I et hjørne af universitetshospitalets moderne simuleringslaboratorium i Høje Taastrup står Zorro, Blis og Blackie, tre hestemodeller, side om side med tyren Ferdinand. Længere nede ad gangen står Maren tålmodigt uden at røre et mulehår. De er ikke levende dyr, men det tætteste, man kommer på det. Her lærer dyrlægestuderende alt fra at tage blodprøver og sy hud sammen til laparotomi og rektalundersøgelser – alt sammen helt uden brug af en levende skabning.
Det er Julie Fjeldborg, dyrlæge og underviser, der sammen med sin kollega dyrlæge Lene Breinholt Larsen leder de studerende gennem denne praktiske del af deres uddannelse.
- Det her er første gang, de studerende får lov at udføre mange af de praktiske opgaver, fortæller Julie.
Omentopeksi og suturering af bugvæggen trænes på Maren.
Undervisningen er tilrettelagt med en lang række øvelser, som de studerende skal igennem, og som registreres i en logbog, der kontrolleres af Lene og Julie.
- Trenden er, at man aldrig skal prøve på levende dyr første gang. At prøve på simuleringer gør dem både mere sikre og mere trygge, når de senere står over for rigtige dyr.
Laboratoriet er en central del af kandidaten, hvor de studerende har mulighed for at lære de mange færdigheder, som er nødvendige i deres fremtidige arbejde.
De studerende øver sig på korrekte suturteknikker.
- De lærer ikke kun teknikken – hvordan man stikker med en kanyle eller syr en flænge – men også hvordan man placerer sig i forhold til dyret. Det handler om sikkerhed for både dyrlægen og dyret, forklarer Julie.
Åbent døgnet rundt
Simuleringslaboratoriet rummer 32 stationer, og mange af modellerne er udviklet in-house.
- Vi har to dygtige teknikere, som hjælper os med at føre vores idéer ud i livet. Vores katetermodeller er fx lavet af cykelslanger fyldt med frugtfarve. Det er simpelt, men meget effektivt.
Et avanceret computerprogram giver en virkelighedstro fornemmelse af de forskellige organer i koens eller hestens indre.
En af de store fordele ved laboratoriet er, at det er tilgængeligt for de studerende hele døgnet.
- De kan komme herover, når det passer dem, og øve sig så meget, de vil. Det gør en stor forskel for deres færdigheder, forklarer Julie og understreger, at når man arbejder med levende dyr, er der ikke plads til usikkerhed.
En af laboratoriets styrker er det pædagogiske design. Alle procedurer understøttes af detaljerede manualer, der guider de studerende trin for trin gennem processerne.
- De kan følge en præcis beskrivelse fra start til slut, hvilket sikrer, at de forstår både teknikken og rationalet bag procedurerne, forklarer Julie.
Og som en ekstra detalje får de en sypude med hjem, så de kan øve deres suturteknik derhjemme.
Dyrevelfærd og de tre R’er
Simuleringslaboratoriet er ikke kun en gevinst for de studerende – det er også en stor fordel for dyrene.
- Vi arbejder ud fra principperne i de tre R'er: Replacement, Reduction og Refinement, siger Julie.
- Ved at bruge modeller i stedet for levende dyr reducerer vi dyreforbruget, forbedrer procedurernes præcision og sikrer bedre dyrevelfærd.
Dette skift har også betydning for de studerendes forståelse af dyreetik.
- Mange af vores studerende har ikke tidligere arbejdet med store dyr som køer og heste. Derfor er det vigtigt, at de lærer de korrekte teknikker og sikkerhedsprocedurer i et trygt miljø, uddyber Julie.
Maren og Ferdinand baner vejen
Det er ikke hver dag, man møder en tyremodel med navnet Ferdinand eller en hest som Blis, men netop dette humoristiske element skaber en mere afslappet og tryg læringsatmosfære.
- De studerende elsker at arbejde med dem, og det er en sjov måde at gøre undervisningen mere jordnær, siger Julie med et smil.
Lene evaluerer dagen med de studerende.
Flere af simuleringsmodellerne er fremstillet af laboratoriets teknikere Mille (foto) og Janne – her en model til iv-injektion med indbygget cykelslanger.
