Hvordan har priserne for behandling af syge eller skadede dyr i Danmark udviklet sig fra 2016 til 2025?

Resultater

Demografi

Data omfattede 240.622 fakturaer for 114.526 hunde og 25.020 fakturaer for 10.823 katte. De hyppigste racegrupper fremgår af tabel 1. Medianalder for hund og kat var hhv. 4,5 og 4,2 år.

Tabel 1. Fordeling af observationer (faktureringsdatoer) på de 10 hyppigste racegrupperinger blandt kat (N = 25.020) og hund (N = 240.622) i Agria Dyreforsikrings data for de 30 hyppigste diagnosekoder i perioden 2016–2025. Andelene er beregnet ud fra antal faktureringsdatoer og repræsenterer ikke nødvendigvis individuelle dyr. Kolonnen DK angiver den tilsvarende andel i den danske population baseret på Lund og Sandøe (15) for krydsning/huskat versus racekat (øvrige haves ikke) og registreringer i Dansk Hunderegister fra 2025.

Prisudvikling

Udviklingen i medianpriser per sygdomsforløb fremgår af tabel 2. For medianprisen per sygdomsforløb på tværs af sygdomskoder var der fra 2016 til 2025 baseret på kompenserede fakturaer en stigning på 89 % for hund og 97 % for kat. Hvis data inkluderer ikke-kompenserede fakturaer, var den samlede stigning i behandlingsprisen 105 % for begge dyregrupper. For de kompenserede fakturaer fremgår den årlige stigninger i behandlingsomkostninger af figur 1.

Behandlingsomkostningsudviklingen per sygdomsforløb for hver diagnosekode for de ti diagnosekoder, der steg mest fra 2016 til 2025, fremgår af tabel 3 (hund) og tabel 4 (kat).

Tabel 2. Udvikling i årlige medianpriser per sygdomsforløb per dyr for veterinære ydelser blandt hunde og katte baseret på kompenserede forsikringsfakturaer fra Agria Dyreforsikring i perioden 2016–2025. Alle priser er inflationskorrigeret til 2025-priser ved brug af forbrugerprisindekset fra Danmarks Statistik.

Tabel 3. Medianpriser per sygdomsforløb per hund i 2016 og 2025 for kompenserede sygdomsforløb for de 10 diagnosekoder med størst stigning i behandlingsomkostninger for hunde i perioden. Priserne er baseret på kompenserede forsikringsfakturaer fra Agria Dyreforsikring og er inflationskorrigeret til 2025-priser. Den viste procentvise ændring angiver prisudviklingen fra 2016 til 2025.

*) Diagnosekoder som givet fra Agria Dyreforsikring.

Tabel 4. Medianpriser per sygdomsforløb per kat i 2016 og 2025 for kompenserede sygdomsforløb for de 10 diagnosekoder med størst stigning i behandlingsomkostninger for katte i perioden. Priserne er baseret på kompenserede forsikringsfakturaer fra Agria Dyreforsikring og er inflationskorrigeret til 2025-priser. Den viste procentvise ændring angiver prisudviklingen fra 2016 til 2025.

*) Diagnosekoder som givet fra Agria Dyreforsikring.

Diskussion

Vi rapporterer om stigning i de fakturerede inflationskorrigerede behandlingspriser blandt forsikringsanmeldte diagnoser på 89 og 97 % for henholdsvis hunde og katte i perioden 2016 til 2025 baseret på fakturaer kompenseret hos ét dyreforsikringsselskab i Danmark. Hermed er vi med til at sikre, at diskussionen om de angiveligt stigende dyrlægepriser i Danmark kan foregå på et faktuelt grundlag. Mens tidligere undersøgelser fra Danmarks Statistik har fokusereret på udviklingen i prisen på enkelte dyrlægeydelser, der indgår som elementer i typiske behandlingsforløb, har vi med dette studie fokuseret på den samlede pris for behandling af syge eller skadede hunde og katte. Dette er efter vores opfattelse det relevante fokus i forhold til at estimere den økonomiske risiko, som ejere af hunde og katte har i forhold til at kunne sikre behandling af deres dyr i forbindelse med sygdom eller skade.

Et tidligere studie af Egenvall et al. (6) fokuserede på udvalgte dyrlægeydelser.  Dette studie var baseret på gentagne webbaserede dataindsamlinger over 15 måneder, begyndende 2022, fra veterinærklinikkers hjemmesider via prisportalen Vetpris.se, hvor priser på både rutineindgreb og udvalgte sygdomsrelaterede behandlinger blev indsamlet og sammenlignet på tværs af Sverige, Norge, Danmark, Storbritannien og delvist Irland. For eksempel blev det observeret, at sterilisation af hankat kostede fra 72 EUR i Sverige til 152 EUR i Danmark, ligesom der blev observeret en stigning på 14-16 % for gonadektomi hos katte i studieperioden. Studiet konkluderede, at veterinæromkostninger for hunde, katte og heste varierer betydeligt mellem lande og klinikker, og at priserne på flere almindelige dyrlægeydelser steg markant i løbet af den undersøgte periode, hvilket understreger behovet for større prisgennemsigtighed for dyreejere.

