Annonce Banner Banner Banner

Udfasning af medicinsk zink: Største ændring af griseproduktionen siden udfasning af de antibiotiske vækstfremmere

Grise Dansk griseproduktion står overfor en stor udfordring, når medicinsk zink skal udfases til sommer. Men på baggrund at en intensiv forskningsindsats samt erfaringer fra udfasningen af de antibiotiske vækstfremmere giver det håb om, at det vil lykkedes, uden at der vil medføre en markant stigning i tilfælde af fravænningsdiarré og derved stigning i antibiotikaforbruget, mener chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer, Nicolai Rosager Weber, der dog understreger, at det vil kræve en ekstra indsats fra griseproducenterne og de praktiserende dyrlæger at finde effektive løsninger på de enkelte besætninger.

C6A2506 (2)
Klumme

På grund af zinkoxids potentielt negative indvirkning på miljøet besluttede Den Europæiske Union i juni 2017 at tilbagekalde markedsføringstilladelserne for veterinærlægemidler, der indeholder zinkoxid [1].

Tilbagekaldelsen omfatter alle EU-lande. De enkelte medlemslande fik op til 5 år til at udfase zinkholdige veterinærlægemidler. Det betyder, at det per 26. juni 2022 ikke længere er en mulighed for praktiserende dyrlæger at ordinere zinkoxid til forebyggelse af fravænningsdiarré.

Zinkoxid til forebyggelse af fravænningsdiarré er vidt udbredt i dansk griseproduktion med et årligt forbrug i omegnen af 500 tons [2]. Zinkoxids gavnlige virkning til forebyggelse af diarre har været kendt i mange år, og siden 2004 har det været muligt for den praktiserende dyrlæge, at ordinere zinkoxid til iblanding i foderet til nyfravænnede grise.

Det har længe været anset som en god løsning til at forebygge fravænningsdiarré og derved undgå antibiotikabehandling. Iblanding af høje niveauer af zinkoxid i fravænningsfoderet er ydermere et billigt tiltag som stort set altid virker.

Dyrlæger og grisebranchen står derfor nu overfor en stor udfordring, fordi der på nuværende tidspunkt ikke er et produkt eller entydig metode, der kan medføre en 1:1 erstatning af høje niveauer af zinkoxid i fravænningsfoderet. Samtidig er der fra politisk side en målsætning om fortsat reduktion af antibiotikaforbrug i griseproduktionen, hvilket lægger et pres på producenter og dyrlæger om at finde virksomme og kosteffektive løsninger, som sikrer sunde grise og ikke medfører en stigning i antibiotikaforbruget.

Intens forskningsindsats for at finde alternativer til medicinsk zink

Siden EU-kommissionen tog beslutningen om udfasning af medicinsk zink, har SEGES Innovation igangsat en række af forskningsprojekter inden for forebyggelse af fravænningsdiarre. Derudover har SEGES Innovation involveret sig en række danske og internationale forskningsprojekter, der stiler efter at forebygge og eliminere de negative virkninger af fravænningsdiarré.

Samtidig har universiteterne igangsat en større portefølje af projekter inden for samme emne. Mange af projekterne er endnu ikke afsluttet, og derfor vil der i de kommende år komme en række resultater, der vil være relevante i forhold til at finde brugbare løsninger på besætningsniveau.

I SEGES Innovation har der især været fokus på at udvikle fodringen af den nyfravænnede gris. Det står klart, at et effektivt redskab er at reducere niveauet af råprotein i foderet og samtidig tilsætte frie aminosyrer. Det er muligt at reducere risikoen for diarre markant ved at reducere proteinniveauet og samtidig opnå samme produktionsøkonomi [3-4].

En anden vigtig faktor er at sikre et hurtigt og højt foderoptag umiddelbart efter fravænning. SEGES Innovation har eftervist under produktionsforhold, at det er muligt at opnå mere end en halvering af antallet af diarrébehandlinger efter fravænning ved at implementere et koncept med flere tildelinger af opblødt foder til pattegrisene i farestalden og i ugen efter fravænning samt ved at holde kuldsøskende sammen ved fravænning [5].

Da konceptet er testet under produktionsforhold, er det forventeligt, at resultaterne kan overføres til andre besætninger og derved opnå en reduktion af udbrud af fravænningsdiarré.

Af andre fodringsrelaterede nyheder vil jeg fremhæve et projekt omhandlende udvikling af Enterotoxigene E. coli (ETEC) specifikke nanobodies, der under laboratorieforhold har vist at kunne reducere udskillelsen af ETEC fra grise [6]. Effekten af disse specifikke nanobodies vil i foråret blive testet i storskalaforsøg af SEGES Innovation.

