Du er midt i en vigtig opgave, men pludselig må du tage dig selv i at sortere gamle e-mails, gå ud og hente en kop kaffe, støvsuge eller være fanget ind på Facebook. Vi foretager alle overspringshandlinger, så kulturelt set trækker vi vel derfor også lidt på smilebåndet af dem.
Ja, de er ineffektive, men kan være tiltrængte, så værre er de vel heller ikke?
Det har internationale undersøgelser flere gange konkluderet, at udskydelsesadfærd faktisk godt kan være. Og nu er der kommet en ny svensk undersøgelse, som viser, at en gruppe studerende, som ligger i den høje ende på overspringshandlinger også ligger i den høje ende på stress og depression.
Spørgsmålet er så, hvilken vej sammenhængen går. Bliver de studerende stressede og deprimerede af at lave mange overspringshandlinger, eller begynder de at lave mange overspringshandlinger, fordi de er stressede og deprimerede?
Det går nok begge veje, vurderer erhvervspsykolog og partner i HumanAct Asger Neumann.
- Hvis man foretager 27 overspringshandlinger hver dag på arbejdet, stresser det både indvendigt og udvendigt. Udskydelsesadfærden tager så meget tid og energi, at det får en arbejdsmæssig konsekvens. Man får ikke gjort ting færdige. Men der er også en konsekvens på indersiden. For man begynder at føle sig utilstrækkelig og som en taber, hvilket giver stress og depressive tendenser, siger Asger Neumann og forklarer, at man har bragt sig selv ind i en mental tilstand, hvor det er svært at finde den indre ro og målrettethed, som gør, at man stille og roligt kan begynde at færdiggøre sine opgaver.
- Og så har man for alvor gang i den negative spiral, hvor overspringshandlingerne fordrer stress, og stress fodrer overspringshandlingerne. Så er det ikke længere en lille uskyldig menneskelig skavank, men et virkelig stort personligt problem.
Mange overspring er advarselssignaler
Overspringshandlinger kan være både eskapistiske og desperate, mener Asger Neumann.
- Nogle gange kan vi ikke udholde at være i en opgave, vi sidder med. Det kan være en meget klaustrofobisk fornemmelse, som ender med, at vi bare må væk fra den. Andre gange lægger vi slet ikke mærke til, at vi foretager en overspringshandling, for vi følger bare en indskydelse, der dukker op og mærker den belønning, det er at komme væk fra opgaven.
I det grønne felt kan det være sundt for os at få lidt fred fra opgaven. Udskydelsesadfærden tjener et positivt formål. For efter en kop kaffe og en tur på de sociale medier, kan man vende tilbage til skatteregnskabet med fornyet energi. Overspringshandlingen har bevirket, at man kan udholde opgaven. I det gule felt begynder udskydelsesadfærden at stramme til. De mange afbrydelser er advarselssignaler om, at stringensen er begyndt at skride, understreger Asger Neumann.
- Hvis man gang på gang oplever, at ting, der burde tage fem minutter, ender med at tage en time, så begynder der at tegne sig omridset af en misbrugsagtig adfærd. Man har udviklet en stærk trang til at flygte fra opgaverne. Og når man når hen til fyraften, så går man ikke glad og begejstret hjem, for man ved godt med sig selv, at man ikke har præsteret særlig godt.
I det røde felt
I det røde felt styrer overspringshandlingerne ens liv, og i ekstreme tilfælde kan folk bevæge sig helt ude på kanten af personlig og karrieremæssig katastrofe, vurderer Asger Neumann.
- Når udskydelsesadfærden er nået hertil, vil der formentlig også være forskellige former for impulsadfærd på spil. Man føler en afhængighed af en eller flere stimulanser. Ikke nødvendigvis af alkohol, slik eller cigaretter, men af et par belønningsaktiviteter i det kæmpe udbud, som vi i dag bliver tilbudt allerede fra, vi er børn. Mange forældre på min alder kan på deres voksne børn se resultatet af, at vi har været alt for optagede af, at de i barndommen ikke måtte føle smerte eller kedsomhed. Jeg er selv skyldig i at have serviceret mine børn med deres behov endnu før, de selv gav udtryk for dem. Er du sulten? Er du tørstig?
