Udover de uønskede fysiske berøringer omfatter krænkelser de ord, der bliver sagt. Det kan være de nedsættende eller seksuelt betonede bemærkninger, social udelukkelse, bagtalelse, tilbageholdelse af information, at blive råbt af eller grænseoverskridende kommenterer til sit udseende, sin kultur, sine meninger eller opgaveløsning.
Tal fra DDDs undersøgelse viser, at det særligt er mobning og seksuel chikane, som dyrlæger oplever som krænkelser i arbejdsrelaterede sammenhænge, og det er oftest en chef, der har en adfærd, som opfattes krænkende.
Det er altid den krænkedes vurdering
Enhver krænkelse handler om, hvordan situationen opleves af den forurettede, uanset om det er en bevidst krænkende handling, et forsøg på at være morsom, som er gået for vidt, eller ledelsesretten, som i den konkrete situation får karakter af en unødvendig magtdemonstration. Det vil altid være den krænkedes vurdering, om en adfærd opleves som krænkende.
Samlet set viser DDDs undersøgelse, at fire ud af 10 krænkelser ikke fører til, at der bliver sagt eller gjort noget. Det kan betyde, at den krænkede står alene med sin oplevelse, og den »krænkende« måske ikke oplever at have forulempet en kollega eller en medarbejder. Blandt dyrlægerne er hovedårsagen til »ikke at gøre noget«, at man ikke ved, hvem man skal gå til med problemet, men hver tredje er også usikker på, om det kunne få betydning for ansættelsen at gå videre med oplevelsen.
Det er positivt, at forholdsvis mange, der er vidner til krænkelser, kontakter den krænkede umiddelbart efter hændelsen. Men det er også udbredt, at man ikke ved, hvem man skal gå til. Det bør være åbenlyst for ethvert medlem, at man altid kan kontakte sekretariatet eller gå til sin TR med en krænkelse, som man har oplevet. Det gælder både, når det handler om en selv, og når det handler om en kollega.
Italesæt problemerne
- Set ud fra svarprocenten er resultaterne ikke statistisk sikkert materiale, men den kan give et fingerpeg om omfanget af og karakteren af krænkende adfærd på dyrlægernes arbejdspladser. Der skal dog ikke være tvivl om, at det er et problem, vi tager alvorligt - vi tolererer ikke krænkende adfærd, siger formand for Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening, Steen Bo Larsen.
Formand for Ansatte Dyrlægers Organisation, Ida Tingman Møller, er enig i dette synspunkt og understreger, at alle på arbejdspladsen bør opfordres til at overveje, hvordan man hver især kan medvirke til at styrke åbenheden om problemer med krænkelser.
- Et mål kunne være, at den lokale tillidsrepræsentant bidrager til at få italesat en åbenhed og igangsat en lokal forebyggende indsats overfor krænkelser. Men først og fremmest handler det om at handle, mens krænkelsen foregår. At det bliver bredt accepteret, at man siger fra, når man oplever krænkende adfærd. Det er også vigtigt at understrege, at ADO altid står klar med hjælp, siger Ida Tingman Møller.
Undersøgelsens hovedresultater
Spørgeskemaundersøgelsen er udsendt med DDD nyhedsbrev den 5., 12. og 19. november. Undersøgelsen sluttede fredag den 20. november. 265 ud af cirka 4.200 mulige DDD-medlemmer deltog i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent 6,3.
Respondenterne fordeler sig med 78 % kvinder og 22 % mænd, der aldersmæssigt fordeler sig således:
Under 25 år = > 1 %
25-35 år = 28 %
36-45 år = 20 %
46-55 år = 26 %
56-65 år = 19 %
Over 65 år = 7 %.
En tredjedel (33,5 %) af deltagerne i undersøgelsen har oplevet krænkelser, 9,5 % har oplevet en krænkelse én gang, mens 24 % har oplevet flere krænkelser. 66,5 % svarer nej til at have oplevet krænkende adfærd i arbejdsrelaterede sammenhænge.
Blandt dem, der har oplevet krænkelse én gang, er det overvejende mobning (37 %) og seksuel chikane (37 %). Sexisme står kun for en mindre andel (11 %). Blandt dem, der har været udsat for flere krænkelser, er det overvejende mobning (67 %), efterfulgt af seksuel chikane (42 %) og sexisme (23 %) (figur 1).
