Annonce Banner Banner Banner

Ny Veterinærskole, vores dyrs rolle i politik og forskning

Veterinærvidenskaben i Danmark har gennemgået markante forandringer, mistet institutioner og lederskaber.

Debat

Danmark og dyrene

I 1998 fejrede vi på Den Kgl. Veterinær-og Landbohøjskole (KVL) et 225-års jubilæum for veterinærvidenskabens indtog i Danmark. Jeg gjorde fra dette år i Politiken opmærksom på »Massakren på de veterinære institutioner!«. I 1997 oprettede, overtog og formøblede Fødevarestyrelsen (FVST) det veterinære beredskab blandt andet ved en fejlplacering ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i 2007. Dette år blev KVL nedlagt som selvstændig institution, og veterinæruddannelsen blev placeret ved Københavns Universitet (KU) og er nu i fakultetet SUND, hvor dekanen er læge. DTU fik oprettet DTU Fødevareinstituttet og DTU Aqua og blev frataget resterne af det veterinære beredskab, som fra januar 2020 er placeret i Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET) ved KU og Statens Serum Institut. Alle veterinære institutioner er væk. Med dem forsvandt alle betydende lederskaber, mange forskere og dermed indflydelse.

Veterinærvidenskaben omfatter zoologi, dyrenes anatomi og fysiolog, deres liv og levned, og deres sygdomme - diagnostik, forebyggelse og behandling samt levnedsmiddelkontrol og zoonoser (One Health).

Et jubilæum og refleksioner omkring udviklingen

I år fejrede vi 250-året for dyrlægen og lægen P. C. Abildgaards oprettelse af Den Kgl. Veterinærskole på Christianshavn. Den indgik i 1858 i KVL, der nu er nedlagt som institution.

En St. St. Blicher novelle titel »Ak! Hvor forandret!« dækker de seneste 25 års afviklinger, hvor andre institutioner har overtaget magten og ansvaret for en faglighed, der ikke kun angår alle vores dyr, men også folkesundheden. Dyrene er samtidig blevet brikker i et politisk spil om magten i Danmark. Det begyndte i maj 2018, hvor 301 forskere fra KU i tv-nyhederne problematiserede flytrafik, bilkørsel og oksekød. Det blev centralt for valget i 2019, som netop blev et klimavalg.

Så kom Coronavirus-pandemien (COVID-19), der affødte minkskandalen, hvor alle Danmarks mink blev aflivet, selv om minkvarianten (Cluster 5) var død, da et flertal i Folketinget vedtog dødsdommen. Dyrene havde mistet deres »advokater«, der historisk set havde stået for styringen af dyresundheden, miljø- og levnedsmiddelkontrollen (Veterinary Public Health). Veterinærerne var tidligere en integreret del af folkesundheden i One Health. Folkesundheden blev et nøgleord under coronavirus-pandemien, og dette ord blev skæbnesvangert for minkavl og verdens ypperste mink.

Naturnationalparker med »rewilding« af husdyr ville med et funktionelt veterinærvæsen få problemer med det koncept. Det er ikke i orden, at dyr sulter (vanrøgtes) om vinteren. I Michigan (USA) aflives udegående magre dyr op til vinteren, fordi de modstår kulden meget dårligt og derfor vil lide og sikkert dø af kulde.

Malkekøers vanrøgt? Fejringen af Danmarks højest ydende ko (og der er jo en hvert år) fik ord med på vejen af Dyreetisk Råd om, at det var på bekostning af koens velfærd. Spørgsmålet er så, hvad velfærd er for en ko? Koen var 18 år, og det må vel betyde, at den har haft det rimeligt godt, for ved sygdomme falder mælkeydelsen drastisk. Spørgsmålet er så, hvad mælkeydelse betyder for koens velfærd?

Det vigtigste for en ko er adgangen til foder og vand. En ko er en levende »fermentor«, og i dens formaver omsættes blandt andet næringsfattige afgrøder til energi og mælk. Det meste af koens liv går med at æde og tygge drøv, og så får den hvert år en kalv. Kvægbestanden er halveret på cirka 40 år, og fodringsmæssigt kan der justeres på aktiviteterne i deres vom.