Mens Egenvall et al. (6) havde fokus på offentliggjorte priser fra det fåtal af klinikker, der havde oplyst disse, angiver vi fakturerede beløb fra et bredt udsnit af dyreklinikker. Vi dokumenter en markant stigning i prisen for behandling; men vil gerne understrege, at vi hermed ikke på nogen måde tager stilling til, i hvilket omfang disse prisstigninger er rimelige. En diskussion heraf, som falder uden for rammerne af nærværende undersøgelse, vil kræve en undersøgelse af udgifterne til at drive et stadigt mere avanceret og specialiseret udbud af veterinære behandlinger kombineret med en undersøgelse af, i hvilken grad ordentlige løn- og arbejdsforhold er sikret for de ansatte dyrlæger.

Vores fund skal samtidig ses i lyset af de omfattende strukturændringer, som det danske marked for veterinære ydelser har gennemgået i den undersøgte periode. Selvom nærværende studie ikke er designet til at identificere årsagerne til de observerede prisstigninger, er det bemærkelsesværdigt, at perioden har været karakteriseret ved betydelig konsolidering i branchen med fremvækst af større kæder. Tilsvarende udviklinger i blandt andet Storbritannien, Sverige og USA har været ledsaget af en offentlig og politisk debat om sammenhængen mellem markedskoncentration, prisudvikling og forbrugernes muligheder for at gennemskue markedet.

Vores data giver ikke mulighed for at afgøre, hvilken betydning ændringer i ejerstrukturen har haft for de stigende behandlingsomkostninger. Stigningerne i behandlingsomkostninger kan afspejle en lang række forhold, herunder mere specialiserede og teknologisk avancerede behandlingstilbud, eller ønsker om mere omfattende diagnostiske udredninger for at øge evidensen for, at en given diagnose er korrekt, inden en omfattende behandling udrulles, hvor beslutningen »lad os vente at se til på mandag« måske bliver anvendt mindre over tid. Fx kan en hund med diarré i 2016 have fået klinisk undersøgelse og medicin, mens en tilsvarende hund i 2025 kan have fået blodprøver, ultralyd, PCR-test og kontrolbesøg. Omvendt kan øget markedskoncentration potentielt have reduceret konkurrencen på dele af markedet. Det er derfor vigtigt at understrege, at vores resultater dokumenterer udviklingen i behandlingspriser, men ikke forklarer dens årsager.

Et særligt interessant fund er, at de observerede stigninger i behandlingspriser ligger væsentligt over udviklingen i det generelle forbrugerprisindeks i samme periode. Dette understøtter, at der ikke alene er tale om almindelig inflation. Samtidig viser vores resultater, at stigningerne i behandlingspriser genfindes på tværs af mange diagnosekoder, hvilket kunne tyde på, at udviklingen ikke er begrænset til enkelte behandlingstyper eller teknologier, men snarere afspejler bredere ændringer i veterinærsektorens økonomi og/eller behandlingspraksis. Dog er det værd at bemærke, at hos katte var behandlingsomkostninger næsten 2,5 gange større i 2025 i forhold til i 2016 for sygdom uden kendt årsag (tabel 4), og i en sådan situation vil en dyrlæge måske i 2025 gå længere i en diagnostisk udredning end en dyrlæge gjorde i 2016.

Fra et dyreejerperspektiv er det væsentligt, at de samlede behandlingsomkostninger ved sygdom eller skade stiger hurtigere end den almindelige prisudvikling. Højere behandlingsomkostninger kan påvirke både efterspørgslen efter veterinære ydelser og ejernes muligheder for at følge anbefalede behandlingsforløb. Samtidig kan stigende omkostninger øge betydningen af sygeforsikringer og potentielt bidrage til en udvikling, hvor adgangen til avanceret behandling i stigende grad afhænger af ejerens økonomiske ressourcer eller forsikringsdækning.

Vores resultater understøtter derfor behovet for fortsat forskning i sammenhængen mellem prisudvikling, ejerstruktur, forsikringsforhold samt forventninger og adgang til veterinær behandling, også uden for dagtimer på hverdage. Endvidere peger resultaterne på behovet for øget prisgennemsigtighed, således at dyreejere i højere grad kan sammenligne behandlingsmuligheder og træffe informerede beslutninger om, hvordan deres dyr skal behandles i forbindelse med sygdom eller skader.

