West Nile Virus (WNV) er et myggeoverført Orthoflavivirus med zoonotisk potentiale, som aldrig har været påvist i Danmark. WNV persisterer i en transmissionscyklus mellem fugle og stikmyg, hvor fugle fungerer som reservoirværter, og hvor virus effektivt opformeres og sikrer et tilstrækkeligt niveau af virus i blodet (viræmi) til at kunne inficere nye myg. Myg, der optager virus, forbliver inficerede resten af livet og kan bære smitten videre til andre fugle – og sjældnere – til pattedyr, særligt heste og mennesker. I modsætning til fugle er niveauet af viræmi hos heste og mennesker så lavt, at virus ikke kan smitte videre, og de fungerer derfor som »dead-end« værter. Klinisk sygdom hos både heste og mennesker ses sporadisk.
WNV-infektion hos heste forløber oftest subklinisk, men »West Nile Fever« (WNF) kan opstå med symptomer som feber, nedsat almenbefindende og muskelømhed.
I cirka 10–20 % af tilfældene kan en neurologisk form af sygdommen kaldet »West Nile Neuroinvasive Disease« opstå. Her er de hyppigste kliniske tegn ataksi, muskel-fascikulationer og svaghed.
Dødelighed (case fatality-rate) for heste med neurologisk sygdom er rapporteret til mellem 29 % og 34 %, afhængig af den specifikke virusstamme. Hos mennesker er det under 1 % af de inficerede – som oftest ældre og immunsupprimerede individer, der udvikler neurologisk sygdom.
Da sygdom forårsaget af WNV ikke har patognomoniske kliniske tegn, er man som dyrlæge nødt til at tage andre faktorer med i sine overvejelser, når man skal stille diagnosen. Det er vigtigt at tage højde for årstiden, da WNV cirkulerer primært i sensommeren (august-september).
Opformering og transmission af WNV sker ofte via myg af Culex-arten, hvor effektiv virusreplikation først forekommer ved temperaturer over 21 grader samt i et fugtigt miljø, fx ved områder i nærheden af vandreservoirer med stillestående vand. 2024 blev registreret som det varmeste år på globalt plan, og det næstvarmeste og næstvådeste år i Danmark. Samme år observeredes en stor stigning i antallet af Culex-myg i Danmark (ifølge data fra myggetal.dk). Disse vejrforhold tilgodeser potentielt cirkulation og etablering af insektoverførte virussygdomme i Danmark, herunder WNV.
Hos heste kan klinisk sygdom som følge af WNV-infektion forebygges ved hjælp af vaccination, og der findes flere vacciner godkendt til brug i Danmark. Derudover kan WNV-smitte også forebygges mekanisk ved hjælp af anvendelse af myggerepellerende midler og myggenet. Man kan med fordel sætte myggenet for vinduerne i stalden og tage hestene på stald i skumringsperioder. Vigtig forebyggelse er også at reducere myggens ynglepladser, eksempelvis ved at fjerne gamle dæk med stillestående vand, da kombination af vand og varme i dækkene favoriserer yngel af myg.
Et specialeprojekt med fokus på at undersøge udbredelsen af WNV blandt danske heste
Som følge af påvisninger af WNV hos heste i Nordtyskland tæt på den danske grænse i 2024, blev et specialeprojekt opstartet i efteråret 2025. Projektet havde til formål at undersøge, om danske heste har været udsat for smitte med WNV.
Tilstedeværelsen af antistoffer rettet mod WNV blev undersøgt i den danske hestepopulation igennem et tværsnitsstudie med 22 deltagende hestepraksis, resulterende i 822 deltagende heste fordelt over hele Danmark. For hver hest indsamlede vi også information om hestens lokation (postnummer), alder, race, køn, WNV-vaccinationsstatus og udenlandsk rejseaktivitet. Serum udtaget fra alle 822 heste gennemgik en serologisk screening på Statens Serum Institut (SSI).
Påvisning af tidligere WNV-infektion ved hjælp af serologiske diagnostiske metoder er ikke enkel, da der ses udbredt krydsreaktion med antistoffer rettet mod andre orthoflavirus som fx Tick Borne Encephalitis virus (TBEV) og Usutuvirus (USUV). Derfor blev prøverne undersøgt ved hjælp af flere forskellige serologiske metoder for at afklare, om der var tegn på tidligere smitte med WNV.