Kombinationen af at være utrænet i at udholde ubehag, men til gengæld være helt vant til at få behov opfyldt med det samme, er opskriften på ikke at kunne styre sin udskydelsesadfærd, mener Asger Neumann.
- En af årsagerne til, at vi har en hårdt belastet gruppe på arbejdsmarkedet, som ikke har snor eller struktur i arbejdsdagen og ofte heller ikke i livet, er, at impuls- og overspringshandlingerne har taget over. Man er blevet ude af stand til at udholde ubehag i mere end fem minutter. Det sætter sig på indersiden som en skamfuldhed over ikke at slå til. Man føler ikke, at nogen kan regne med én, og man kan heller ikke længere regne med sig selv, siger Asger Neumann.
Grubletiden
Alle problemer, der får lov til at fylde meget i ens liv, kan føre til stress, angst og depression - overspringshandlinger er ingen undtagelse, mener psykolog med speciale i metakognitiv terapi Pia Callesen.
- Det, der afgør, om personlige problemer bliver til mentale helbredsproblemer, er grubletiden. Vi har undersøgelser, der viser, at beder man mentalt sunde og robuste mennesker om at bruge mere tid på at tænke over deres problemer, så bliver de mere deprimerede. Grubleriet kommer først. Stress, angst og depression følger trop. Det betyder, at man sagtens kan lave mange overspringshandlinger uden at føle stress og angst, hvis bare man ikke grubler for meget over dem. Hvis man omvendt ærgrer sig resten af dagen over et par små overspringshandlinger, man foretog på arbejdet, så går det ud over det mentale helbred.
Overdreven udskydelsesadfærd bunder i en overbevisning om, at man ikke kan gøre ting, der ikke er lystdrevne, vurderer Pia Callesen.
- Vi ser det hos depressive mennesker, der ikke tror, de kan stå op om morgenen. Det er fordi, de har fået en overbevisning om, at man ikke kan stå op, hvis man ikke har lyst til det. Handlingslammelsen skyldes en manglende tro på, at man kan gøre ting uden, at følelserne følger med. Den gode nyhed er, at man ret nemt kan arbejde med sine overbevisninger.
Gør det modsatte
I metakognitiv terapi udfordrer og tester Pia Callesen sine klienters overbevisninger ved at få dem til at gøre det modsatte af det, de har lyst til. »Har du ikke lyst til kaffe? Ok, så drikker vi en kop kaffe«.
- Efter sessionen går de hjem og gør flere ting, de ikke har lyst til. For i det øjeblik de indser, at man faktisk sagtens kan handle, selvom man ikke har lyst til det, så er der mange ting, der bliver nemmere, siger Pia Callesen.
Man kan også lade tanker være tanker, understreger hun.
- Ja, du laver en masse overspringshandlinger, men tror du på, at du kan lade være med at langtidsærgre dig over dem, så du kan bevare dit overskud til at lave færre overspringshandlinger? Kan du blive i en arbejdsopgave, selvom dit hjerte og din hjerne bombarderer dig med idéer til at slippe væk fra opgaven? Når man giver mennesker træning i at bevare fokus, så kan det måles i hjernen, fortæller Pia Callesen.
- Hvis man styrker sin impulskontrol, så styrker man frontallapperne i hjernen, fordi der dannes nye forbindelser mellem hjernecellerne. Det er en meget god nyhed for folk, der har været fanget ind i en dårlig vane i årevis. Den kan ret hurtigt aflæres igen. Vi har lavet forskning på det, hvor resultatet er, at 80 procent på 10 sessioner kan aflære en vane. Så for de fleste er det ikke vanvittig kompliceret eller hårdt fx at holde op med at langtidsærgre sig.
Livet behøves ikke at føles godt hele tiden.
Pia Callesen
Det gælder om at indse, at man har en vis kontrol med sin triggertanke-håndtering, pointerer Pia Callesen.
- Det er ikke bare de negative tanker, der kan løbe af med én. Hvis du fx har en bipolar tendens, så kan du slå over i det maniske, hvor du vågner op hver morgen med hovedet fuld af lige lovlig gode idéer. Jeg køber en ny bil i dag, jeg tager til Australien i morgen. Det er samme øvelse at aflære at handle på tankerne, som det er at vænne sig af med overspringshandlinger og grublerier: 1. Man behøver ikke at handle på sine impulser. 2. Livet behøves ikke at føles godt hele tiden, siger Pia Callesen.