Vi er stadig et stykke vej fra at have nye effektive vacciner på vej til de danske grise.

I de seneste år er der ligeledes igangsat to forskningsprojekter, der har til formål at udvikle nye veterinære vacciner mod de sygdomsfremkaldende ETEC-stammer, der er involveret i fravænningsdiarré. Vi er stadig et stykke vej fra at have nye effektive vacciner på vej til de danske grise, men det gør mig fortrøstningsfuld, at det er lykkedes at få sat gang i udviklingen af lovende veterinære vacciner på dansk grund – noget der ikke har været tilfældet i mange år.

Kommer antibiotikaforbruget til at stige til sommer?

Det er alment anerkendt, at fravænningsdiarré er en multifaktoriel sygdom, og derfor skal der ses på løsninger, som blandt andet omfatter ændringer i pasning, staldforhold, immunitetsstyring samt fodring.

Da de enkelte faktorer har forskellig betydning for sygdomsudvikling blandt besætninger, vil der ikke komme en løsning, som passer til alle besætninger. Der skal udarbejdes handlingsplaner for den enkelte besætning i et samarbejde mellem ejer, personale, rådgivere og ikke mindst den praktiserende dyrlæge.

Der er ingen tvivl om, at fravænningsdiarré kommer til at får en større betydning i de danske smågrisestalde, når den medicinske zink sættes på hylden. Men det er sikkert, at der vil være stor forskel på, hvor alvorlige problemer, det vil medføre blandt besætninger.

I en andel af besætninger må vi forvente, at der vil være udbredte problemer med diarré, som skal behandles med antibiotika og derved øge det samlende antibiotikaforbrug. Men der vil også være en andel af besætningerne, som vil kunne fravænne grise uden medicinsk zink – og uden det medfører en stigning i diarretilfældene.

Erfaringer fra praksis viser, at det tager tid og kræver tålmodighed for at finde løsninger, der virker i den enkelte besætning.

Erfaringer fra praksis viser, at det tager tid og kræver tålmodighed for at finde løsninger, der virker i den enkelte besætning. Man må forvente, at den enkelte griseproducent i samarbejde med sin dyrlæge og rådgivere skal forsøge sig med de tiltag, som har vist sig effektive i forskellige forsøg, men også være opmærksom på andre tiltag, som andre griseproducenter og rådgivere har fået positive erfaringer med.

Det vil blive lidt svære at passe grisene efter fravænning, når der ikke længere anvendes medicinsk zink. Det er derfor vigtigt at kunne tiltrække og fastholde dygtigt personale i dansk griseproduktion.

National plan for reduktion af PRRS-virus

For at gøre det »lettere« at fravænne grise uden medicinsk zink er viruskontrol essentielt. Smågrise der er inficeret med fx PRRS-virus eller influenza-virus i forbindelse med fravænning er mere modtagelige for sekundære bakterielle infektioner deriblandt E. coli.

Derfor er ønsket om en national plan for reduktion af PRRS-virus i danske grisebesætninger, som Landbrug & Fødevarer, Danske Svineslagterier, Den Danske Dyrlægeforening og Fødevarestyrelsen igennem længere tid har arbejdet på, et vigtigt skridt i bestræbelserne på at fastholde et lavt og ansvarligt antibiotikaforbrug i dansk griseproduktion i en fremtid, hvor det ikke længere er muligt at anvende medicinsk zink i fravænningsfoderet.

Vi kommer til at se et bump på vejen

Udfordringen med at finde alternativer til medicinsk zink vil formentlig være lige så stor som udfasningen af de antibiotiske vækstfremmere tilbage i slutningen af 1990’erne. Det lykkedes dog forholdsvis hurtigt at komme fri af vækstfremmerne med et mindre og tidsbegrænset dyk i produktionen og øget antibiotikaforbrug. Men set over en længere årrække var det et bump på en fortsat opadgående kurve.

Erfaringerne fra udfasningen af vækstfremmerne viser, at det kan lykkes med en række tiltag at fortsætte med en effektiv og konkurrencedygtig griseproduktion med et lavt antibiotikaforbrug.

Dansk griseproduktion er kendt for at være hurtig til at omstille sig til en ny virkelighed.

Derfor ser jeg også positivt på udfordringen med at udfase medicinsk zink til sommer. Det vil formentlig give et lille bump på vejen, og antibiotikaforbruget vil måske stige marginalt. Men jeg er sikker på, at griseproducenterne i samarbejde med grisedyrlægerne hurtigt kommer tilbage på sporet.

Dansk griseproduktion er kendt for at være hurtig til at omstille sig til en ny virkelighed – hvilket også kommer til at gøre sig gældende til sommer, hvor grise fremadrettet skal fravænnes uden brug af medicinsk zink.