CO2-afgifter på Landbruget. Hidtil har køer kunnet trække vejret og afgive den »luft«, der udvikles i dens vom uden problemer. Fra politisk hold angribes nu naturlige livsytringer. Teorierne bag findes i IPCC-rapporter, og professor Pepke Pedersen (DTU) angriber disse rapporter og ikke mindst fortolkningen af dem. Skal fødevarer nu til at rangere på niveau med tobak og spiritus? New Zealands befolkning har netop takket NEJ til indførelse af en CO2-afgift på deres landbrug. Er vi mon på vej mod en »CO2-skandale«?

Hundeloven (2010, 2020) introducerede forbud mod visse hunderacer, og i forbindelse med skambid indførtes dødsdom for hunde. Loven gav embedsmænd og politi stor magt, mens dyrlægens rolle især blev knyttet til aflivning. Nu (2023) rejses problemer i lande omkring os med forbud mod avl med hunderacer, hvor udformninger af kraniet giver problemer med vejrtrækning og øjne. Bengt Holst, formand for Dyreetisk Råd og en kollega var på tv om emnet, og det blev ganske klart, at det danske veterinærvæsen er hæmmet i dets udfoldelser.

Antibiotikaresistens. Landbruget hænges ofte ud for forbruget af antibiotika. Her er det vigtigt at vide og pointere, at dyrs temperatur og forskellighed i deres mavetarmkanals anatomi og funktion spiller en stor rolle. Dyrlæger arbejder med fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr, hvor der må diskuteres arts-, organ- og vævsspecificitet. Zoonotiske smitstoffer er det fælles problem. Det er nødvendigt at fokusere på løsningsmodeller, som vi har beskrevet i Dansk Veterinærtidsskrift i 2015, hvor non-antibiotics kan reversere følsomheden hos resistente bakterier.

Kronisk Botulisme hos kvæg er et problem mange steder i verden. Med Danmarks besparelser på den specifikke veterinære forskning kan dette problem åbenbart ikke blive belyst og løst? På symptomet »svælglamhed« kan der behandles effektivt med en importeret vaccine. Spørgsmål som: »Skal vi lade dyr dø, fordi man ikke selv må søge løsninger?«, og »skal man lade dyr dø af infektioner for at tilfredsstille fagpolitikeres holdninger«?

En ny Veterinærskole i Foulum, men hvad med veterinærvidenskaben? Det er glædeligt med en ny veterinærskole i Foulum, men får vi så en bæredygtig veterinæruddannelse, der kan akkrediteres world wide? Følger man dyrlæger i felten i England, USA og Canada, så har de mange opgaver i kvæg- og svinepraksis, som nok er sjældne her til lands. På kæle- og hobbydyrs området ser det fint ud, men hvor er vi presset?

Ud fra de nævnte faglige områder er det på områderne ledelse, produktionsdyr, smitstoffer, velfærd og faglighed, vi har mistet momentum.

Ledelse. Vi har mistet alle centrale lederskaber. Der er brug for et overordnet organ med repræsentanter fra vores spredte enklaver - et Veterinær Akademi, om man vil?

Produktionsdyr. Landbruget bør spørges om dets behov. Tv-programmer fra England, USA og Canada viser, hvad der andetsteds kræves af praktiserende dyrlæger.

Smitstoffer. Veterinærvidenskaben har på dette felt mistet tre forskningsbaserede institutioner. På veterinærskolen ved KU har der været problemer med tilpasninger fx i Veterinær Virologi, og kurset i Veterinær Mikrobiologi er også blevet tilpasset. Alt imens er det ganske tydeligt, at smitstoffer globalt spiller en større og større rolle.

Dyrevelfærd. Vigtigt felt, fordi det er velfærden, der på området produktionsdyr skaber debat. Derfor er det presserende at få styr på produktionen og dyrenes livsbetingelser omkring miljø, fodring og pasning. En national strategi bør bygge på veldefinerede kvalitetskriterier for vores produkter.

Fagligheden. Kan/skal de to veterinærskoler koordinere og fordele veterinæruddannelsen, så der nås det niveau, som American Veterinary Medical Association (AVMA) skitserede i 2016?

Abildgaard Kredsen har fulgt og beskrevet udviklingen på det veterinære felt gennem mange år og mener, der skal oprettes et overordnet veterinært organ til at koordinere og styre udviklingen i veterinærvidenskaben med fokus på uddannelse og beredskab. Det faglige niveau kan ikke opretholdes uden veterinære lederskaber. Det var det, AVMA fortalte KU i 2016 ved ikke at kunne/ville akkreditere den danske veterinæruddannelse. Coronavirus-pandemien afslørede også, at andre lande i Skandinavien har selvstændighed på det veterinære felt.