En fortælling om at omfavne udfordringerne ved ø-livet

11674?.Name For mere end 30 år siden rejste Annette Bonderup Olesen til Bornholm, hvor hun begyndte som vikar og endte med at blive en fast del af øens dyrlægepraksis. Hendes historie illustrerer både udfordringerne og glæderne ved at arbejde som dyrlæge på en ø, hvor samarbejde, klientkommunikation og tilpasning er afgørende.

DSC 8734 BS © Pia Rindom
Interview

Egentlig var Bornholm slet ikke på Annettes radar, da hun som ung og nyuddannet dyrlæge i 1993 skrev sig op i DDDs vikarbureau. Det nordvestlige Jylland, hvor hun kommer fra, havde højeste prioritet, men ændringer i SU-reglerne gjorde, at der var ekstra pres på de ledige stillinger. Hun var derfor åben for alle jobmuligheder, da hun fik tilbudt et fire måneders forældreorlovsvikariat på Bornholm.

Vikariatet blev forlænget et par gange, og efter syv måneder fik hun tilbudt en fast stilling og flyttede til øen sammen med sin mand, der også er dyrlæge. Lige siden har de begge arbejdet på Aakirkeby Dyreklinik – nu begge på deltid og udelukkende med smådyr.

- Da jeg kom hertil, var vi to dyrlæger inden for stordyr og en inden for smådyr. Nu er vi fem dyrlæger inden for smådyr og en inden for stordyr. Jeg synes, at det har været en spændende udvikling, fordi vi i dag har mulighed for at udføre meget mere. Vi har mere travlt. Ikke nødvendigvis fordi vi har flere dyr, der kommer ind, men fordi vi udfører mere omfattende behandlinger på de dyr, vi ser, understreger hun.

Annette stråler, når hun fortæller om sin seneste bedrift: Hun har netop for første gang i sin karriere udført en hudtransplantation på halen af en kat.

- Det er utroligt spændende, fagligt set, for det er netop en udfordring ved at bo på en ø. Vi har ikke helt de samme muligheder for at deltage i fysiske kursusaktiviteter.

Langt de fleste patienter og opgaver klarer dyrlægerne fint på øen.

Men Annette gør, hvad hun kan for at følge med, selvom de fysiske kurser af tidsmæssige årsager ikke kan få førsteprioritet.

- Jeg bruger nettet og diverse diskussionsgrupper på Facebook rigtig meget. Jeg synes, der er rigtig mange spændende problemstillinger, som bliver bragt op, og det er et godt læringsrum.

Sådan var det også med kattehalen. Efter at have prøvet konservativ behandling uden resultater, lagde hun nogle billeder op i en dyrlægegruppe på Facebook og spurgte sine kolleger: Hvad vil I foreslå til dette tilfælde?

- Flere foreslog hudtransplantation, og det gav mig mod til at prøve det. Jeg forberedte mig grundigt og udførte operationen sammen med en dyrlægekollega og en veterinærsygeplejerske. Indtil videre ser det fint ud.

Afstand kan være en udfordring

Langt de fleste patienter og opgaver klarer dyrlægerne fint på øen. Men afstanden til det øvrige Danmark kan en sjælden gang være en udfordring.

- Vi henviser gerne, og vi har nogle gode samarbejdspartnere forskellige steder på Sjælland. Vi gør det med tilfælde som brækkede ben, korsbånd og hjertescanninger.

Grundlæggende er det sådan, at hvis vi ikke selv har kompetencer og udstyr til at løse opgaven, og patienten kan rejse, gør vi det. Men en gang imellem er vi udfordret, fordi vi harpatienter, der ikke kan rejse, forklarer Annette.

Det kan være patienter med dårlig vejrtrækning, der ikke kan klare en flere timer lang rejse, eller dyr, der bare er for dårlige til at klare transporten.

- Ja, en sjælden gang er det nødvendigt at aflive dyret. Det gælder fx lejeforandringer hos heste med kolik. Da vi ikke kan udføre den slags operationer her, må vi nødvendigvis aflive af dyreværnsmæssige årsager. Vi har fx heller ikke en CT-scanner på øen - og selv om vi havde, ville det være svært at få rutine i at bruge den. Dette er vilkårene ved at bo her, men det sætter krav til os. Vi skal sørge for, at de patienter, vi ikke kan hjælpe, bliver taget hånd om af andre eller om nødvendigt bliver aflivet i rette tid. Det skal selvfølgelig kommunikeres til dyreejerne, understreger Annette.

Nærheden gør en forskel

Der er bestemt også mange fordele ved at arbejde som dyrlæge på en ø som Bornholm, fortæller Annette.

