Dyrevelfærdsloven gælder alle dyr – også dem, der indgår i naturpleje. Dyrlægeforeningen er derfor stærkt imod, at der kan gives dispensation fra dyrevelfærdsloven, som det er sket i de første naturnationalparker.
Hvis dyr holdes bag hegn, er de ikke vilde, men et dyrehold på linje med andre ekstensivt eller intensivt drevne besætninger. Dermed følger et klart ejeransvar, en tilsynspligt og et ubetinget krav om, at dyrene ikke må udsættes for unødig lidelse. Det er en holdning, som Dyrlægeforeningen igen og igen har gjort gældende i debatten. Gennem høringssvar, pressemeddelelser, interviews og indlæg argumenterer DDD for, at dyr bag hegn kræver pasning og pleje på lige fod med alle andre husdyr.
Faglig tilstedeværelse
For at styrke DDDs indsats på området nedsatte foreningen i 2021 en bredt sammensat ad hoc-gruppe om dyr i naturplejeprojekter. Gruppen tæller både forskere, DDD-politikere, repræsentanter fra Fødevarestyrelsen og dyrlæger med mange års praktisk erfaring fra naturplejen. Herfra er udarbejdet et politikpapir, som fastlægger, at dyr i hegnede områder skal overvåges og passes med respekt for dyrevelfærdsloven – også selvom intentionen er at lade dem klare sig »så vildt som muligt«.
DDD har, siden de første planer blev lagt frem i 2021, insisteret på, at veterinærfaglig viden skal indgå i forvaltningen. Det er derfor glædeligt, at der er dyrlæger repræsenteret både i interessentgruppen vedrørende naturnationalparker ved kvægfagdyrlæge Helle Slot og i den videnskabelige arbejdsgruppe ved dyrlæge og professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet Peter T. Thomsen.
DDDs reaktion på dispensationen
I juni måned fik Naturstyrelsen dispensation fra Dyrevelfærdsloven i forhold til tilsyn med dyr i de to Naturnationalparker Fussingø og Gribskov. Dispensationen betyder, at udsatte stude kan tilses på bestandsniveau frem for individniveau. Naturstyrelsen har fået dispensationen blandt andet på baggrund af planer for tilskudsfodring ved fødemangel. Overvågningen af dyrene sker ved hjælp af en særlig app til registrering af dyrenes tilstand og fødegrundlaget samt droner og termisk udstyr, der kan spore studene i skjul eller mørke. Hver 10. stud bliver udstyret med GPS til lokalisering af flokken.
Dyrlægeforeningen har i et bekymringsnotat til Fødevarestyrelsen kritiseret dispensationen og peget på, at manglende dagligt tilsyn kan betyde, at syge eller tilskadekomne dyr risikerer at blive overset. Ligeledes ser DDD en risiko ved at anvende mikrochips fremfor øremærkning, da mikrochips ikke kan aflæses på afstand og dermed ikke muliggør visuel identifikation. Foreningen advarer også mod at lade teknologiske hjælpemidler give falsk tryghed – ingen teknologi kan erstatte den visuelle kontakt med det enkelte dyr.
