Annonce Banner Banner Banner

Mere dyrevelfærd på den europæiske dagsorden

Dyrevelfærd Det paradigmeskifte, vi så småt begynder at se i den måde EU-Kommissionen omtaler dyrevelfærd, og de tiltag, som er sat i søen de seneste måneder, tyder på, at der er regelændringer på vej for millioner af dyr i EU, skriver Vibe Pedersen Lund – dansk repræsentant i FVEs dyrevelfærdsarbejdsgruppe – i indlægget her.

COLOURBOX7956470 © Colourbox
Klumme

Federation of Veterinarians of Europe (FVE) er en central aktør på den europæiske veterinærpolitiske scene og talerør for Den Danske Dyrlægeforening og dyrlægeforeninger fra 39 andre europæiske lande.

Med sin tyngde og veterinærfaglige indsigt er FVE en vigtig høringspart for EU-institutionerne i veterinære spørgsmål – fx deltager FVE i EU Platform on Animal Welfare, der er en ekspertgruppe, som i 2017 blev nedsat af EU-Kommissionen som en løftestang til at forbedre håndhævelsen af EU-reglerne.

FVE har i en årrække advokeret for højere prioritering af dyrevelfærdsområdet af EU-institutionerne – herunder revidering af dele af EU-lovgivningen på dyrevelfærdsområdet og udvidelse med ny lovgivning for dyrearter, der hidtil ikke har mødt beskyttelse af EU-lovgivningen – fx familiedyr og decapoder.

FVE er derfor en vigtig stemme ikke bare for dyrlæger, men også for dyr af enhver slags. Og det er yderst vigtigt, at den veterinære profession har en stærk position over for EU-systemet, hvor lovgivningen udstikker rammevilkårene for dyrevelfærd i så mange lande. Dyrlæger har en unik forståelse for hele kæden fra jord til bord – det er viden, som EU-institutionerne har behov for og efterspørger. Vores faglighed kan virkelig rykke noget.

Det er yderst vigtigt, at den veterinære profession har en stærk position over for EU-systemet, hvor lovgivningen udstikker rammevilkårene for dyrevelfærd i så mange lande.

Dyrevelfærdsarbejdsgruppe

FVEs fagpolitiske arbejde med dyrevelfærd er forankret i Animal Welfare Working Group. Gruppen er sammensat af dyrlæger med en bred vifte af faglige baggrunde og fra forskellige lande. Arbejdsgruppens medlemmer udpeges af FVEs bestyrelse for en 3-årig periode, og kandidaterne nomineres af medlemsorganisationerne. Hvert medlem kan højest sidde to perioder. Den nuværende gruppe blev udpeget i april 2019 og består af deltagere fra Storbritannien, Sverige, Tyskland, Italien, Frankrig, Belgien og Danmark – og herudover observatører fra associerede organisationer til FVE, fx FECAVA og FEEVA, hvor FEEVA-formand Mette Uldahl repræsenterer FEEVA.

Deltagerne arbejder til daglig i forskellige sektorer – fx forskning og undervisning, klinisk praksis og velgørende organisationer. Bredden i arbejdsgruppen – både geografisk og professionelt – giver en god dynamik og er med til at sikre bredde i fagligheden og forskelligartede indgangsvinkler i diskussionerne i gruppen.

Som dansk stemme i arbejdsgruppen er det min opgave sammen med de øvrige medlemmer at bistå FVEs bestyrelse i dyrevelfærdsspørgsmål. I 2020 har vi blandt andet beskæftiget os med dyrevelfærdsmæssige problemstillinger forårsaget af COVID-19-pandemien – læs mere i Veterinary Record.  

Vores opgave er også at udarbejde udkast til politikpapirer på dyrevelfærdsområdet. Politikpapirerne anvendes af FVE til at sætte fokus på veterinærfaglige problemstillinger og udstikke visioner for forbedring af dyrs velfærd i EU. Vi bidrager ligeledes med faglige argumenter, når FVE modtager høringsmateriale om dyrevelfærd.

I alt dette er det vigtigt at sætte en streg under, at FVEs faglige argumenter altid bygger på evidensbaseret viden. Den veterinærfaglige viden og indsigt er FVEs styrke og i høj grad årsag til, at dyrlægesammenslutningen fremstår som en troværdig organisation over for EU-institutionerne og andre interessenter i lobbymiljøet i Bruxelles.

Dyrevelfærd er dynamisk

Dyrevelfærd er et helt essentielt aspekt i bæredygtige produktionssystemer – det vil sige, at dyrevelfærd i stigende grad er blevet en af de komponenter, som anses for vigtige at tage hensyn til ved vurderingen af bæredygtighed i fødevareproduktionen – på linje med fx miljøeffekter, klima og økonomiske forhold.

Men dyrevelfærd er ikke en statisk størrelse – men opfattes forskelligt over tid og mellem individer. Som dyrlæger har vi, i kraft af vores uddannelse, traditionelt været optagede af sygdom og dødelighed som indgangsvinkel til dyrevelfærd.