- Fordelen er jo helt klart, at vi har tæt kontakt til klienterne. Der er bare to dyreklinikker på Bornholm, og jeg har været her i så mange år, at jeg nu har set flere generationer af klienternes dyr. Jeg kender deres familieforhold. Det er hyggeligt - folk er generelt venlige, taknemmelige og glade for, at vi er til rådighed. Jeg oplever det udelukkende som noget positivt.

Jeg har været her i så mange år, at jeg nu har set flere generationer af klienternes dyr.

Den tætte kontakt til klienterne gør også, at Annette føler, at hun har en rimelig god fornemmelse af, hvad ejerne ønsker med hensyn til behandling, og hun kan vurdere, hvad de kan håndtere.

- Det hjælper ikke at starte en behandling, som dyreejeren ikke kan gennemføre eller vil betale for. Jeg mener, at dette kendskab hører med til at kunne yde den bedste rådgivning, og det er klart lettere, når man ikke kun kender folk, men også når man hele tiden holder klienten opdateret om, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det.

- Jeg synes, klientkommunikation er spændende forstået på den måde, at jeg faktisk sætter en ære i at sikre mig, at de har forstået, hvad jeg siger, og hvad de skal gøre, hvis der sker dette eller hint. Det tager tid, men den er efter min mening godt givet ud.

Faglig opdatering

Selvom det har ligget lidt stille i et stykke tid, er både den regionale dyrlægeforening på Bornholm og medicinalfirmaerne gode kilder til lokale kurser og foredragsaftener. Men ellers er der som tidligere nævnt forholdsvis langt til de fysiske kurser og medlemsmøder.

- Det er en ulempe ved at bo på en ø. Man bruger meget tid, hvis man skal rejse over til et kursus – og rejsedage tæller som kursusdage. Så du skal pludselig bruge flere dage på en kursusdag.

Annette er glad for de mange faglige onlinekurser, der findes, og hun følger jævnligt nogle webinar, og nogle gange kontakter hun også kursusudbyderne med en opfordring til at optage kurserne.

- Onlinekurser er selvfølgelig ikke helt det samme, men det er et godt alternativ.

Specielt for Bornholm

At være dyrlæge på en ø som Bornholm betyder også, at man sommetider bliver kastet ud i nogle sjove opgaver, fordi der er brug for en dyrlæge. Annette har fx både amputeret fingre på en abe og trukket tænder ud på en kænguru.

- I sådanne situationer henter vi naturligvis råd hos kolleger, og der er heldigvis mange kolleger, der gerne hjælper. Vi får desuden jævnligt besøg af kolleger, der tilbyder mere specialiserede opgaver, fx øjendyrlæge og hestetandlæge.

De mange hunde, der kommer til Bornholm sammen med deres ejere, tager Annette og kolleger også i stiv arm, selvom det kan være udfordrende med den skæve arbejdsbyrde i sæsonen.

- Vi har virkeligt meget at lave om sommeren. Folk tager til Bornholm for at gå ture i naturen, og det er oplagt at have hunden med. Vi har mange tyskere i klinikken, men også mange danske turister, der kommer ind med et akut problem.

Specielt for Bornholm er også de rigtig mange flåter, som huserer på øen.

- Vi har jævnligt tyskere, der kommer og skal have fjernet flåter på deres hunde, simpelthen fordi de aldrig har prøvet det, hvis de bor i en storby. På grund af de flåtbårne sygdomme, er vi fortalere for, at man beskytter dyrene mod flåter.

Selvom det ikke er særegent for Bornholm, har der været en del leukæmi og AIDS hos katte, men ikke i så høj grad længere.

- Man kan se, at det gavner, at der er flere og flere, der får neutraliseret og vaccineret deres katte. Der er mange, der forsøger at gøre en indsats på det område, så ved fælles hjælp går det den rigtige vej. Og det kan man bedre styre i et lukket samfund som Bornholm.

Den aktive dyrlæge

Den vestjyske accent er svær at fange, når Annette med øens særlige dialekt fortæller, hvorfor hun blev hængende på Bornholm sammen med sin mand.

- Vi er rigtigt glade for at bo her. Vi går meget op i og færdes meget i naturen – og vi savner ikke de muligheder, der er i storbyen. Vi er ikke storbymennesker. Vi bruger meget tid på vores border collier, og vi er ret aktive i diverse foreninger inden for vores interesseområder. Jeg træner hundene næsten hver dag og har forskellige, jeg træner sammen med. Der er et rigtig godt foreningsliv her på Bornholm – mange kender hinanden, og ja, så får man venner og opbygger et netværk.

Annette har generelt svært ved ikke at involvere sig. Af samme grund har hun tidligere været aktiv i ADOs lønudvalg og deltager gerne i debatten. Lige nu prioriteres fritiden til andre ting, for der er også et liv udenfor dyrlægeverdenen, påpeger Annette med et stor smil.