hun forklarer, at som nordisk statsborger og EU-statsborger har det været nemt at flytte til Danmark.

- Jeg ser os alle som verdensborgere.

At flytte til et andet land er en øjenåbnende oplevelse, som kan anbefales!

- Et vendepunkt i brugen af sprog var, da jeg var studerende på et engelsk sprogkursus. Før min mundtlige præsentation sagde jeg til sproglæreren, at jeg var dårlig til at udtale engelsk. Efter præsentationen sagde læreren, at min udtale
var klar, og at det er ok, at man kan høre, at engelsk ikke er mit modersmål. Nu tænker jeg, at en accent faktisk fortæller, at personen kan et andet sprog endnu bedre!

Jokelainen fortæller, at efter hun har lært dansk, har hun mistet meget af evnen til at udtale svensk. - Jeg er mere stille på dansk, end jeg er på finsk – når man lærer et nyt sprog, lytter man mere, end man taler. Og selvfølgelig opstår der frustrerende øjeblikke, når man ikke kan udtrykke sig så tydeligt som på sit modersmål. Sprog er udfordrende, levende, svære, brugbare og mulige at lære.

Snoede veje

Efter autorisation som dyrlæge i Finland arbejdede Jokelainen i blandet praksis blandt andet i Norra Österbotten. Dette fortsatte hun med under et vikariat som lektor i patologi på Helsinki Universitet og under sin ph.d. 

For Jokelainen var arbejdet som praktiserende dyrlæge hovedindkomsten i over ti år, også under ph.d.’en, men da arbejdet som forsker blev mere internationalt, fik det en birolle. Jokelainen fortsætter:

- Kortvarige kontrakter og nedskæringer i forskningsmidler i Finland fik mig til at tænke på muligheder som forsker eller ekspert andre steder.

- I Estland var det meget anderledes end i de nordiske lande. Lønnen er meget lav, og man skal være påpasselig med kontrakter. De positive sider har været kollegaer.

- Da vi besluttede os for at flytte fra Estland til Danmark, havde jeg ikke et job, der ventede på mig, og det var økonomisk meget udfordrende. Vi flyttede med et par sportstasker under armene og sov på en madras på gulvet. Jeg begyndte på et sprogkursus med andre immigranter, og jeg havde netværk, hvor jeg kunne spørge om arbejdsmuligheder. Jeg vidste, at der kunne være en efterspørgsel efter mine evner, siger Jokelainen.

Jokelainen havde én jobsamtale og var i kontakt med kollegaer, hun allerede kendte. Så skrev hun til hendes nuværende chef på Statens Serum Institut: »Hej, jeg er i Danmark, og jeg vil være en god tilføjelse til dit team«.

- Det føltes rigtigt. Jeg tænkte modigt over, hvad jeg kunne tilbyde mit felt.

Jokelainen blev hurtigt involveret i et forskningsprojekt, og fra januar 2018 blev hun fastansat.

- Jeg tror også, jeg var heldig med timingen.

ICOPANHAGEN OC IMG 0708

Pikka Jokelainen bagerst th. og resten af ICOPAnhagen-komiteen på et møde i København.

© Katrine Brems Olsen

Tværfaglighed og internationale netværk

- Det mest interessante i forskningsarbejdet generelt er, hvor meget og hvor lidt vi ved. Det er fascinerende at følge, hvordan studerende udvikler sig, og det bedste er at se mine studerende skinne, når de fortæller om deres forskning.

Jokelainen pointerer, at der er rimelig mange forskelle i studie- og ph.d.-krav mellem lande. Dette giver udfordringer for vejlederen, som ønsker at være lige krævende og lige fair i alle lande.

Kollegaer og organisationer konsulterer ofte Jokelainen, og hun holder forelæsninger rundt om i verdenen. Hun fortæller, at hun følger med i faggruppediskussioner for dyrlæger på de sociale medier i tre lande.

- Diskussionerne er gode og ligner hinanden, men det virker som om, at der er mest kollegial støtte til hinanden i Finland.

Forskningsarbejdet inkluderer mange internationale konferencer, møder og samarbejdsprojekter.

- Hvor arbejdet udføres, er ofte ikke relevant. Jeg skriver min del her i Norden, og en kollega fortsætter med teksten fx i Letland, Nigeria eller Frankrig.

Ifølge Jokelainen er dyrlægekollegaer og andre forskere interessante og inspirerende samarbejdspartnere i denne type arbejde. Det er motiverende at udvikle sig selv, at overgå sine egne forventninger, at tackle nye udfordringer og at kombinere sine evner på nye måder. Derudover er det interessant at sammenligne systemer i flere lande; der kunne være en mere fornuftig måde at gøre tingene andre steder. Det internationale netværk er værdifuldt, da patogener ikke respekterer landegrænser. Situationer kan ændre sig hurtigt.

Hverdagens boble

- Vi bor over en times kørsel fra København. Mange mener, at det er langt at køre, og området er måske ikke så værdsat, men jeg mener, at det er internationalt og et givende sted at bo. Det er min egen boble. De fleste af mine venner er også immigranter, og efter arbejdet kan man ende op med at danse dabke (arabisk dans.-red.) i gågaden. Jeg kan godt lide, at der er mange sprog og kulturer omkring mig.

I fremtiden tror Jokelainen på, at hun kommer til at fortsætte med at arbejde med zoonoser. Hun har ikke overvejet at tage tilbage til Finland.

- Jeg værdsætter mit finske pas, jeg er fra Finland, men jeg fremhæver det ikke så meget – jeg er verdensborger ligesom alle andre.

Oversat fra finsk af Pikka Jokelainen