I Norge forventer man, at jeg klarer de fleste arbejdsopgaver selv

Norden Hvordan er det at bo og arbejde som dyrlæge i et andet land end sit eget? Hvilke forskelle og hvilke ligheder findes der? Jessica Berger Lervik fra Sverige har boet og arbejdet mere end ti år i Norge og har haft tid til at gøre sig nogle erfaringer om arbejdslivet. Hun har også svaret på nogle af spørgsmålene.

Jessica Berger © Privat
Interview

Jessica flyttede til Norge i december 2007. Grunden til flytningen var hendes mand Andreas, som er norsk. Han studerede i Tyskland og arbejdede derefter flere år i Sverige, hvor de mødte hinanden.

- Andreas ville flytte hjem, og jeg fulgte med, siger Jessica, som dengang ikke havde nogen specielle forventninger til livet i Norge.

Men hun opdagede snart, at jobmulighederne var betydeligt færre i Norge end i Sverige.

- I Norge er det mest almindeligt med flere små klinikker, mens man i Sverige har flere store dyresygehuse. Inden Jessica flyttede til Norge, arbejdede hun på Evidensia Södra Djursjukhuset udenfor Stockholm. Jessica er smådyrsveterinær, og hendes først job i Norge var på en lille klinik i sammenligning med de svenske klinikker. Hun fortæller, at forskellen fra det relativt nybyggede dyresygehus i Stockholm var ganske stor.

- I Sverige var jeg vant til at kunne uddelegere mange arbejdsopgaver til veterinærsygeplejerskerne, mens jeg i Norge forventedes at gøre det meste af arbejdet selv, som fx at tage blodprøver og røntgenbilleder.

En hund er en hund

Men derudover oplever Jessica ikke, at forskellene mellem landene var særligt store.

- En hund er en hund, og en kat er en kat, siger hun.

- Og de har de samme sygdomme i Norge som hjemme i Sverige. Den største forskel sammenlignet med arbejdet i Stockholm er, at dér så jeg et til to tilfælde af urinretention om ugen – her ser jeg måske to om året, og at i Norge har alle en jagthund, hvis de går på jagt.

Hvad har været de største udfordringer ved at arbejde og bo i udlandet, synes du?

- For mig personligt har det været, at jeg havde svært ved at trives i starten. Vi havde lige fået vores første barn, og jeg savnede min familie hjemme i Sverige utrolig meget og sammenlignede Sverige med Norge hele tiden.

Men nu efter mere end ti år i Norge synes Jessica, at der er flere ligheder end forskelle mellem de to nordiske lande.

- Den største forskel er vel udbuddet i forretningerne, siger hun og smiler lidt af, at hun havde det svært i starten.

Alle må hjælpe til på alle afdelinger

I dag arbejder Jessica på Hønefoss Dyrehospital, en smådyrsklinik, som har specialiseret sig i hunde og katte, men som også tager imod andre smådyr som fx kaniner og marsvin. - Vi er fem veterinærer og seks assistenter/veterinærsygeplejersker, og vi tager imod de fleste typer af patienter. Vi vaccinerer, udreder haltheder, hud- og allergiproblemer, opererer, laver rehabilitering og ortopædi. Eftersom det er en mindre klinik, skal alle veterinærerne kunne varetage alle opgaverne. Men alle har et speciale. Jessicas speciale er bløddelskirurgi og tænder. 

Ingen debat om udgifterne

Hvordan oplever du dyrlægernes position i det norske samfund?

- Den er nogenlunde som i Sverige. De fleste i omgangskredsen synes, det er interessant, når jeg fortæller, at jeg arbejder som dyrlæge og har mange spørgsmål, både generelt og hyppigt også om deres egne dyr, svarer Jessica.

Findes der andre forskelle mellem landene, som fx juridiske spørgsmål, smittefare eller holdninger til dyrevelfærd såsom aflivning og udgifter til ydelserne?

- Udgifterne er der ikke nogen debat omkring i Norge. I Sverige er der anderledes debat på de sociale medier og i det offentlige rum. Men med mange små klinikker kan det være svært at konkurrere på prisen. På min arbejdsplads har vi i stedet valgt at konkurrere på kvaliteten, og det fungerer meget fint.

Derimod fortæller Jessica, at man også i Norge ser personlige angreb på veterinærer i de sociale medier. Det skaber et barskt klima.

- Når vi snakker etik, tror jeg, at vi er lidt bagud i forhold til Sverige med hensyn til cancerbehandling og radikal kirurgi. Men tingene udvikler sig hele tiden.

Jessica er medlem af den norske dyrlægeforening, og hun synes, det er rigtig godt, at debatten om de brachycephale racer er kommet til Norge.

- Vi har selv en fransk bulldog, så vi kender til problematikken, og der er lang vej endnu, inden vi får en sund avl inden for visse racer, både hos hunde og katte.

En naturlig tilpasning

For Jessica har en af de store gevinster ved at bo i Norge været, at hun har lært at sætte pris på vinteren. Tidligere var hun en hestepige, der ikke brød sig så meget om vintersport.

- Nu hvor jeg virkelig bor i et vinterland, har jeg på mine ældre dage lært at løbe på slalomski. Det elsker jeg, og jeg forsøger at få tid til det så meget som muligt i vinterhalvåret.

Jessica har tre børn på seks, otte og ti år. Alle børnene er født i Norge, og eftersom hendes mand er nordmand, har det aldrig været noget problem for familien at passe ind i det norske samfund.

- Det eneste, jeg savner, er min familie og mine venner. Og så et større udbud af mad i butikkerne, selvfølgelig.

Norge eller Sverige?

Hvordan ser fremtiden ud? Skal du flytte hjem til Sverige, eller bliver du i Norge?

- Vi har ingen planer om at flytte tilbage til Sverige. Jeg lever mit drømmeliv med børn, hunde, høns og heste i Norge.

Sverige eller Norge?

- Jeg har lige set VM i ridesport, og så er jeg vældig svensk. Sverige vil altid være hjemme, men efter så mange år i Norge synes jeg, at lighederne er større end forskellene.

Nogen tips til dem, som vil arbejde i udlandet?

- Fokuser på det, du synes, er positivt i det nye land. Netværk både privat og professionelt.

Oversat fra svensk af Lotte Frandsen