Annonce Banner Banner Banner

Danmark har nu sat sig for bordenden af EU

EU 1. juli overtog Danmark EU-formandskabet, og dermed er Fødevarestyrelsen trådt ind i en afgørende rolle på det veterinære område. Formandskab giver ikke magt til at bestemme, men stor mulighed for at sætte retning, tempo og tone i det lovgivningsmæssige og politiske arbejde. DVT har talt med Fødevarestyrelsens veterinærdirektør kort før den officielle overtagelse af formandskabet.

COLOURBOX32708100 © Colourbox
Interview

Siden 1. juli har Fødevarestyrelsen haft en central rolle i det veterinære EU-samarbejde, hvor Danmark leder forhandlingerne og forsøger at finde fælles løsninger på tværs af medlemslandene.

– Vi har arbejdet med formandskabet rigtig, rigtig længe, og når vi overtager formandskabet, skal vi være det, man kalder en honest broker, siger veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen, Charlotte Vilstrup Castle.

Rollen som honest broker – en ærlig mægler – indebærer, at Danmark som formandskabsland sikrer en fair, upartisk behandling af forslag, debatter og beslutninger.

Vores kolleger i andre lande kan have tillid til, at vi handler neutralt."

- Det betyder, at vi skal repræsentere alle medlemsstaterne over for kommissionen. Vores egne nationale holdninger skal vi tone ned, så vores kolleger i andre lande kan have tillid til, at vi handler neutralt, og at det ikke er vores egne interesser, vi fremmer, siger Charlotte Vilstrup Castle.

Alle medlemslande skal føle sig hørt.

Charlotte Vilstrup Castle. Foto Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

– Det handler i høj grad om at tage de veterinære dagsordener, der har været i gang længe, og sørge for, at de bliver ført godt videre, siger Charlotte og understreger, at der skal tages hånd om nogle virkelig spændende og store forslag på det veterinære område.

Praktisk implementering af nye regler om hund og kat

En af de vigtigste opgaver under det danske formandskab er implementering af de nye velfærdsregler for hunde og katte, som for nylig blev vedtaget i EU-parlamentet. Reglerne er den første fælles regulering af kommercielt opdræt og handel på tværs af medlemslandene og omfatter blandt andet krav om chipping og uddannelse og om at bremse den ulovlige handel, der i stigende grad foregår online.

Næste skridt er, at Danmark sammen med Europa-Parlamentet og Kommissionen skal finde ud af, hvordan reglerne rent praktisk skal implementeres.

- Det er et stort arbejde, der især ligger hos vores eksperter inden for dyrevelfærd og handel. De har arbejdet med sagen længe, men nu tager Danmark formelt stafetten som formandskabsland. Vores mål er, at trilogforhandlingerne bliver afsluttet under det danske formandskab, så vi til sidst har et færdigt og gennemforhandlet forslag klar. Det er et vigtigt ansvar, som vi løfter med respekt for det arbejde, tidligere formandskaber, medlemslandene og parlamentet allerede har lagt i det, siger Charlotte Vilstrup Castle.

Konsensus om transport af dyr

Også transportforordningen står højt på dagsordenen. Her venter en kompleks opgave med at finde fælles fodslag blandt EU-landene.

- Vores kolleger både herhjemme og i Bruxelles har arbejdet intenst gennem længere tid for at finde løsninger. Det er nemlig vanskeligt at nå enighed, når 27 medlemslande har vidt forskellige holdninger og traditioner inden for dyrevelfærd, siger Charlotte.

Ambitionen er, at medlemslandene i fællesskab kan skabe mere ensartede og ambitiøse rammer for transport af dyr i EU.

– Vi håber, at vi med tiden kan opnå samme resultat som med hund-kat-forslaget, så EU for kan få opdateret de fælles dyrevelfærdsregler for dyretransporter.

Vigtig dialog om smittebeskyttelse

Ud over lovgivningsarbejdet vil Danmark under formandskabet sætte fokus på smittebeskyttelse – eller biosikring – i lyset af den stigende udbredelse af smitsomme husdyrsygdomme i Europa.

– Vi ser en udbredelse, som vi ikke har oplevet i mange år. Klimaforandringer spiller også en rolle. Derfor er det afgørende, at vi beskytter dyrene mod smitte fra vilde dyr, andre besætninger – og potentielt mennesker. Det kræver, at vi veterinærer holder os vågne og bygger bro mellem medlemsstaterne, siger Charlotte Vilstrup Castle.

Arbejdsgruppen af veterinærdirektører (CVO’er) vil arbejde med at skabe overblik og fælles forståelse for kravene til smittebeskyttelse – både i besætninger og i forbindelse med transport.

- Det er der selvfølgelig også andre medlemsstater, der har arbejdet med tidligere under deres formandskaber. Nu vil vi forsøge at bygge videre på det arbejde og skabe bedre fælles forståelse. Det kan fx være, om hvordan vi sikrer rengøring og desinfektion af transportmidler, der kører med dyr. Er bilerne ordentligt rene, når de kommer fra lande med et højt smittetryk fra fx afrikansk svinepest?

