Annonce Banner Banner Banner

Med hjertet på landevejen

Arbejdsliv Mange dyrlæger drømmer om mere tid til deres patienter og en hverdag uden klinikkens hektiske tempo. Ditte Andersen tog springet og blev mobildyrlæge – en beslutning, der har givet hende frihed, nærvær og en dybere kontakt med både dyr og ejere. Men det er også et arbejdsliv præget af praktiske udfordringer, økonomisk usikkerhed og svære farveller. Hvordan ser hverdagen ud for en dyrlæge, der har byttet fast base ud med landevejen?

Ditte Andersen © Pia Rindom
Interview

Lige for tiden er det mørkt udenfor, når Ditte Andersen sætter sig bag rattet i sin bil, der fungerer som en rullende dyrlægeklinik. Motoren brummer lavt, og hun skimmer dagens kalender. En hjemmekonsultation med en nervøs kat, en hund med allergiske reaktioner og en aflivning af en gammel golden retriever venter hende.

Ditte Andersen er mobildyrlæge. Hun har byttet klinikkens faste rammer og stramme tidsplaner ud med landeveje, fleksibilitet og et nærmere forhold til sine klienter. For hende er det ikke bare et arbejde – det er en livsstil.

Fra klinik til mobil frihed

Efter syv år i familiedyrspraksis stod det klart for Ditte, at hun søgte noget andet.

- Jeg elskede arbejdet, men tempoet var højt, og jeg følte sjældent, at jeg kunne give klienterne den tid og ro, de havde brug for.

Inspireret af en tidligere kollega tog Ditte i 2023 springet til at etablere sin egen mobile praksis med base i huset på landet – tæt på Bjæverskov ved Køge - hvor hun og familien var flyttet til nogle år tidligere.

Og for Ditte er friheden en af de største fordele. Både i forhold til familie og arbejdsliv

- Det giver mig en helt anden form for arbejdsliv, end jeg havde tidligere. Fagligt set er arbejdet enormt varieret. Jeg har dage, hvor jeg kan planlægge min tid, og dage, hvor jeg flyver rundt og hjælper så meget, jeg kan.

En af de helt store fordele ved at være mobildyrlæge er den tætte kontakt med klienterne.

- Det er mig, der tager telefonen, og det er mig, der kommer ud til dem. Det skaber en direkte forventningsafstemning, som jeg virkelig sætter pris på. Der er ingen receptionist eller sygeplejerske som mellemled, hvilket gør kommunikationen mere ærlig og ligetil. Hvis jeg kan se, at en klient har brug for lidt ekstra tid, så giver jeg dem den tid, forklarer hun.

Samarbejde med klinikker i nærområdet

At arbejde som mobildyrlæge indebærer dog ofte at støde på patienter, der har behov for behandlinger, som ikke kan udføres i hjemmet.

- Jeg kan klare meget i bilen, men operationer, avanceret diagnostik og behandlinger som røntgen og tandbehandlinger er uden for mine rammer. Derfor har jeg opbygget et tæt samarbejde med flere dyreklinikker og dyrehospitaler i mit område.

Ditte forklarer, at samarbejdet er gensidigt gavnligt.

- Jeg kan hurtigt vurdere, hvornår et dyr har behov for mere avanceret behandling og henvise til den rigtige klinik. Samtidig ved jeg, hvilke specialer de enkelte steder har. Det betyder, at jeg kan sende klienterne et sted hen, hvor jeg ved, de får den bedst mulige behandling. Omvendt bruger de klinikker, jeg samarbejder med, også mig, hvis de har brug for udkørende dyrlægehjælp til fx en aflivning.

Hun holder kontakten ved lige ved at ringe til klinikkerne, når hun sender patienter videre. Hun prioriterer også kigge forbi, når hun er i nabolaget.

- Det er vigtigt at pleje samarbejdet. Jeg vil ikke bare være en anonym henviser – vi skal kende hinanden og stole på hinandens faglighed.

Netværket af mobildyrlæger

Selvom hun arbejder alene, føler Ditte sig ikke isoleret.

- Vi er en voksende gruppe af mobildyrlæger, og vi har vores eget netværk, hvor vi dagligt sparrer og hjælper hinanden, forklarer hun. Netværket er organiseret gennem en stor beskedgruppe, hvor de deler erfaringer, stiller spørgsmål og giver hinanden gode råd.

- Hvis jeg står med en svær case eller har brug for et godt råd om noget medicinsk, så kan jeg altid vende det med netværket. Vi ses også fysisk til møder og kurser arrangeret specifikt for os, hvor vi udveksler erfaringer og opdaterer os fagligt. Det betyder meget at have et professionelt fællesskab, selvom vi hver især arbejder alene.

De sidste farveller

En stor del af Dittes arbejde består af hjemmeaflivninger.

- For mange er det en stor trøst, at deres dyr kan få fred i hjemmets trygge rammer, omgivet af deres mennesker. Jeg kan tage mig den tid, der skal til. Hvis familien har brug for fem minutter ekstra, så giver jeg dem det. Det er et sidste farvel, der ofte er fyldt med både sorg og taknemmelighed, og jeg ser det som min opgave at skabe en så rolig og værdig afsked som muligt.

- Der er ikke den kliniske lugt, ikke det sterile miljø – bare deres egen sofa eller yndlingsplads i haven. Det gør en stor forskel for både dyrene og deres mennesker. Nogle ejere har forberedt sig i dagevis, mens andre tager en svær beslutning i sidste øjeblik. Uanset hvad situationen er, så er det vigtigt for mig at møde dem med empati og respekt.

Økonomisk virkelighed

At arbejde som mobildyrlæge indebærer også økonomiske udfordringer.

- Jeg bliver ikke rig af det her, men jeg har heller aldrig haft ambitioner om det. Min frihed og faglige tilfredsstillelse er vigtigere end en stor løn, siger hun ærligt.

Samtidig kræver det en vis robusthed at håndtere den økonomiske usikkerhed.

- Jeg har kolleger, der har kastet sig ud i det, men som ikke kunne sove om natten af bekymring. Det er vigtigt at have en privatøkonomisk base, inden man tager springet.

På trods af de økonomiske udfordringer ville hun ikke bytte sit arbejdsliv væk.

- Det er et kompromis, men et, jeg gerne tager. Jeg kan tilpasse mit arbejde, være der for mine klienter og samtidig have tid til min familie.

Få erfaring først

For dem, der overvejer at blive mobildyrlæger, har Ditte et klart råd:

- Få erfaring først. Man skal have et solidt fagligt fundament og være tryg ved at tage beslutninger alene. Det er vigtigt at komme ud og mærke klient-dyrlægekontakten under trygge forhold. Der er mange faglige emner, man skal have styr på – og så er der hele kundekommunikationen. Det lærer man ikke på studiet.

- Jeg har ofte stået og tænkt: Hvordan siger jeg det her på 3 minutter? Og samtidig skal man have overblik: Hvem kan hvad? Hvornår skal jeg henvise? Hvornår er noget akut? Det kan være en svær situation, hvis man ikke ved, hvor man står i det.

Man skal også være indstillet på at arbejde alene – men heldigvis er man aldrig helt alene, når man har et godt netværk.

Lige nu trives Ditte i sin rolle.

- Jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer. Lige nu er jeg her, og det fungerer – og jeg er glad for det.