Annonce Banner Banner Banner

Kan biodiversitet være et mål for dyresundhed?

One health Perspektiverende uddrag fra ICAHS’ fjerde konference, hvor flere end 300 deltagere fra hele kloden samledes om den nyeste viden om sygdomsovervågning inden for dyresundhed.

Konference SH © Hanne Kvalheim
Referat

Allerede ved morgenkaffen gik snakken blandt de hundredvis af gæster, der talte folk fra alle kanter af planeten. Veterinærer, forskere, repræsentanter og embedsfolk fra fødevarebranchen fra Schweiz til Uganda havde på kryds og tværs fundet sammen på de foregående dages konference, og en summen af samtaler fyldte rummet.

Her på konferencens tredje og sidste dag var 12 forskere sat på programmet til at fylde dagen med præsentationer. Vi bringer her et udsnit af tredjedagens perspektiver på dyresundhed og overvågning, hvor cases lige fra influenza i Cambodia til afrikansk svinepest i Holland dannede udgangspunkt for den faglige debat.

Fra forskning til praksis

Ligesom to forskellige sprog anvender videnskab og politik hver deres forståelsesramme. Hvor »usikkerhed« er en central præmis i videnskaben, som det anses som en styrke at være åben omkring, kan usikkerhed i politiske sammenhænge sløre for budskabet og blive en størrelse, man gerne vil nedtone eller måske helt udelade.

Også indenfor forskning i sygdomsovervågning skal der derfor oversættelse til, før resultaterne kan anvendes af beslutningstagere, fortalte dagens første taler, Gregorio Torres, der er leder af den videnskabelige afdeling hos OIE. Hans oplæg fokuserede på spændingsfeltet mellem forskning og politik, og hvordan resultater fra den ene verden, bliver til praksis i den anden.

Bindeleddet mellem forskere og beslutningstagere har de sidste par år været omdrejningspunktet for hans arbejde. Det hele begyndte tilbage i 2019 på en den indonesiske ø Bali, hvor han over en øl med nogle kollegaer fik ideen til den »talk«, han senere skulle holde fra scenen her i DGI-byens konferencecenter. Under solen undrede Torres og kollegerne sig over, hvordan rabies stadig var en sygdom, der tog mange menneskeliv i sydøstasien, på trods af den ekstensive viden man har om sygdommen og mulighederne for at bekæmpe den. Årligt er rabies stadig årsag til omkring 26.000 menneskers død i regionen.

Menneskelig adfærd forbliver den største og mest uforudsigelige faktor at forstå, når det kommer til sygdomsspredning.

Clazien De Vos

- Hvad er det, der sker her? Vi har al forskningen, vi kender virusset, vi har værktøjerne, og vaccinen er relativt billig. Men vi kan stadig ikke kontrollere den. Der er noget, vi ikke gør rigtigt, gengiver han fra samtalen.

At bygge bro mellem aktører

Løsningen ligger på den sprogbro, der skal bygges mellem forskeren og beslutningstageren, så de i fællesskab kan anvende den tilgængelige viden bedst muligt, forklarer Gregorio Torres. På den ene side af broen skal politikeren vide, at forskning er en uudtømmelig tank af vidensophobning, som på trods af sin størrelse, aldrig vil kunne lede til den perfekte beslutning.

- Beslutningstagere har altid de samme indvendinger - der er ikke nok viden, vi skal bruge mere. Men det er umuligt at tilvejebringe al den viden, der skal til, for at træffe den rigtige beslutning. Nogle gange eksisterer den viden simpelthen ikke eller er ikke komplet. Andre gange er den så kompleks og svær at forstå, at der findes meget få mennesker, som er i stand til at begribe den.

Broen går dog begge veje, og det er ikke kun politikeren eller direktøren, der skal være åbne overfor rådgivning, der kan virke forstyrrende på de klare linjer. Forskere skal også vide, hvor vanskeligt et felt dyresundhed er at navigere i som beslutningstager.

- Beslutningstagerne indenfor det her felt står overfor mange udfordringer, som alle har det til fælles, at de er meget komplekse, vanskelige - Hvad er det, der sker her? Vi har al forskningen, vi kender virusset, vi har værktøjerne, og vaccinen er relativt billig. Men vi kan stadig ikke kontrollere den. Der er noget, vi ikke gør rigtigt, gengiver han fra samtalen.