- Samtidig skal vi have et samlet overblik over, hvilke smittebeskyttelseskrav vi stiller i EU generelt – også ude i de enkelte besætninger. Det er nødvendigt – særligt efter indførelsen af den nye dyresundhedslov (AHL) – og fordi alle medlemsstater hele tiden er nødt til at overveje, hvad det rigtige beskyttelsesniveau er. Det er vi nødt til at tale sammen om, så det ikke bliver forskellige nationale niveauer, der gælder, siger Charlotte og understreger, at målet med diskussionerne ikke nødvendigvis er at træffe nye beslutninger her og nu, men snarere at dele erfaringer, opbygge fælles forståelse og styrke det fremtidige samarbejde på tværs af grænserne.

One Health på dagsordenen

Som en del af formandskabet er Danmark vært for en One Health-konference den 5.-6. november i FN-byen. Konferencen kommer til at handle om antibiotikaresistens, smitsomme husdyrsygdomme og deres potentielle overlap til andre dyrearter og mennesker. Det centrale tema bliver sammenhængen mellem forskellige aktører, og hvordan udfordringer kan løses gennem samarbejde mellem veterinær- sundheds- og miljømyndigheder, universiteter, dyrlæger og erhvervet.

Charlotte Vilstrup Castle forklarer:

- Konferencen og det uformelle CVO-møde i Danmark i oktober vil især sætte spotlight på det, vi kalder samskabelse. Udfordringer og problemer løses sjældent af én aktør alene. Man kan fx godt lave lovgivning, men det hjælper jo ikke i sig selv, hvis formålet ikke bliver forstået og dermed ingen efterlever den. Og der er jo mange andre måder at løse udfordringer på.  Vi ønsker derfor at vise eksempler på, hvordan vi i Danmark med succes har arbejdet tæt sammen – på tværs myndigheder, universiteter, landbrug og dyrlæger – fx med PRRS-handlingsplanen. Håbet er, at deltagerne går hjem med inspiration til selv at finde nye muligheder for at samarbejde med alle relevante aktører og på tværs af veterinær-, human- og miljøområderne. På sigt kan det måske endda føre til fælles retningslinjer, men først og fremmest skal konferencen og CVO-mødet inspirere til nye måder at tale sammen på.

Omkring 200 personer deltager i One Health-konferencen, primært embedsfolk fra medlemsstaterne, fageksperter og repræsentanter for internationale organisationer.

Stærkt dansk mandat

Kommissionen ønsker at holde en dyrevelfærdskonference under det danske formandskab, og det giver rigtig god mening, fordi vi i Danmark på dette område har et meget stærkt mandat på dyrevelfærd, forklarer veterinærdirektøren.

- Det bliver Kommissionens konference, men vi bidrager selvfølgelig aktivt til at definere emnerne, og hvem der skal holde oplæg. Vores mål er, at det bliver en bredt repræsenteret konference med input fra både nord- og sydeuropæiske lande. Forholdene er forskellige, og vi skal finde fælles løsninger på tværs af Europa. Indholdet af konferencen ligger ikke helt fast endnu, men vi vil formentlig gerne kigge fremad og drøfte, hvad der bliver behov for inden for dyrevelfærd – ikke kun i morgen, men også på længere sigt. Og så er vi meget opmærksomme på, at konferencen ikke kun skal handle om at vise Danmark og danske løsninger  frem, men at den skal være en bred, europæisk platform, hvor mange forskellige aktører bidrager med viden og idéer.

Artikel 106

Selvom artikel 106 i veterinærlægemiddelforordningen ikke er et punkt, der er programsat under det danske formandskab, er det stadig et vigtigt område, hvor Danmark løbende forsøger at skubbe på. Charlotte Vilstrup Castle forklarer:

- Vi kan jo ikke fremme særligt danske dagsordener under formandskabet, men lige med artikel 106 arbejder vi hele tiden på at pushe den, og det holder vi ikke op med, fordi vi bliver formandskabsland. Det handler om, at antibiotika skal bruges, når det er nødvendigt, men ikke mere end nødvendigt – det er vi helt enige om.

Charlotte forklarer, at der løbende kommer flere medlemslande, som støtter, at artikel 106 bør ændres eller tolkes anderledes.

- Vi har sagt til Kommissionen, at nu er der gået nogle år, og det er  på tide, at vi får lavet en evaluering. Det tager selvfølgelig tid at ændre EU-regler, men det gode, solide arbejde skal nok bære frugt. Det er jeg ikke i tvivl om.

Hun understreger samtidig, at Fødevarestyrelsen – uanset udfaldet med artikel 106 – fortsat vil arbejde for et antibiotikaforbrug, der følger et videnskabeligt grundlag.

Det er et privilegium

For Charlotte Vilstrup Castle er formandskabet en mulighed for at styrke samarbejdet på tværs af grænser.

- Jeg glæder mig helt vildt og er også meget ydmyg over for opgaven. Det er et kæmpe ansvar. Men jeg synes, det er en styrke, at vi i EU er nødt til at sætte os til bordet og tale sammen, også selv om vi er uenige. Det er den eneste vej frem.

Netop det mærkede hun stærkt ved afslutningen af det polske formandskab, hvor medlemsstaternes veterinærdirektører mødtes i Gdansk og besøgte Solidaritetsmuseet.

- At stå der og blive mindet om, hvordan mennesker i 1980 gjorde oprør mod undertrykkelse og insisterede på frihed. Det gjorde et stort indtryk, og det satte virkelig perspektiv på det arbejde, vi laver i dag. For det, vi har i EU – med muligheden for at tale sammen og finde fælles løsninger – er ikke en selvfølge. Det er et privilegium. Og det forpligter os til at tage opgaven alvorligt – også når det bliver bøvlet.