Den 28.-29. november deltog DDDs forperson, Hanne Knude Palshof, i den halvårlige generalforsamling i FVE i Bruxelles.
DDD har af sparehensyn observatørstatus i underorganisationerne UEVP,
UEVH, EVERI og EASVO, og derfor deltager DDD kun med én repræsentant
ved FVE-mødet. Heldigvis indeholder mødet statusopdateringer fra alle
underorganisationer, så vi fortsat kan følge deres arbejde tæt.
Blandt de centrale emner på dagsordenen var implementeringen af Animal Health Law, øget fokus på veterinære vacciner og krav til day-one kompetencer for kommende dyrlæger.
SPC’er og behovet for Professional Freedom
SPC’er (produktresuméer) i EUs medicinalforordning, artikel 106, var endnu et vigtigt emne på FVEs dagsorden. SPC’er indeholder information om lægemidler, herunder dosering og anvendelse, men mange af dem er forældede og ikke længere tidssvarende.
DDD har gjort et stort arbejde med at skabe opmærksomhed om de udfordringer, dette skaber, for dyrlæger i praksis. Forældede SPC’er betyder, at veterinærer risikerer at stå uden klare retningslinjer for korrekt og ansvarlig brug af medicin – især i tilfælde, hvor ny viden eller praksis har ændret de optimale behandlingsmetoder.
DDD har gjort et stort arbejde med at skabe opmærksomhed om de udfordringer, forældede SPC’er skaber for dyrlæger i praksis.
Processen med at opdatere SPC’er er både lang og dyr – det kan tage op til seks år og er ofte så omkostningstung, at medicinalfirmaerne vælger at fravælge opdateringerne. Dette efterlader dyrlægerne i en svær situation, hvor de ikke kan stole på produktinformationen og i stedet må navigere i gråzoner for at finde de bedste løsninger for dyrene.
FVE understreger, at løsningen ikke er at kræve hyppigere opdateringer af SPC’erne, men i stedet at styrke tilliden til dyrlægernes faglige vurdering – kendt som »Professional Freedom for Veterinarians«. Denne tilgang vil give dyrlægerne friheden til at bruge deres ekspertise og faglige viden til at træffe de bedste beslutninger i hver enkelt situation uden at være bundet af forældede produktinformationer.
DDDs indsats for at bringe disse problemstillinger frem i lyset har skabt en vigtig dialog i FVE, og arbejdet fortsætter for at sikre bedre vilkår for dyrlæger i hele Europa.
AI i veterinær praksis: Muligheder og risici
Brugen af kunstig intelligens (AI) i veterinær praksis var et aktuelt emne på FVE-mødet. AI har allerede gjort sit indtog i mange brancher, og nu står veterinærfaget også over for mulighederne og udfordringerne ved denne teknologi.
AI kan for eksempel understøtte diagnostik gennem billedanalyse, hjælpe med beslutningsstøtte og optimere administrative processer i praksis. Det kan frigøre tid for dyrlæger, så de kan fokusere mere på patientpleje og rådgivning. Men samtidig rejser AI spørgsmål om dataetik, ansvar og risikoen for, at teknologi erstatter menneskelig dømmekraft.
Der var bred enighed på mødet om, at fremtiden ikke kan ignoreres. AI er kommet for at blive, og som dyrlæger må vi lære at favne teknologien og udnytte den som et effektivt hjælpeværktøj. Ligesom ved andre teknologiske landvindinger før AI har vi til opgave at balancere fordele og ulemper – og i sidste ende bruge teknologien til at styrke både behandlingskvaliteten og arbejdsglæden i praksis.
FVE opfordrer til, at der arbejdes på at udvikle retningslinjer og rammer for, hvordan AI kan implementeres sikkert og ansvarligt i veterinærfaget, så teknologien bliver et redskab, der understøtter – ikke erstatter – dyrlægens faglighed.
_______________________________________________________________
Ny udvikling i USA: Mid-level practitioners skaber debat
En ny uddannelse i Colorado, USA, skaber bølger i den veterinære verden. Uddannelsen til såkaldte »mid-level practitioners«, en slags »næsten-dyrlæger«, er oprettet som et svar på den stigende mangel på dyrlæger i USA. Tanken er, at disse personer kan udføre nogle af de opgaver, som normalt varetages af dyrlæger, men uden den fulde veterinære uddannelse.
Hvad mid-level practitioners præcist må og kan udføre, er endnu uklart og en kilde til stor debat. Den amerikanske dyrlægeforening (AVMA) følger udviklingen tæt og er skeptiske over for, hvordan uddannelsen vil påvirke både kvaliteten af dyrevelfærd og dyrlægeprofessionens fremtid. Kritikerne frygter, at løsningen på kort sigt kan skabe flere problemer end den løser, da disse »næsten-dyrlæger« potentielt kan undergrave den faglige standard.
Uddannelsen er et symptom på en global udfordring: Manglen på dyrlæger. Derfor er det vigtigt, at vi i Europa også følger med i udviklingen og lærer af de erfaringer, der bliver gjort i USA. I stedet for at skabe nye roller kan løsningen være at styrke rekrutteringen og fastholdelsen af dyrlæger gennem bedre arbejdsvilkår, mental sundhed og en mere bæredygtig arbejdsbelastning.
_______________________________________________________________
Transportforordning og dyrevelfærd
Dyrevelfærd under transport var endnu et aktuelt emne. Her har DDD bidraget med input til EUs arbejde med en opdateret transportforordning, hvor fokus fortsat er på transporttider og klimaforhold under transport. Samtidig arbejdes der på bedre velfærd for hunde og katte, blandt andet gennem dialog med EU-Parlamentet.