At bygge bro mellem aktører

Løsningen ligger på den sprogbro, der skal bygges mellem forskeren og beslutningstageren, så de i fællesskab kan anvende den tilgængelige viden bedst muligt, forklarer Gregorio Torres. På den ene side af broen skal politikeren vide, at forskning er en uudtømmelig tank af vidensophobning, som på trods af sin størrelse, aldrig vil kunne lede til den perfekte beslutning.

- Beslutningstagere har altid de samme indvendinger - der er ikke nok viden, vi skal bruge mere. Men det er umuligt at tilvejebringe al den viden, der skal til, for at træffe den rigtige beslutning. Nogle gange eksisterer den viden simpelthen ikke eller er ikke komplet. Andre gange er den så kompleks og svær at forstå, at der findes meget få mennesker, som er i stand til at begribe den.

Broen går dog begge veje, og det er ikke kun politikeren eller direktøren, der skal være åbne overfor rådgivning, der kan virke forstyrrende på de klare linjer. Forskere skal også vide, hvor vanskeligt et felt dyresundhed er at navigere i som beslutningstager.

- Beslutningstagerne indenfor det her felt står overfor mange udfordringer, som alle har det til fælles, at de er meget komplekse, vanskelige at beskrive og med et potent politisk indhold.

I arbejdet mod øget harmonisering skal vi huske de nationale epidemiologiske situationer.

Lis Alban

Arbejder man med risikoanalyser inden for dyresundhed, er fremtiden at arbejde mod mere dynamiske systemer. Ikke fordi der skal bygges nye, men fordi vi skal forbedre de allerede eksisterende systemer for vores informationsstrømme, mener Gregorio Torres. På den måde kan vi vi være foran de sygdomsfarer, der hele tiden står på spring for at bryde ud.

- Vi står overfor mange komplekse udfordringer, hvor patogenerne flytter sig enormt hurtigt. Dog ikke så hurtigt som datainformation. Med en fornuftig brug af overvågningsdata, kan vi vinde det her løb mod infektionssygdommene, afslutter han.

Menneskelig adfærd er en uforudsigelig faktor

Fra de store perspektiver til den konkrete værktøjskasse. Forsker Clazien De Vos fra Wageningen University & Research i Holland præsenterede vigtigheden af at kunne prioritere risici ved forskellige eksotiske sygdommes spredning over de nationale grænsegange. Sammen med en række andre forskere har hun udviklet værktøjet »RRAT« (rapid risk assessment tool), der kan analysere risikoen for multible sygdommes indtrængen og dermed give bedre muligheder for at hindre spredning. Sygdommene tæller blandt andet afrikansk svinepest (ASF), bovin tuberkulose og afrikansk hestesyge.

Selvom forskerne har fået adgang til en række databaser som Traces, Eurostat og OIEs database WAHIS, er der stadig et stykke vej til mål, fortæller Clazien De Vos. Forskerholdet har derfor måttet arbejde med en del antagelser.

- Der er lande, som er gode til at rapportere og har tal på incidensen ved de forskellige sygdomme. Andre lande rapporterer blot, at sygdommen er til stede, og nogle har slet ingen data på de konkrete sygdomme.

Dertil kommer alt det illegale kød, der handles med over EUs grænser, som ikke registreres, og som RRAT derfor ikke kan tage med i beregningerne.

- Det bliver den næste udfordring. Måske får vi mulighed for at inkludere det om fem år, men ikke nu. Menneskelig adfærd forbliver den største og mest uforudsigelige faktor at forstå, når det kommer til sygdomsspredning, afslutter hun.

Hvert land sit værktøj

Næste taler på podiet er Clazien de Vos’ kollega Dr. Rachel Taylor. Hun sætter med sin præsentation sin kollegas resultater lidt i perspektiv. For RRAT er langt fra det første værktøj af sin slags, og ofte anvender hvert lands veterinære myndigheder sit eget »Risk Assessment Tool«.

Rachel Taylor har sammen med en række forskere sammenlignet forskellige værktøjer til risikovurdering ved at bruge dem på afrikansk svinepest som casestudie. I projektet undersøgte man syv forskellige analyseværktøjer, som alle er udviklet til at kunne vurdere risikoen for flere sygdommes indtræden i et land. Her fandt man, at de på flere parametre ender med at give de samme vurderinger.

