Ethvert klimatiltag, der vedrører dyr, skal også tage højde for dyrevelfærd. Det må ikke alene måles på produktionsparametre som foderoptag og ydelse. Dyrevelfærd er så meget mere, end om dyret yder og ikke bliver syg af høje produktionsmål, og derfor skal undersøgelser af koens adfærd og præferencer også prioriteres langt højere og allerede i udviklingen af nye klimatiltag.
Et højaktuelt eksempel er udledningen af metan fra kvæg. Vi er blandt de lande i verden, der producerer mest kød per indbygger, og efterhånden er de fleste af os bekendt med, at landbruget står for cirka en tredjedel af udledningen af drivhusgasser, og heraf stammer langt størstedelen fra den animalske produktion.
Metan fra kvægproduktionen er en af de helt store syndere i klimaregnskabet. Vi taler om en potent drivhusgas, der på den korte bane regnes for at være 84 gange stærkere end kuldioxid. Faktisk viser nye beregninger fra Greenpeace, at hvis udledningen af drivhusgasser opgøres i et 20-årigt perspektiv, så står landbruget for knap halvdelen af Danmarks udslip – og hele 43,7 procent fra den animalske produktion.
Kære ko – hvad foretrækker du?
Alle sejl er sat for at mindske udledningen af metan fra køerne, og som der redegøres for i artiklen »Mindre metan fra køerne er afgørende for at sænke klimaaftrykket fra produktion af mælk og kød« i Dansk Veterinærtidsskrift nr. 04 2021, er forskningen både herhjemme og i udlandet i fuld gang.
Groft sagt kan problemet med køernes bøvser løses ved at fodre køerne med mere kraftfoder og mindre stråfoder. Udfordringen er bare, at vi har med en drøvtygger at gøre. Derfor rettes fokus mod at reducere udledningen af metan fra drøvtygningsprocessen.
Metanogenesen hæmmes med kunstigt fremstillede tilsætningsstoffer i foderet, der reducerer omdannelsen af kuldioxid og brint til metan. Tilbage står vi muligvis med en ophobning af brint. Men det er selvfølgelig ikke gået ubemærket hen, og det danske innovative forskningsprojekt »No Methane« går da også efter en 3-i-1-effekt i jagten på at halvere køernes klimabelastning.
Gad vide, om det ændrede vommiljø efter flere laktationsperioder kan give blødninger eller inflammatoriske tilstande i vomvæggen?
Artiklen i DVT angiver, at langtidsforsøg med det hollandsk udviklede tilsætningsstof Bovaer har vist, at det ikke påvirker hverken foderoptagelse eller ydelse negativt hos malkekøer. Gad vide, om det ændrede vommiljø efter flere laktationsperioder kan give blødninger eller inflammatoriske tilstande i vomvæggen eller andre lidelser forbundet hermed? Og burde disse undersøgelser ikke helt naturligt gå hånd i hånd med deciderede velfærdsundersøgelser?
Dyrevelfærd er meget mere end foderoptag og ydelse. Hvad synes koen om, at noget så grundlæggende som vommiljøet ændres markant? På nuværende tidspunkt skal man i hvert fald grave dybt efter velfærdsundersøgelser, hvis de overhovedet er lavet. I øvrigt er Bovaer nu godkendt i Brasilien og Chile, mens Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) stadig tygger på det.
Alle midler tages i brug
I kampen mod metanudviklingen i vommen skeles der også til andre løsninger som fx nitrat, tang og krydderier. Men hele tiden skal tungen holdes lige i munden, og fx er nitrit et mellemprodukt i omdannelsen af nitrat. Nitrit omdanner hæmoglobin til methæmoglobin, som i modsætning til hæmoglobin ikke kan transportere ilt rundt i blodet. Og tang kan indeholde bromoform, som potentielt er kræftfremkaldende.
Måske skal man skrue bare lidt ned for drømmen om teknologiske landvindinger og op for forsøg, der tager udgangspunkt i koen selv.
Måske skal man skrue bare lidt ned for drømmen om teknologiske landvindinger og op for forsøg, der tager udgangspunkt i koen selv. Ifølge velfærdsforskere kan de sandsynligvis opdage stadier forud for alvorlige fysiologiske ændringer og negativ velfærd blot ved at studere koens valg på foderbordet.
I Dyrenes Beskyttelse mener vi grundlæggende, at det er produktionen, der skal tilpasses dyrene, og ikke dyrene, der skal tilpasse produktionen. En ko er nu engang en drøvtygger, og det må og skal respekteres. Når det er sagt, så er vi hverken imod innovation eller tiltag til fordel for klimaet - så længe det sker med respekt for dyrene og på et oplyst grundlag.
Dyrevelfærd som FNs 18. verdensmål
Dyrevelfærd, landbrugsproduktion, biodiversitet og klima er store, komplekse og globale dagsordener. FNs organisation for fødevarer, landbrug og fiskeri (FAO) argumenterer da også for, at et bæredygtigt fødevaresystem er tæt forbundet med alle FNs verdensmål.
Sagt med andre ord: En grundlæggende ændring af fødevaresystemet er afgørende for klimaets fremtid. Efterhånden må vi alle erkende, at vi – i hvert fald for klimaets skyld – ikke kan fortsætte den velkendte måde at masseproducere og konsumere animalske produkter på.
Principielt er der to veje at gå. Den ene er en ændring af vores kostvaner til langt mere plantebaseret kost med deraf følgende reduktion af den animalske landbrugsproduktion, fordi det er mere klimabelastende end produktion af plantebaserede fødevarer. Den anden vej at gå er øget effektivisering ud fra det såkaldte »mere for mindre«-princip, hvor dyrene avles, fodres og huses med brug af færrest mulige ressourcer samtidig med, at de skal levere stadigt mere kød, mælk, æg, osv. Det er højaktuelle problemstillinger, der gennemsyrer de landbrugsforhandlinger, der pågår i skrivende stund.
Som dyreværnsorganisation mener vi, at behovet for bedre dyrevelfærd – sammen med mindre udledning af drivhusgasser og tab af biodiversitet – er stærke argumenter for at stoppe den intensive produktion af animalske fødevarer.
Modargumentet er ofte, at verdens stigende befolkning efterspørger stadigt flere animalske produkter efter vestlige standarder. Men her bør Danmark være et foregangsland for omstillingen til et mere klima- og dyrevenligt landbrug i stedet for at acceptere præmissen om, at forbruget af animalske produkter må og skal vokse i takt med pengepungen.
Dyrevelfærd skal sammen med klima stå højt på den globale dagsorden, så klimahensyn samtænkes med dyrevelfærd og fører til forbedringer for dyr i stedet for forværringer.
Dyrevelfærd skal sammen med klima stå højt på den globale dagsorden, så klimahensyn samtænkes med dyrevelfærd og fører til forbedringer for dyr i stedet for forværringer.
Dyrevelfærd er ikke repræsenteret i FNs verdensmål, og da virksomheder, organisationer og nationer retter strategier og indsatser ind efter verdensmålene, betyder det, at dyrene glemmes. Det er nu, vi for alvor har chancen for at gøre en forskel for dyrene.
Velvidende at hverken dyresundhed eller klima respekterer landegrænser, så arbejder Dyrenes Beskyttelse sammen med vores internationale paraplyorganisationer Eurogroup for Animals og World Federation for Animals på at sætte god dyrevelfærd på dagsordenen i FN og påvirke FNs beslutninger i retning af bedre dyrevelfærd. På langt sigt er målet, at FNs 17 verdensmål udvides med et 18. verdensmål, der omhandler dyrevelfærd.