En klassisk forståelsesramme for dyrevelfærd er David Frasers tre dimensioner – sundhed og funktion, følelser og naturlighed (Fraser, 2008), hvor den enkeltes opfattelse af dyrevelfærd vil betone de tre dimensioner i forskellig grad. En anden udvikling inden for forskningen er det stigende fokus på begrebet positiv velfærd – i modsætning til negativ velfærd, hvor fokus er på fravær af ressourcer, negative følelser mv.

Positiv velfærd betoner det naturlige og positive følelser – med andre ord: Det gode liv (Mellor 2016; Webster 2016).

Ændringen i forståelsen af dyrevelfærd fra udelukkende fokus på fravær af ressourcer og negative følelser til også at prioritere positive aspekter, åbner for behovet for nye måder at vurdere dyrevelfærd på og for vurdering af fordele og ulemper ved nuværende produktionssystemer, og hvordan de kan forbedres for at tilbyde de bedst mulige rammer for fødevareproducerende dyrs velfærd.   

I 2020 er tiden derfor også kommet til, at FVEs dyrevelfærdsarbejdsgruppe, på mandat fra FVEs bestyrelse, har arbejdet på afdækning af evidensen for dyrevelfærdsmæssige styrker og svagheder ved nuværende produktionssystemer – i første omgang for æglæggende høner og farende søer.

FVE har mulighed for at påtage sig en ledende rolle i debatten om bæredygtige produktionssystemer – med en afdækning af den videnskabelige evidens som fagligt grundlag. Det bliver let en følelsesmæssig debat – men her er det vigtigt, at den veterinære profession holder den faglige fane højt.

Resultaterne af arbejdet vil danne baggrund for FVEs indspil til EU-Kommissionens evaluering af lovgivningen på dyrevelfærdsområdet.

FVE har mulighed for at påtage sig en ledende rolle i debatten om bæredygtige produktionssystemer – med en afdækning af den videnskabelige evidens som fagligt grundlag.

Dyrevelfærd tilbage på EUs dagsorden

Flere begivenheder de seneste måneder tyder på, at dyrevelfærd er tilbage på EUs dagsorden.

EU Platform for Animal Welfare fik i november 2019 fornyet sit mandat af den nye EU-Kommission frem til juni 2021. Det skete efter pres fra en række interessenter og medlemsstater, der havde været meget tilfredse med platformens resultater i de foregående to år. Platformen var i den periode noget nær det eneste EU-tiltag på dyrevelfærdsområdet.

Van der Leyen-Kommissionen har ændret på dette forhold. Den nye EU-Kommission lancerede i maj 2020 sin Farm to Fork Strategy, der med udgangspunkt i FNs Verdensmål udlægger en strategi for en mere bæredygtig fødevareproduktion i EU. Som en del af strategien skal lovgivningen på dyrevelfærdsområdet evalueres – hvilket Kommissionen betegner som et »fitness-tjek«.  

FVE har med dyrevelfærdsarbejdsgruppens hjælp givet input til indholdet af både strategien og fitness-tjekket. Her har det været særligt vigtigt for FVE at gøre opmærksom på, at dyrevelfærd bør ses i sammenhæng med sundhed, fødevaresikkerhed, miljø- og socioøkonomiske effekter – og ikke som et isoleret element i en bæredygtighedskontekst.    

Kommissionens intention med fitness-tjekket er at undersøge, om lovgivningen, som ikke er ændret de sidste 10-20 år, bør revideres. Som en del af processen har EU-Kommissionen derfor i juli 2020 bedt EUs Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om videnskabelig gennemgang af EU-lovgivningen på tre centrale områder med hensyn til, om lovgivningen yder tilstrækkelig beskyttelse af fødevareproducerende dyrs velfærd. De tre områder er: Transport, slagtning og produktionssystemer (for slagtekyllinger, æglæggende høner, grise og kalve).

Læs mere om EFSAs arbejde på dyrevelfærdsområdet.

Kommissionen vil desuden afdække styrker og svagheder ved den nuværende lovgivning gennem analyse af eksisterende data og med input fra interessenterne. Planen er, at fitness-tjekket skal afsluttes ved udgangen af 2021 og forslagene til revidering af lovgivningen fremlægges i 2023.  

Endelig besluttede Europa-Parlamentet i juni 2020 at nedsætte et undersøgelsesudvalg til at kulegrave Kommissionens og medlemsstaternes håndhævelse af Transportforordningen på baggrund af mistanke om mangelfuld håndhævelse. Undersøgelsen ventes færdig indenfor 12 måneder - læs mere her.

Efter mange år med fokus på håndhævelse af eksisterende regler, er det glædeligt, at der nu er udsigt til en egentlig evaluering af reglerne.

Det har været længe undervejs, at dyrevelfærd er kommet tilbage på EUs dagsorden. Efter mange år med fokus på håndhævelse af eksisterende regler, er det glædeligt, at der nu er udsigt til en egentlig evaluering af reglerne. Og det er enormt spændende at kunne bidrage til FVEs indspil til evalueringen gennem dyrevelfærdsarbejdsgruppen. EU-reglerne er minimumskrav – derfor vil det få betydning for millioner af dyr, hvis reglerne i større grad kommer til at afspejle udviklingen i forståelsen af dyrevelfærd og de seneste mange års forskning på området.