Samtlige af værktøjerne vurderede risikoen for ASF højere for Holland end for Finland, og overordnet set kunne undersøgelsen konkludere, at værktøjerne peger i samme retning i deres risikovurderinger. De lande, som anvender de undersøgte værktøjer; Holland, Finland, Sverige og Storbrittanien, kan altså sætte lid til hinandens resultater.

Et spørgsmål fra salen lød derefter, om målet er at konsolidere de forskellige programmer til ét program, som kan anvendes på tværs af landegrænser. Det ligger dog ikke lige for, svarer Rachel Taylor.

- Det har vi faktisk kigget på, men problemet er, at hvis man skal have en model, som virker for alle lande, skal de kunne blive enige om et fælles mål. Nogle af værktøjerne anvendes i flere lande, men ofte er de udviklet med forskellige mål for øje baseret på, hvad de enkelte myndigheder har ønsket. Så det er nok ikke sandsynligt lige nu, forklarer hun.

Cambodianske fuglemarkeder

Senere på formiddagen skulle vi til den anden side af planeten. Kristina Osbjer fra det svenske landbrugsuniversitet gav indblik i, hvordan markeder med levende fugle spiller en vigtig epidemiologisk rolle for spredningen af aviær influenza i Cambodia.

I boderne sælges mange forskellige arter, døde som levende, og køberne tager ofte dyrene med hjem, hvor de igen ender med at blandes med andre dyr. Markederne bliver på den måde hotspots for influenza-cirkulationen, fortæller Kristina Osbjer.

Shutterstock 1683644611

I Cambodia er markeder med levende fugle hotspots for influenza-cirkulationen.

I projektet har overvågningsdata vist, at forbedrede faciliteter og praksisser er nødvendige for at komme den høje smitterisiko til livs.

- Markederne fungerer ofte som »wet markets«, hvor slagtningen foregår på stedet. Der er ofte dårlig infrastruktur med muddergulv, ringe sanitære forhold, lav biosafety, og generelt er den offentlige opmærksomhed omkring sygdomsspredning lav, fortæller hun med billeder fra nogle af de wet markets, hun har besøgt som en del af sin undersøgelse.

Forskerholdet bag projektet ønskede at forstå de gældende handelsbetingelser på disse markeder, men undersøgte også, hvordan kønsroller er et aspekt af potentialet for spredning af sygdomme. Her fandt de blandt andet, at kvinder generelt er dybt involverede i arbejdet på de cambodianske markeder, men ikke i beslutningsprocesserne omkring dem.

- Mange af sælgerne er kvinder, men de har svært ved at blive hørt og føler sig ikke trygge ved at dele deres holdninger i markedskomitéerne. Derfor oprettede vi subkomiteer, der skulle sørge for, at deres stemmer også blev hørt.

Sammen med de lokale sælgere og myndighederne fik projektet ændret på en række praksisser og igangsat forskellige facilitetsforbedringer. Et vigtigt aspekt for at kunne opretholde forbedringerne på længere sigt er, at beslutningstagningen sker på lokalt niveau i et samarbejde mellem lokale myndigheder, sælgere og handlende, fortæller Kristina Osbjer.

Med den model håber hun og kollegerne, at lignende wet markets kan forbedre biosikkerheden også andre steder i verden.

Hvor mange kødkontrolkoder kan man huske udenad?

Efter en pause, hvor de mange gæster samlede sig om uformel faglig sparring i forårssolen, fulgte en række præsentationer om metoder til forbedring af overvågningssystemer i husdyrbruget. Herefter tog Lis Alban, chefforsker ved Landbrug & Fødevarer, forsamlingen med på en tur ind i kødkontrollens analyserum.

Overordnet udmøntes kødkontrollen i EU ud fra den fælles lovgivning i unionen, men nationale lovgivninger på området gør, at der også er store forskelle på, hvordan slagtekroppene vurderes i kontrollen. Sammenligninger af de forskellige kodesystemer, der anvendes til at kategorisere patologiske fund, viser, at alene antallet af koder varierer betydeligt landene imellem, fortæller Lis Alban. Hvor Portugal eksempelvis har 194 koder i kødkontrollen, har Spanien kun 36.

