Annonce Banner Banner Banner

Dyrlæger har nøglen til at undgå en ny pandemi

One health Den viden, som dyrlæger bidrager med, er helt uundværlig, når zoonotiske sygdomme skal opspores og forhindres.

_B4P0617.jpg
Debat

Man behøver ikke være professor i sundhedsøkonomi for at forestille sig, hvilke menneskelige og økonomiske tab verden kunne have undgået, hvis SARS-CoV-2, der forårsager sygdommen COVID-19, var blevet opdaget og stoppet i tide – vi taler om hundredtusindvis af menneskeliv og billionvis af kroner, der kunne have været sparet.

Forskerne er stadig ikke helt sikre på virussets oprindelse, men meget tyder på, at kilden er en flagermus, der via det katteagtige desmerdyr har spredt virusset til mennesker – muligvis via et madmarked i den kinesiske by Wuhan.

Langt de fleste sygdomme, der rammer mennesker, har deres oprindelse hos dyr. Derfor kalder vi dem zoonoser (zoo = dyr). Det gælder i særlig grad virussygdomme, men også sygdomme forårsaget af bakterier har ofte tydelig kobling til dyr. Eksempler på andre alvorlige virussygdomme fra dyr er SARS (fjerkræ), fugleinfluenza (fjerkræ), svineinfluenza (grise), HIV (aber) og ebola (flyvende hunde, mfl.).

Smittematerialet overføres typisk til menneske direkte fra dyr eller gennem fødevarer – enten direkte ved fortæring eller i forbindelse med forarbejdning af kød eller opdræt af de dyr, som kødet stammer fra.

Dyrlæger spiller i denne sammenhæng en unik rolle, idet det er den eneste videnskabeligt uddannede faggruppe, der følger hele denne proces "fra jord til bord", som det populært kaldes. Den viden, som dyrlæger bidrager med, er helt uundværlig, når zoonotiske sygdomme skal opspores og forhindres. Og ofte er det ikke den direkte forbindelse mellem dyr og menneske, som rummer løsningen. Eksempelvis viste det sig, at bakterien salmonella fandtes både hos gnavere som mus og rotter samt i foderet, og da det blev håndteret, forsvandt også problemerne med salmonella i kød og æg i fjerkræ.

Også når det gælder håndteringen af husdyrsygdomme, der ikke smitter til mennesker, spiller dyrlæger naturligvis en helt central rolle. Danmark er berømt for sit høje veterinære stade, hvilket blandt andet betyder, at vi som nogle af de få kan eksportere kød til næsten hele verden. Det kan vi, fordi dyrlæger i forskningen, hos myndigheder og i erhvervsvirksomheder skaber grundlaget for, at vi for eksempel ikke har haft svinepest i Danmark siden 1933 og mund- og klovesyge siden 1982.

Dyrlæger og deres bidrag til forskning spiller en helt central rolle i at sikre en sammenhæng mellem dyrs og menneskers sundhed – herunder de sygdomsmæssige sammenhænge, som eksemplificeret ovenfor. Vi kalder denne sammenhæng for One Health, idet dette tydeligt beskriver den næsten skæbnemæssige sammenhæng mellem dyrs og menneskers sundhed, hvilket er tydeligt med eksempelvis fugleinfluenza, der både kan være farlig for fjerkræ og mennesker.

Skal vi stoppe den næste pandemi i tide, kræver det en styrkelse af forskningen.

Imidlertid er det også vigtigt, at politikere, myndigheder og øvrige sundhedsfaglige faggrupper anerkender denne sammenhæng. Ikke blot med ord, men navnlig ved at opprioritere forskning på området. For dyrlæger og andre faggrupper inden for One Health er (heller) ikke orakler. En kvalificeret indsats kræver et solidt og sammenhængende forskningsmæssigt grundlag – et grundlag, som er blevet nedprioriteret gennem de seneste årtier, hvilket i sidste ende medfører en øget risiko for dyrs og mennesker sundhed.

Med den rette og tilstrækkelige indsats kan Danmark og EU imidlertid tage syvmileskridt i bekæmpelsen af de alvorlige sygdomme, der truer menneskeheden. Et er helt sikkert: Skal vi stoppe den næste pandemi i tide, kræver det en styrkelse af forskningen på området, hvor dyrlæger og andet sundhedsfagligt personale arbejder tæt sammen om fremtidens udfordringer og løsninger.