Figur 1. Hvilken krænkelse har du været udsat for?
Blandt dem, der har været udsat for krænkelse én gang, er det oftest en chef (53 %), der har udført handlingen, efterfulgt af en kollega (21 %) og en kunde/klient (16 %). Hos dem, der har oplevet flere krænkelser, tegner der sig det samme billede. Oftest er det en chef (66 %), en kollega (50 %) eller en kunde/klient (36 %).
Hvad gjorde du?
Når det handler om, hvad de krænkede har gjort ved situationerne, er der langt flere blandt dem, der har oplevet krænkelser flere gange, der sagde fra i situationen eller umiddelbart efter (48 %), modsat dem, der har været udsat for krænkelse én gang. Her var det bare 5 %. Ellers er billedet stort set ens hos dem, der har været udsat for én krænkelse, og dem, der har oplevet flere krænkelser (figur 2).
Figur 2. Hvad gjorde du efter den krænkende handling?
Det mest udbredte er, at situationen bliver vendt med kolleger, går til ledelsen lige efter, eller tager det op med krænkeren efter et stykke tid. De fleste gør dog ikke noget. Blandt dem, der har oplevet krænkelse én gang, er det kun 5 %, der er gået til deres fagforening, mens tallet er 19 % for dem, der har været udsat for krænkelser flere gange.
Af dem, der ikke har gjort noget, er den hyppigste årsag, at man ikke ved, hvem man skal gå til (50 %), 38 % er bange for, at det ville få konsekvenser for deres job, hvis de sagde noget. 29 % finder det for grænseoverskridende at tale om, 29 % synes det var for sent, mens 25 % vurderede, at episoderne ikke var alvorlige nok.
For både dem, der har oplevet krænkelser én og flere gange, sker de fleste krænkelser i den private sektor (ca. 64 %), og det er altovervejende fastansatte, der har oplevet krænkelser, både hos dem, der har været udsat for én krænkelse, og dem, der har oplevet flere krænkelser (hhv. 58 og 85 %). Midlertidig ansatte, der har været udsat for krænkelse, tegner sig for hhv. 16 og 10 %.
For dem, der har været udsat for krænkelser én gang, er det oftest 3-5 år siden (42 %), 0-2 år siden (21 %), over 11 år siden (21 %) og 6-10 år siden (16 %).
For dem, der har oplevet krænkelser flere gange, svarer 52 % for 0-2 år siden, 45 % for 3-5 år siden, 35 % for 6-10 år siden og 24 % for 11 år eller længere tid siden.
Vidne til krænkelser
22 procent af deltagerne i undersøgelsen har været vidne til, at andre er blevet krænket, 8 % én gang og 22 % flere gange. Her er billedet af krænkelserne markant anderledes end dem, deltagerne selv har været udsat for: Det er primært mobning, de har været vidne til (figur 3).
Figur 3. Hvilken krænkelse har du været vidne til?
I langt de fleste tilfælde er det en chef, der udfører den krænkende handling, efterfulgt af en kollega (figur 4).
Figur 4. Hvem udførte den krænkende handling, du var vidne til?
Også når deltagerne er vidne til krænkelser, er der flest, der kontakter den krænkede umiddelbart efter hændelsen eller vender situationer med kolleger (figur 5). En del greb ind i situationen, andre tog det op med krænkeren/den krænkende efter et stykke tid eller gik til ledelsen efter et stykke tid. Det er også udbredt, at der ikke bliver gjort noget ved situationerne. Heraf var årsagen lige ofte, at man ikke vidste, hvem man skulle gå til, at man ikke fik gjort noget lige efter og derefter syntes, at det var for sent, og at situationerne ikke blev opfattet som tilstrækkeligt alvorlige.
Figur 5. Hvad gjorde du, efter du havde været vidne til de krænkende handlinger?
Knap 7 % af deltagerne i undersøgelsen har kendskab til, at deres egen adfærd er blevet opfattet krænkende, 6 % én gang og knap 1 % flere gange. I 13 % af tilfældene er situationen blevet påtalt af ledelsen på arbejdspladsen, men mest udbredt er det, at hændelsen aldrig bliver påtalt af nogen (20 %). 7 % er blevet opsagt som en konsekvens af krænkende adfærd.