- Portugal lægger sig klart i toppen med et antal kødkontrolkoder, der kan synes vanskelige at huske for en tilsynstekniker, der skal kunne dem allesammen udenad. Omvendt med det begrænsede antal koder, Spanien arbejder med, kan det blive svært at beskrive korrekt, hvad det er, man ser. Så hvor finder man balancen, spørger hun ud i salen.

Tallene bygger på en undersøgelse udarbejdet gennem netværket RIBMINS, som samler forskere til vidensudvikling omkring moderne kødkontrolsystemer. Undersøgelsen viser desuden, at frekvensen af totalkassation af slagtegrise varierer betydeligt mellem landene. I Finland kasserer man 0,51 % af slagtekroppene, mens man i Spanien er nede på 0,11 %.

- Jeg tror ikke, at de finske grise er fem gange så dårlige som de spanske. Jeg tror, det her handler meget mere om, hvordan vi definerer vores koder, og hvordan vi forstår resultaterne. Så når vi snakker om bæredygtighed, er det her et godt sted at starte en diskussion af, hvornår vi bør totalkassere en slagtekrop.

De hyppigst anvendte begrundelser for totalkassation varierer også landene imellem. I Danmark er det fx oftest »komplikationer« til andre lidelser, der gør, at slagtekroppen ikke kan anvendes - i Norge »generaliseret sygdom«, i Portugal »osteomyelitis« og i Tyskland og Spanien er det »abscesser«. Selvom grisene på mange måder ligner hinanden på tværs af landene og derfor burde være sammenlignelige, er der også forskelle, som kan vise sig ved slagtningen, fortæller Lis Alban.

- Forskellene kan skyldes de forskellige produktionssystemer. Fx har man i Italien fokus på at lave parmaskinke og ikke bacon som i Danmark. Det betyder, at grisene i Italien slagtes ved en højere alder, og det kan give et andet sygdomsbillede sammenlignet med slagtesvin, der er 6 måneder gamle. Men det kan også skyldes forskellige måder at håndtere inspektionsfund på. Fx skelnes der i nogle lande mellem akut og kronisk rødsyge. Men i lande, hvor man ikke skelner mellem disse to stadier af sygdom, resulterer fund af rødsyge ofte i totalkassation.

Som det skete tidligere på dagen, konkluderer Lis Alban også, at det bliver vanskeligt at forene de forskellige systemer, der anvendes på tværs af landegrænser. Fuld harmonisering er derfor ikke målet, men øget samarbejde ville være nyttigt for alle.

One Health handler ikke kun om zoonoser og smittebeskyttelse. Det handler i høj grad om den måde, vi påvirker hele systemet på over tid, herunder naturen, biodiversiteten og havmiljøet.

Liza Rosenbaum

- I arbejdet mod øget harmonisering skal vi huske de nationale epidemiologiske situationer. Vi står ikke alle med de samme infektioner, heller ikke de samme kulturer for fødevaresikkerhed og gældende handelsaftaler. Men måske kunne vi begynde med at definere en ontologi, runder Lis Alban af.

Biodiversitet i dyresundhedsovervågning

Dagens sidste taler, professor Liza Rosenbaum Nielsen, sad konferencedagene igennem klar ved tasterne på en af de forreste rækker. Hun havde fået til opgave at skabe sig et overblik over konferencens 60 præsentationer for at komme med sit eget bud på, hvor vi står nu i krydsfeltet mellem politik, forskning og fødevareproduktion.

På Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på KU SUND er One Health og Liza Rosenbaum Nielsen tæt forbundne størrelser. Som professor arbejder hun med de store sammenhænge, hvor dyrs og menneskers sundhed fletter ind i hinanden og heller ikke kan adskilles fra det fælles miljø og samfundsstrukturerne, og hun lægger derfor også ud med et stort, men presserende spørgsmål.

- Hvad er bæredygtighed, spørger hun ud i en tavs sal.

- Gennem konferencen har en række præsentationer kredset om de store datamængder, vi i dag er i stand til at indsamle, og hvordan de på nye måder kan anvendes til blandt andet sygdomsdetektion og risikoanalyse. Vi skal dog huske, at alle disse fremskridt og nye muligheder skal anvendes i lyset af den krise, vores planet befinder sig i, både i forhold til klimaet, men også når det kommer til den hastigt faldende artsdiversitet, påpeger Liza Rosenbaum.