Den første screening af alle 822 prøver blev udført med en antistof-ELISA, der undersøger for orthoflavivirus IgG-antistoffer (fx antistoffer rettet mod WNV, USUV og TBEV). Ved denne analyse testede 49 heste positive. Serum fra disse blev derefter undersøgt ved yderligere to antistof-ELISA metoder. Den ene kan påvise IgM-antistoffer rettet specifikt mod WNV som tegn på en nylig infektion. Serum fra de ovennævnte 49 heste testede negative i denne ELISA. Serumprøverne blev derefter analyseret med en IgG-ELISA, der er mere specifik for antistoffer rettet mod WNV (dog stadig med krydsreaktion til virus i samme serokompleks, fx USUV). I denne ELISA var serum fra 34 heste positive. Af disse 34 heste havde 29 heste enten historik om WNV-vaccination eller en rejsehistorik, der kunne forklare tilstedeværelsen af IgG-antistofferne. Samlet viste resultaterne fra de tre ELISA-metoder, at fem heste kunne være eksponeret for WNV eller andre virus i samme serokompleks, fx USUV, i Danmark.
For yderligere at bekræfte disse resultater og afklare spørgsmålet omkring krydsreaktion blev de 49 serumprøver sendt til det europæiske referencelaboratorie for hesteencephalitter (Agence nationale de sécurité sanitaire, Frankrig), hvor der blev udført virusneutralisationstests, som specifikt skelner mellem antistoffer rettet mod individuelle virus. De indsendte prøver blev testet for antistoffer rettet mod WNV, USUV og TBEV.
Disse neutralisationstests bekræftede, at fire af de fem ovennævnte prøver var positive for neutraliserende antistoffer rettet mod WNV. Den femte prøve testede svagt positiv for antistoffer rettet mod USUV, og der var derfor formentlig tale om en krydsreaktion i IgG-ELISA testen. De fire serumprøver, som blev bekræftet positive for neutraliserende antistoffer rettet mod WNV, stammede alle fra heste i den sydlige del af Danmark (den sydlige del af Jylland og Lolland-Falster). Det faktum, at disse heste testede negative for IgM-antistoffer, tyder på, at infektionen ikke var nylig, og at hestene sandsynligvis ikke er smittet under myggesæsonen i 2025.
Ved de opfølgende analyser foretaget i Frankrig er det desuden bemærkelsesværdigt, at kun halvdelen af de WNV-vaccinerede heste (n=22) testede positive for neutraliserende antistoffer rettet mod WNV. Dette på trods af, at hestene var vaccinerede to gange med den seneste dosis administreret i foråret/tidlig sommer 2025. Antistofresponset efter WNV-vaccination bør derfor undersøges nærmere.
Et andet interessant fund fra neutralisationstestene var, at otte heste testede positive for antistoffer rettet mod det flåtbårne TBEV. Hovedparten af disse var lokaliseret på Bornholm, hvor TBEV-smitte til mennesker er velkendt, men der blev også påvist antistoffer hos to heste fra Fyn og én fra Midtjylland, hvor TBEV sjældent er påvist hos mennesker. Det bør dog bemærkes, at vi ikke har information om, hvorvidt disse heste har haft rejseaktivitet inden for Danmark. Et tidligere studie har vist, at græssende dyr som fx heste kan anvendes til at overvåge tilstedeværelsen af forskellige flåtbårne virus, hvilket disse resultater bekræfter.
WNV som en potentiel differentialdiagnose
Sammenfattet viste specialeprojektet tegn på tidligere infektion med WNV blandt heste i det sydlige Danmark, og resultaterne understreger vigtigheden af at inddrage WNV som en potentiel differentialdiagnose for hestepatienter med neurologiske symptomer i forbindelse med myggesæsonen. Heste fungerer som sentinel værter for WNV hos mennesker, og antistoffer blandt heste kan ofte påvises i et område, før kliniske tilfælde opstår. Der arbejdes på nuværende tidspunkt på at skaffe EU-projektmidler til opfølgende overvågning af antistoffer hos danske heste i de kommende år.
For den kommende myggesæson anbefaler Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVST), at infektion med WNV overvejes hos heste med neurologiske symptomer. Mistanke om infektion med WNV er anmeldepligtig, og derfor skal praktiserende dyrlæger straks underrette Styrelsen, som kan beslutte at udtage prøvemateriale med henblik på undersøgelse på SSI, der er det nationale referencelaboratorie for WNV.
Ved klinisk mistanke kan laboratorieundersøgelse udføres på blodprøver fra levende heste eller på hjernevæv, hvis hesten er aflivet. På serumprøver udføres ELISA til påvisning af IgG-antistoffer rettet mod orthoflavivirus (herunder WNV) og IgM-antistoffer rettet WNV. På hjernevæv udføres WNV RT-qPCR analyse for at påvise virus (RNA).
Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige en stor tak til deltagende dyrlæger og hesteejere, som har gjort disse vigtige fund muligt.
For mere information om WNV og anbefalinger fra Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, se følgende link: https://foedevarestyrelsen.dk/nyheder/faglige-nyheder/2026/jan/nyhedsbrev-til-dyrlaeger-om-west-nile-virus-wnv
