Udtrykket »frikaniner« dækker over en ny tendens, som ser ud til at vinde frem inden for hold af familiedyr. Disse kaniner lever fritgående i hjemmet eller haven – lidt svarende til hvordan hunde og katte typisk holdes.
Ofte vil man også have flere kaniner, som kan holde hinanden med selskab. Samtidig er det angiveligt typisk voksne uden børn, som holder frikaniner.
Flere dyreværnsorganisationer bakker op om den nye måde at holde kaniner på, idet frikaniner får god motion, kan udfolde deres naturlige adfærd og har stor selvbestemmelse. Ud over at sikre trivsel og sundhed kan dette medvirke til et godt forhold mellem dyr og ejer.
Idéen om frikaniner står i kontrast til den hidtil gængse måde at holde kaniner på i Danmark, hvor kaniner typisk anskaffes som familiedyr til børn, holdes under relativt restriktive forhold og ofte er enekaniner.
Selvom frikaniner fremstår som det nye sort, peger tal fra en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse af den danske befolknings hold af familiedyr i 2021 dog på, at billedet ikke har ændret sig så meget, som man kan tro i lyset af den megen omtale af den nye trend.
Undersøgelsens resultater
I undersøgelsen modtog vi svar fra 2.347 tilfældigt udvalgte danskere. Heraf var der 76, som boede i et hjem med kaninhold. De besvarede yderligere spørgsmål om anskaffelse og om kaninernes forhold i hjemmet.
Resultaterne, som der refereres til nedenfor, er samlet i et notat. Der skal tages forbehold for, at når der kun er 76 besvarelser fra kaninholdere, er der en vis usikkerhed forbundet med de andele, som rapporteres.
Undersøgelsen viser blandt andet, at kaniner stadig langt oftere anskaffes til børn end til voksne, idet 61 % af respondenterne angav at have anskaffet kanin til børn og unge, og kun 22 % havde anskaffet kanin til en voksen.
Derudover angav kun 7 (9 %) at holde kanin som fuldt ud frikanin, og burhold var stadig mest udbredt. Således var det 71 % af kaninerne, som blev holdt i bur – enten hele tiden (16 %), med en vis adgang til en løbegård eller lignende (31 %) eller med en vis adgang til hjemmet/haven (24 %).
Det må formodes, at især sidstnævnte gruppe på 24 % også inkluderer kaniner, som holdes delvist fritgående, potentielt med adgang til hjemmet en stor del af døgnet. Det ses også, at over halvdelen af kaninerne hovedsageligt levede udendørs (55 % blev holdt udenfor, 23 % indenfor og 12 % både inden- og udenfor).
Kaniner bliver anskaffet til børn
Ser man på pasningsorienterede gøremål som fodring, var børnene også hyppigt ansvarlige (28 %). Tilsammen afspejler dette, at kaniner i dag stadig typisk bliver anskaffet til børn og unge, og dermed tyder det på, at kaniner stadig må formodes at være anset som et velegnet »børnefamiliedyr« blandt mange.
Selvom det hyppigst er børn, som vil have en kanin, er børns interesse for kaninen formentlig ofte ikke vedvarende, da andelen af voksne relativt set stiger, når det kommer til tid tilbragt med kaninen.
Sygdomsforebyggende initiativer
Tal fra undersøgelsen tyder også på, at kaninen stadig generelt anses som et familiedyr, der ikke kræver de store økonomiske investeringer. Eksempelvis var der meget lav brug af sygdomsforebyggende initiativer – andelen af familier, som angav at have en sundhedsordning eller sygeforsikring på kaninen, var henholdsvis kun på 4 % og cirka 0 %.
Størstedelen af kaninerne blev aldrig vaccineret (kun 11 % blev vaccineret årligt), og knap halvdelen af kaninerne kom aldrig til dyrlæge. Adspurgt om, hvad der skulle til for, at kaninen kom til dyrlæge, angav næsten to tredjedele dog at ville tage kaninen til dyrlæge ved tegn på sygdom (25 % angav, at der skulle være tegn på alvorlig sygdom, og 37 % tegn på mindre alvorlig sygdom), men samtidig angav hele 19 %, at de ikke ville kontakte dyrlæge trods sygdomstegn.
Størstedelen af kaninerne var intakte (86 % af hunkaninerne og 62 % af hankaninerne), og kun en mindre andel af respondenterne angav, at kaninen var mærket og/eller registreret. Der er altså umiddelbart en stor andel af kaninejerne, som ikke tildeler kaninen en høj værdi, og kaninens generelle status synes betydeligt lavere end den, der ifølge foreløbige resultater fra samme spørgeskemaundersøgelse ses for hund og kat.