Det er her vigtigt at være opmærksom på, at forskellige ejere kan have forskellige grader af forventninger til de behandlingsmuligheder, som bør være til rådighed for syge eller skadede hunde og katte. I en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse fra 2022 rettet mod hunde- og katteejere i tre lande er det således 42 % af de adspurgte danske ejere, som er enige i udsagnet »Min dyrlæge skal tilbyde mit kæledyr den mest avancerede behandling, som findes«, mens 25 % er uenige, og 33 % hverken er enige eller uenige (16).

Begrænsninger knyttet til studiet

Der er en række begrænsninger knyttet til fortolkningen af vores fund.

For det første omfatter datasættet udelukkende forsikrede dyr. Tidligere undersøgelser har vist, at sandsynligheden for at tegne sygeforsikring til kæledyr stiger med ejerens indkomst (17). Det er derfor sandsynligt, at de inkluderede dyr tilhører ejere med større gennemsnitligt økonomisk råderum end den samlede population af hunde- og katteejere. Samtidig kan forsikring reducere ejernes følsomhed over for behandlingspriser. Begge forhold kan medføre, at de observerede behandlingsomkostninger ligger højere end i den samlede population.

For det andet afspejler populationen af forsikrede dyr ikke fuldt ud den underliggende hunde- og kattepopulation. Særligt er racehunde og racekatte overrepræsenteret i nærværende forsikringsdata (tabel 1). Hvis ejere af racekatte og racehunde generelt efterspørger mere omfattende diagnostik og behandling, kan dette bidrage til, at de estimerede behandlingsomkostninger overvurderer niveauet i populationen som helhed.

For det tredje indgår kun behandlinger, som helt eller delvist er dækket af den enkelte forsikringspolice. Særligt omkostningstunge behandlinger kan derfor være underrepræsenterede, hvis de falder uden for forsikringsdækningen eller overstiger dækningsgrænserne. Selvrisikoens betydning vurderes at være begrænset, da den typisk er relativt lav sammenlignet med de samlede behandlingsomkostninger og som hovedregel kun betales én gang pr. selvrisikoperiode (personlig meddelelse fra Tine Stabell, Agria Dyreforsikring). Vi har ikke haft adgang til oplysninger om eventuelle ændringer i forsikringsbetingelser eller dækningsomfang over tid. Det kan derfor ikke udelukkes, at sådanne ændringer har påvirket de observerede tendenser.

For det fjerde indeholder vores data ikke oplysninger om, hvorvidt behandlingerne blev udført inden for eller uden for normal åbningstid. Da akutbehandlinger uden for almindelig åbningstid typisk er forbundet med betydelige vagttillæg, kan ændringer over tid i andelen af sådanne behandlinger have påvirket de observerede priser, således at hvis flere dyr over tid kommer til konsultation uden for normal åbningstid, så vil priserne være overestimeret.

For det femte må de observerede stigninger i fakturerede behandlingsomkostninger ikke fortolkes som stigninger i priser for identiske ydelser. I løbet af studieperioden har både diagnostiske muligheder, behandlingsintensitet og det veterinærmedicinske serviceniveau som nævnt formodentlig ændret sig. En del af stigningen kan derfor afspejle ændringer i indholdet af de behandlinger, dyrene modtog, snarere end ændringer i prisniveauet for den samme behandling.

Samlet set peger studiet på, at der er sket en markant stigning i behandlingsomkostningerne for hunde og katte i Danmark, og det understøtter behovet for en fortsat faglig og samfundsmæssig diskussion af prisudvikling, markedsgennemsigtighed, forventninger til niveauet af behandlinger og adgangen til dyrlægetjenester.

Brug af AI

I forbindelse med udarbejdelsen af artiklen har forfatterne brugt AI til at søge oplysninger, til at rette sprog og til at hjælpe med at oversætte sammendraget til engelsk.

Taksigelser

Tak til Agria Dyreforsikring for at stille data til rådighed og svare på spørgsmål vedrørende data og til Skibsreder Per Henriksen, R. og Hustrus Fond for via Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd at have betalt Peters Sandøe tid til at arbejde med emnet for nærværende artikel. Hverken Agria Dyreforsikring eller Fonden har haft nogen indflydelse på undersøgelsens udformning eller gennemførelse. Endelig vil vi gerne sige tak til vores kollega Jakob Vesterlund Olsen for hjælp med finde og fortolke data fra Danmarks Statistik og til artiklens faglige bedømmer for en række nyttige kommentarer.