Jeg har tidligere været medlem af regeringens vækstteam for dansk Life Science. Det var en fornøjelse, men i denne nye runde er ambitionen for Life Science-strategien intet mindre end »en Life Science-industri i verdensklasse«. Det antyder, at ambitionsniveauet er hævet siden sidst, og udkommet af den nyligt lancerede Life Science-strategi tegner da også lovende.
Der er afsat flere midler end sidst, og rekommandationerne er klare. Ikke alene er der håb om bedre rammer for forskning og udvikling i Danmark, men vilkårene herfor bliver også bedre for blandt andet sundhedsområdet, idet bedre integrering af de mangfoldige sundhedsdataset er en del af strategien. Danske sundhedsdata er i forvejen blandt verdens bedste, men der mangler lidt dataintegration og brugervenlighed.
Endelig er der også afsat midler til et nyt nationalt Life Science-råd, der skal tilsikre, at vi satser på og prioriterer de vigtigste områder.
Life Science-branchen er allerede Danmarks største eksportindustri, og den nuværende årlige eksport på cirka 150 mia. DKK har udsigt til en fordobling i løbet af dette årti. Regeringen vil afsætte 270 mio. DKK inden for en række Life Science-initiativer i løbet af de kommende tre år.
Med hensyn til forskning og udvikling vil jeg i den forbindelse gerne fremhæve muligheden for, at der oprettes dele-stillinger i sundhedsvæsenet, som vil gøre det mere realistisk for sundhedspersonalet, fx læger, at få tid til at forske ud over det daglige kliniske arbejde. Dette er vigtigt, idet mange kliniske erfaringer i vores stærke sundhedsvæsen - som situationen er i dag - ikke bliver oversat til innovation, der kan gavne vores sundhed og velfærd.
En branche i udvikling og med gode vilkår
Inden for Life Science-sektoren har de sidste 15 måneder med COVID-19-pandemien tydeliggjort, hvorledes både accelereret sundhedsforskning, digitalisering og smarte nye arbejdsmåder har fremmet vores forskningsrelaterede sundhedsmæssige status under krisen. Som danskere er vi stolte af vores Life Science-område, men for at realisere vores massive eksportambitioner, er det vigtigt, at vi også fremstår som værende blandt de førende ude i den store verden. Der er også initiativer, der skal være med til at tilsikre tiltag, som jeg mener, er vigtige.
For at brande landet bør Danmark blive en eksportør af sundhedsløsninger inden for vores styrkepositioner, herunder folkesygdomme som diabetes og svær overvægt. Vi satser på at eksportere frugterne af vores Life Science-forskning til hele verden, men det er også vigtigt, at vi tiltrækker Life Science-investeringer fra den store verden til vores lille land. Det burde kunne lykkes, da Life Science-industrien i Danmark har gode vilkår, herunder en god infrastruktur, der stiller os stærkt - især i forhold til landets størrelse.
Konkrete bud på, hvor vi skal sætte ind
Set fra min nuværende position som administrerende direktør i Novo Nordisk Fonden kan jeg ikke lade være med nedenfor at give et par konkrete kommentarer til, hvordan jeg tænker, at retningen skal være for Life Science-industrien i Danmark.
Vi bør bygge videre på den utroligt stærke position, som den farmaceutiske og bioteknologiske forskningsindustri har i Danmark, og dette sikres bedst ved, at vi som samfund til stadighed uddanner kandidater og forskere af den allerhøjeste kvalitet på vore universiteter.
Dette sikres bedst ved, at vi som samfund til stadighed uddanner kandidater og forskere af den allerhøjeste kvalitet på vore universiteter.
Derudover bør vi gøre det nemmere at springe ud som innovatør ved at skabe nemmere adgang til startkapital og hjælp i forbindelse med startup-fasen. Det samme gør sig gældende inden for hele klimaområdet, hvor den grønne omstilling globalt set kan faciliteres af stærk forskning og innovation inden for både vedvarende energi og det gryende forskningsområde, der beskæftiger sig med at indfange CO2 og udnytte dette som en ressource i produktionen af fx næringsmidler til dyr og mennesker.
Endelig har både dansk landbrugs- og fødevareforskning stærke traditioner, som bør være med til at lede forskningen inden for disse felter i retning af større bæredygtighed, produktivitet og cirkularitet.
Det er mit håb, at de store danske Life Science-virksomheder på sigt vil blive ledsaget af en underskov af mindre virksomheder, der kan vokse sig større og større på basis af en veleksekveret national Life Science-strategi, herunder med benyttelse af offentlige-private samarbejder i det danske samfund. Danmark har savnet nogle nye »Novo Nordisk’er«, og en af de største opgaver er at sikre, at fremtiden kan skabe sådanne virksomheder.
Hård konkurrence om fremtidens Life Science-jobs
Som dyrlæge vil jeg afslutningsvis kippe lidt med flaget for vores uddannelse. Eksempler på nuværende Life Science-jobs blandt os inkluderer: Direktør, forskningsinspektør, præklinisk chef, chef-karriere i det offentlige, projektchef, farmakolog, toksikolog, mikrobiolog og kvalitetssikring.
Hvad skal der til, for at vi står lige så stærkt i fremtiden? Vi skal for det første sikre, at veterinæruddannelsen fortsætter sit høje niveau både forsknings- og uddannelsesmæssigt. Der er hård konkurrence om fremtidens Life Science-jobs, men vores bredt funderede biologiske baggrund kvalificerer os godt dertil.
Lad de konkrete planer om en Life Science-karriere komme efter kandidateksamen, men lad drømmene starte tidligt i veterinærstudiet.
Det kræver dog, at man som ung studerende tænker over sin fremtid – lige som de øvrige studerende på universiteterne gør det. Lad de konkrete planer om en Life Science-karriere komme efter kandidateksamen, men lad drømmene starte tidligt i veterinærstudiet, som de gjorde for mig, da en ung, licentiatstuderende, nuværende professor Poul Hyttel, viste mig fertiliseringsprocessen »live« under et mikroskop, da jeg gik på V3. Lige dér blev jeg solgt til videnskaben. Jeg håber, at I også bliver solgt til en spændende Life Science-karriere på samme måde, som jeg gjorde.
Held og lykke med det!