Mange familiekaniner lever et pauvert socialt liv
Der blev i undersøgelsen også spurgt ind til få udvalgte, men væsentlige ressourcer, tildelt til kaniner i de danske hjem. Her fremgår det, at mange familiekaniner lever et pauvert socialt liv. Lidt under halvdelen af kaninerne levede i hjem med en enkelt kanin. Det fremgik desuden, at langt størstedelen af kaninerne ikke havde daglig kontakt til en artsfælle (78 %) og må formodes hovedsageligt at leve alene.
Dette er til trods for, at det i dag anbefales at holde kaniner sammen med artsfæller – noget, der er indført i anbefalinger og krav om ved hold af blandt andet forsøgskaniner og visse produktionskaniner.
Det fremgik desuden, at langt størstedelen af kaninerne ikke havde daglig kontakt til en artsfælle.
Derudover angav 28 %, at kaninen ikke blev tilset af et menneske på daglig basis. Tilsammen indikerer undersøgelsen, at 23 % af kaninerne hverken havde daglig kontakt til andre kaniner eller mennesker.
Hvad angår andre ressourcer, blandt andet relateret til aktivering, som kaninerne havde til rådighed, angav 43 % at sørge for gravemuligheder, 54 % for gnavemuligheder, 62 % for gemmesteder, og 39 % tildelte kaninlegetøj. Imidlertid var der cirka 15 %, der angav ikke at tildele nogen af de adspurgte ressourcer inkluderet i undersøgelsen.
Udbredelsen af kaniner i Danmark
Ud fra undersøgelsen var det endelig muligt at kortlægge udbredelsen af kaniner i Danmark. Hidtil har kaninen været benævnt som det tredje mest populære familiedyr herhjemme. Dog viser resultaterne af vores undersøgelse baseret på familievægte, at kaninen deler tredjepladsen med gnavere, fugle, fisk og hest, langt efter de to mest populære familiedyr, hund og kat.
Mere præcist, fandtes der en eller flere kaniner i cirka 3 % af danske familier i 2021, og et forsigtigt estimat er, at der i 2021 levede cirka 163.000 kaniner i de danske hjem (som nævnt tidligere er estimatet forbundet med en del usikkerhed).
Hele 83 % af respondenterne angav at have anskaffet kaninen/kaninerne som familiedyr, men en del af familierne havde også anskaffet kanin til andre formål såsom kød/pels, avl, udstilling og/eller andre formål, og kaninen havde dermed ofte flere roller end blot at være et familiedyr.
Kaninen er ikke for børn
Kaninen er i Danmark altså stadig et af de mest populære familiedyr, især i børnefamilier. Flere organisationer og kanininteressenter advokerer i dag for, at kaninen som art generelt ikke er velegnet til små børn, idet kaninen er et byttedyr ofte med et relativt frygtsomt temperament.
Generelt set bryder de fleste kaniner sig ikke om at blive løftet og er helst selskabelige på egne præmisser. Dette er faktorer, der bidrager til, at børn hurtigt kan miste interessen.
Generelt set bryder de fleste kaniner sig ikke om at blive løftet og er helst selskabelige på egne præmisser.
Derudover udgør kaninens placering som et børnedyr en risiko for utilstrækkelig pleje. Urealistiske forventninger i forhold til pasning, samt adfærdsproblemer som konsekvens heraf, kan også udgøre en stor del af baggrunden for det store antal kaniner, som dyreinternater modtager hvert år.
Som det fremgår, udgør frikaniner kun en lille andel af de danske familiekaniner. Det er stadig børnekaniner samt kaniner i bur, som dominerer.
Synet på hold af kaniner er dog under opbrud, og flere organisationer og interessenter arbejder for at gøre op med udbredelsen af misinformation om arten (heriblandt forventet levealder, pasningsforventninger, sociale behov og sammenføring af individer, ernæring mv.). Dog tyder de her fremlagte resultater på, at der stadig udestår en stor formidlingsopgave i forhold til at klæde fremtidige kaninejere bedre på til at tage vare på deres familiedyr. Andre lande har imødekommet tilsvarende problemer med lovpligtige Code of Practices for at sikre anstændige forhold for hold af kaniner i private hjem.
| Den omtalte spørgeskemaundersøgelse af den danske befolknings hold af familiedyr i 2021 er finansieret af en bevilling fra Skibsreder Per Henriksen, R. og Hustrus Fond. Forfatterne til denne klumme arbejder på en mere dybdegående undersøgelse om kaniners forhold i Danmark, finansieret af Videncenter for Dyrevelfærd, som forventes publiceret senere på året. |
