Som den amerikanske politiker og diplomat Benjamin Franklin engang skrev, er »Ingenting sikkert her i verden, undtagen døden og skatterne«. Og man kan i hvert fald konkludere, at skatterne kan blive ved med at ramme skatteyderen. Flere bindende svar fra Skatterådet viser, at der i visse tilfælde er risiko for at skatten kan ramme den enkelte skatteyder ikke blot én og to gange, men helt op til tre gange; en såkaldt trippelbeskatning. Og sådan en beskatning er hård.
Hvem er den rette indkomstmodtager?
Når der tales trippelbeskatning, er det vigtigt at have en forståelse for betegnelsen »rette indkomstmodtager«. Hvem den rette indkomstmodtager er, giver ikke umiddelbart anledning til problemer i det daglige, da de fleste er bekendt med den beskatning, der er, når der fx tales om beskatning af gaver hos modtageren, beskatning af lønindkomst hos den ansatte m.m. Men hvor opstår problemet så?
Denne sondring mellem lønmodtager og selvstændigt erhvervsdrivende kan have vidtrækkende konsekvenser.
Det gør det, når der drives erhvervsmæssig aktivitet gennem et selskab. Problematikken opstår, når der i et selskab bogføres fx honorarer og andre lignende indtægter fra et arbejde, som ejeren af selskabet har udført, men hvor indtægten rettelig skulle have været ført hos personen selv. Det vil sige, at hvis resultatandelen fra en dyrlægeklinik drevet i interessentskabsform overføres til dyrlægens selskab, og det efterfølgende viser sig, at dyrlægens selskab ikke opfylder kriterierne for at være selvstændigt erhvervsdrivende, er selskabet ikke rette indkomstmodtager; det er derimod dyrlægen selv, idet der er karakter af lønmodtagerlignende forhold. Og denne sondring mellem lønmodtager og selvstændigt erhvervsdrivende kan have vidtrækkende konsekvenser med risiko for trippelbeskatning til følge.
Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende?
Interessentskabsstrukturen har tidligere haft den fordel, at resultatet fra Interessentskabet kunne fordeles efter individuel aftale, og ikke blot efter interessenternes ejerandele. Modellen har ligeledes medført, at interessenterne indtil 1. januar 2018 kunne anses som værende selvstændigt erhvervsdrivende, også selvom deltagelsen var med få procent.
Denne praksis er dog blev revurderet af skatterådet som uhensigtsmæssig, hvorfor reglerne er blev ændret. Det er således de sædvanlige kriterier for at blive anset for selvstændigt erhvervsdrivende som skal være afgørende, og ikke alene det forhold, at man har erhvervet en andel i et skattemæssigt transparent selskab. Regelændringen betyder med andre ord, at erhvervelse af fx en andel af et dyrlægeinteressentsskab ikke længere opfylder kriterierne for om man driver selvstændig dyrlægevirksomhed. Der skal i stedet for foretages en samlet konkret vurdering af kriterierne for, om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed eller om man bliver anset som værende lønmodtager.
Hvornår er er tale om lønmodtager?
Af SKATs vejledning fremgår følgende kriterier for, at man kan anses som lønmodtager.
- Hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol
- Indkomstmodtageren har udelukkende eller i overvejende grad samme hvervgiver
- Der er indgået aftale mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren om løbende arbejdsydelse
- Indkomstmodtageren har arbejdstid fastsat af hvervgiveren
- Indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel
- Vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord mv.)
- Vederlaget udbetales periodisk
- Hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet
- Vederlaget er i overvejende grad nettoindkomst for indkomstmodtageren
- Indkomstmodtageren anses for lønmodtager efter ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring mv., funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø.
Hvornår er der tale om selvstændigt erhverv?
I vurderingen af, hvornår man er selvstændigt erhvervsdrivende, har SKAT opsat en række kriterier, der lægges vægt på:
- Indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre
- Hvervgiverens forpligtelser over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold
- Indkomstmodtageren er ikke på grund af ordren begrænset i sin adgang til samtidig at udføre arbejde for andre
- Indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for arbejdets udførelse og/eller påtager sig i øvrigt en selvstændig økonomisk risiko
- Indkomstmodtageren har ansat personale og er frit stillet med hensyn til at antage medhjælp
- Vederlaget betales efter regning, og betaling ydes fuldt ud først, når arbejdet er udført som aftalt og eventuelle mangler afhjulpet
- Indkomsten modtages fra en ubestemt kreds af hvervgivere
- Indkomsten afhænger af et eventuelt overskud
- Indkomstmodtageren ejer de anvendte redskaber, maskiner og værktøj eller lignende
- Indkomstmodtageren leverer helt eller delvist de materialer, der anvendes ved arbejdets udførelse
- Indkomstmodtageren har etableret sig i egne lokaler, fx forretning, værksted, kontor, klinik, tegnestue mv., og arbejdet udøves helt eller delvist fra lokalerne
- Indkomstmodtagerens erhvervsudøvelse kræver særskilt autorisation, bevilling og/eller lignende.
- Indkomstmodtageren tilkendegiver ved annoncering, skiltning eller lignende, at vedkommende er fagkyndig og påtager sig at udføre arbejde af en nærmere bestemt art
- Indkomstmodtageren er momsregistreret i henhold til momsloven, og ydelsen er faktureret med tillæg af moms
- Ansvaret for en eventuel ulykke under arbejdets udførelse påhviler indkomstmodtageren.
Der er som omtalt ikke længere objektive kriterier, der kvalificerer fx en dyrlæges status som selvstændigt erhvervsdrivende, men der er nu en række subjektive kriterier, der skal opfyldes.
Det bør dog nævnes, at alle ovenstående forhold ikke har lige stor betydning, hvorfor Skatterådet træffer en afgørelse ud fra en samlet og konkret vurdering. Men når der drives klinik i et interessentskab, koncentreres der dog særligt om to væsentlige forhold; omfanget af den økonomiske risiko og vederlagsform, samt omfanget af den enkeltes indflydelse i virksomheden.
Beskatning på op til 112 %
Som nævnt er konsekvenserne vidtrækkende for alle deltagende, hvis indkomsten ikke henføres til den rette indkomstmodtager.
- For det første er selskabet fortsat skattepligtig af indtægten – beskatningen udgør heraf 22 %
- For det andet beskattes personen personligt af indkomsten ved AM-bidrag og A-skat
- Og endelig bliver personen beskattet af de allerede selskabsbeskattede midler, når de udbetales som udbytte – beskatning udgør op til 42 %.
Ovenstående medfører altså en trippelbeskatning, som kan være helt op til 112%.
Afslutning
Afslutningsvis må vi på det kraftigste anbefale at få afklaret de konkrete skattemæssige forhold, særligt hvis man deltager i et interessentskab med en interessent, der ejer samtlige aktiver, og som har mere indflydelse end de øvrige interessenter. Hvis man er det mindste i tvivl, kan det anbefales at indhente et bindende svar hos SKAT.