Annonce Banner Banner Banner

En veterinærstuderendes refleksioner om en mulig fremtid som hestedyrlæge

LLE 1 © Privat
Anmeldelse

Jeg vågner tidligt fredag morgen i Haslev, hvor min veninde og tidligere dressurunderviser bor. Vi skal følges til DDD Årsmødet. Hun skal stå på en stand for IDEXX, og jeg er blevet inviteret til at deltage i Faggruppe Hestes faglige program.

Som den grå VW triller ud ad indkørslen, samler jeg mine tanker om, hvad dagen byder på. Årets tema er »Exercise physiology and performance«, og i dag skal vi rundt om sadler og sko og deres betydning for, hvordan vores heste performer og rehabiliterer. Det er en spændende dag fyldt med oplæg og networking, der alt sammen kan gemmes i min »afklaringskasse«. Måske kender du den fra din egen studietid. Det er den kasse, hvor man gemmer alle sine erfaringer, oplevelser og interesser, så man en dag kan kigge på i igen og forhåbentlig vide en smule mere om, hvor man gerne vil hen i sit liv eller sin karriere.

Jeg er datter af to dyrlæger: En fra smådyrs- og en fra stordyrspraksis. Det rejser naturligvis spørgsmålet »hvilken retning vil du vælge for din karriere?«. Hertil plejer jeg at svare med et smil og skuldertræk: I have no idea.

Mere end teoritunge oplæg

Jeg er tidligere hestepige og har snuset til hesteverdenen et par gange under studiet. Jeg har været i praktik, deltaget i foredrag og været på kurser. Men det ændrer ikke på, at spørgsmålet om min fremtid er ubesvaret. Derfor rakte jeg ud til Faggruppe Heste for at få muligheden for at opleve en anden side af hestedyrlægens liv - nemlig det, der foregår bag kulisserne i praksis eller på hospitalet.

På årsmødet fik jeg serveret det åbenlyse: Teoritunge oplæg inden for nogle af de specialområder, som hestedyrlæger beskæftiger sig med. Men jeg fik også mere end det. Jeg fik lov til at tale med andre hestedyrlæger i pauserne mellem oplæggene, hvor de delte deres perspektiver på jobbet i praksis, inklusive dets fordele og ulemper.

Jeg fik en hudløst ærlig dialog med fagfolk, der hver dag arbejder tæt med heste. Jeg fik lov til at opleve, hvordan erfarne dyrlæger delte deres viden, både under oplæggene på årsmødet og i samtaler med kollegaer i pauserne. Jeg fik smagt på erhvervsrelevante problemstillinger og talt om arbejdssikkerhed. Jeg fik lov til at se, hvad det indebærer at være dyrlæge og arbejde med hest, når man ikke lige er i stalden. Der er det, du lærer på skolen, og så er der de »sidste« 80 procent, som udgør dit job og glæden herfor. Denne indsigt er så afgørende for at træffe den rette karrierebeslutning, og det er noget, vi ikke må undervurdere.

Jeg fik en hudløst ærlig dialog med fagfolk, der hver dag arbejder tæt med heste.

Hjem med nyt indblik

Det eneste, jeg kan mærke, at jeg savnede, var et oplæg med specifik relevans for de kommende hestedyrlæger. Der er så mange ubesvarede spørgsmål, og selvom nysgerrighed kan føre én langt i at træffe et valg, er der stadig mange, der står usikre i beslutningen, især når de medicinske eller kirurgiske muligheder er spændende nok. Der er et helt liv omkring dette job, som vi skal høre mere om: Hvordan samarbejder jeg med mine kollegaer, når jeg kører rundt alene? Hvordan opdrager jeg mine klienter? Hvordan kan jeg efteruddanne mig?

Jeg er taknemmelig for den mulighed, Faggruppe Heste har givet mig. Selvom jeg vender hjem med ny viden om tilpasning af sadler og behandling af trykskader, brugen af eggbarsko for seneaflastning og smarte fif til håndtering af syge heste i praksis, vender jeg også hjem med et nyt perspektiv på den hverdag, jeg står på tærsklen til og overvejer at kaste mig ud i. Jeg takker for oplevelsen, lægger den omhyggeligt i min afklaringskasse og vil værne om den.