- Vi står midt i en gigantisk biodiversitetskrise, hvor kun omkring 4 % af den biomasse, der udgør pattedyr på planeten, i dag er vilde dyr. Det er virkelig et problem, som vi er nødt til at handle på. Også i forhold til, hvordan vi tænker overvågning af dyresundhed.

Hun henviser til en nyligt publiceret artikel fra Nature, som viser, hvordan klimaforandringerne og den faldende biodiversitet øger sandsynligheden for transmission af vira på tværs af arter. De mere end 10.000 virusspecies, som på nuværende tidspunkt cirkulerer blandt vilde dyr, og som potentielt har kapaciteten til at kunne smitte til mennesker og husdyr, har tidligere befundet sig i isolerede miljøer. Klimaforandringer og udvidede landbrugsarealer presser dog den vilde natur og skaber gunstige betingelserne for såkaldt »zoonotisk spillover«, beskrives det i artiklen fra Nature.

- Forfatterne til artiklen opfordrer til at sammenholde overvågningen og undersøgelserne af vira med mål for biodiversiteten. Det kunne være én måde at udvide vores tilgang til overvågning af dyresundhed på - at vi begynder at inkludere andre aspekter, såsom biodiversitet, for at bidrage til en bæredygtig udvikling, siger Liza Rosenbaum.

Behov for kursændring i husdyrproduktionen

Overforbrug af planetens ressourcer er et globalt problem. Verdens nationer er dog forskelligt placeret på syndelisten, og Danmark er ikke det grønne foregangsland, som vi ellers ofte portrætterer os selv som, viser Liza Rosenbaum på storskærmen. Allerede den 28. marts 2022 ramte Danmark sin »Overshoot day«, hvor vores andel af de ressourcer, kloden kan nå genskabe på et år, er opbrugt. Danmark lægger sig dermed ind på en 14. plads over lande med det højeste forbrug.

Den animalske fødevareproduktion vejere tungt i det regnskab, blandt andet på grund af den påvirkning, landbrugene har på jordens biogeokemiske flows af kvælstof og fosfor samt på udledningen af metan. Som fortaler for en kursændring af dansk husdyrproduktion, møder Liza Rosenbaum dog ofte argumenter om, at vi i Danmark er bedre end andre og derfor kan fortsætte ad samme bane.

- Når vi taler med husdyrproducenterne og deres foreninger, siger de, at de jo skal brødføde en stigende verdensbefolkning, at de skal kunne være konkurrencedygtige på markedet, at de producerer det forbrugerne vil have, og at de er de bedste til at producere effektivt med lavt klimaaftryk per produceret enhed. Og derfor mener de ikke, at de hverken bør reducere eller ændre på produktionen.
Det nytter bare ikke at fortsætte med at lade produktionen vækste, mener professoren.

- Jeg er ikke imod husdyrproduktion. Jeg mener bare, vi skal tænke os godt om. Vi kan ikke gemme os herovre i vores egen lille silo og gøre, hvad vi synes er bedst for os selv. Vi er nødt til at tage hele det system, vi er en del af, med i betragtningen.

Når vi skal forstå det risikobillede og de muligheder, vi står overfor i dag, er det derfor nødvendigt at erkende, at det afhænger af planetens samlede sundhed, forklarer Liza Rosenbaum.

- I fremtiden tror og håber jeg, at overvågningen af og politikken omkring dyresundhed vil bevæge sig i en systemtænkende One Health-retning. Det handler om at forstå, at vi er en del af et større system og handle derefter, siger hun og fortsætter:

- One Health handler ikke kun om zoonoser og smittebeskyttelse. Det handler i høj grad om den måde, vi påvirker hele systemet på over tid, herunder naturen, biodiversiteten og havmiljøet. Det kommer til at kræve meget mere af os fremover.

Erkender den samlede animalske fødevarebranche ikke sit eget bidrag til de klima- og miljømæssige problemer, vi står overfor i tilstrækkelig grad, kan den samfundsmæssige accept af branchen ende med at ligge på et meget lille sted, forklarer Liza Rosenbaum Nielsen. Konferencens afsluttende præsentation ender derfor med ordene: Stay with the trouble – remain relevant.