Hvis du i løbet af det seneste år har overvejet at skifte fagforening, er du ikke alene. Det er ingen nyhed, at DDD bløder medlemmer, der arbejder med life science, til andre fagforeninger. I Faggruppe Biomedicin har vi derfor gennemført en spørgeskemaundersøgelse rettet mod dyrlæger udenfor klinisk praksis. Formålet var at undersøge, hvad dyrlæger udenfor klinisk praksis forventer af en fagforening, og hvad DDD kunne forbedre eller implementere for bedre at favne dyrlæger udenfor klinisk praksis. Undersøgelsen var ikke begrænset til kun at omfatte dyrlæger, som var medlem af DDD.
Spørgeskemaundersøgelsen havde 340 respondenter. Af disse respondenter svarede 195, at de var medlemmer af Ansatte Dyrlægers Organisation (ADO), 3 var medlemmer af Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening (DA), og 9 var medlemmer af Veterinær Lederforening (VeL). Resten af respondenterne var medlemmer af en anden fagforening, ikke medlem af en fagforening eller ønskede ikke at svare på dette spørgsmål.
De brancher med størst repræsentation i undersøgelsen var »Offentlig styrelse« (32 %), »Pharma« (26 %) og »Universitet og forskningsinstitution« (17 %). For størstedelen af respondenterne var det svært at identificere sig med de opstillede kategorier for, hvilket arbejdsområde man primært arbejder med. De fleste svarede »Andet« (38 %), hvilket tyder på, at selv et spørgeskema udarbejdet af Faggruppe Biomedicin, der omfatter ikke-kliniske dyrlæger, har svært ved at favne diversiteten af vores felt. De mest repræsenterede arbejdsområder blandt respondenterne var »Forskning/Udvikling« (18 %), »Regulatorisk« (11 %) og »QA« (10 %). Fra de uddybende besvarelser for alle, der havde valgt »Andet«, blev det meget tydeligt, at respondenterne havde vidt forskellige primære arbejdsområder både indenfor og udenfor Life Science. Flere respondenter havde en stilling med ledelsesansvar (23 %).
Forventninger til fagforeningen
Vi spurgte nærmere ind til, hvilke overvejelser og forventninger respondenterne havde i forhold til deres fagforening. Mange havde overvejet at skifte fagforening indenfor det seneste år. Fra de uddybende svar identificerede vi nogle af de mest udtalte bekymringer. Mange gav udtryk for, at foreningen som helhed ikke favnede dyrlæger udenfor klinisk praksis, og de følte sig ikke repræsenteret i DDD. Det er vores indtryk, at denne holdning både gjaldt for dyrlæger i offentlige styrelser og life science. Der var efterspørgsel på en fagforening, der favner dyrlæger bredt og ser værdien i mange forskellige slags fagligheder. Ligeledes blev manglende kursusudbud for ikke-klinikere nævnt.
Udover det manglende fokus på dyrlæger udenfor klinisk praksis gav respondenterne udtryk for, at rådgivning vedrørende ansættelsesforhold, fratrædelse, kontrakt og lønforhandling var mangelfuld, og at der ikke var den nødvendige viden og indsigt i andre relevante brancher i fagforeningen til at rådgive dyrlæger udenfor praksis. Det var også tydeligt, at respondenter med ledelsesansvar enten overvejede at skifte fagforening, eller allerede var medlemmer af en anden fagforening med ledelsesfokus.
Elefanten i rummet
For mange respondenter havde gode rabataftaler, medlemsfordele og forsikringer stor vægt ved valg af fagforening. Her følte mange respondenter, at DDDs rabataftaler og forsikringstilbud ikke kunne konkurrere med andre på markedet. Det klart hyppigst gentagne ord blandt respondenterne var »pris«, og langt størstedelen af de uddybende besvarelser nævnte pris som en vigtig faktor ved overvejelse om muligt fagforeningsskifte. Mange følte, at der ikke var sammenhæng mellem pris og udbytte, og derudover sagde flere respondenter, at de kunne få de samme tilbud billigere hos andre fagforeninger.
På den anden side blev der også nævnt savnet af en fælles dyrlægefaglighed, hvis man var medlem af en anden fagforening. Det faglige fællesskab blev også rangeret som den vigtigste faktor ved valg af fagforening i forhold til det faglige, hvor kurser lå på en tæt andenplads. Den nuværende ret komplekse foreningsstruktur blandt andet med opdeling i dyreartsspecifikke faggrupper blev kritiseret, og flere respondenter nævnte, at den hører en svunden tid til.
DDD - ikke kun for »rigtige« dyrlæger
I Faggruppe Biomedicin vil vi gerne arbejde for, at dyrlæger i andre brancher end klinisk praksis føler sig repræsenteret og kan få den støtte og hjælp, de har brug for, fra fagforeningen. Dyrlæger, der arbejder indenfor det ikke-kliniske område, og især inden for life science, er en hurtigt voksende gruppe, og DDD og ADO har ikke evnet i tilstrækkelig grad at følge med i den rivende udvikling. Det gøres endnu mere essentielt, da de ikke-kliniske dyrlæger udgør en meget væsentlig del af både de nuværende, men især også kommende årgange af dyrlæger. Dette stiller endnu større krav til fornyelse af foreningen fremadrettet, hvis ambitionen er at favne dyrlæger udenfor klinisk praksis. Som resultaterne af denne undersøgelse tydeligt fremhæver, er dette ikke lykkedes i den nuværende struktur, og de deltagende dyrlæger udenfor klinisk praksis overvejer i stor grad andre fagforeninger.
»Faggruppe Veterinær« i andet hus?
Faggruppe Biomedicin mener, at tiden er inde til en reform af foreningen, da vi ellers nemt kan forestille os en situation med en »Faggruppe Veterinær« forankret hos en eller flere af de store konkurrerende fagforeninger.
Det mener vi bliver et tab for såvel foreningen som for de dyrlæger, der således søger deres fagfælleskab uden for Dyrlægeforeningen.
Derfor ønsker vi, at der i Dyrlægeforeningen skal være et samhørighedsforhold, som favner alle vores fagligheder, kliniske som ikke-kliniske.
Flere ting taler for enhedsforeningen for dyrlæger: Vores fælles uddannelse, faglighed og vores dybe forankring i den helhedsuddannelse, vi har tilfælles, er helt essentiel for vores alles virke. Som dyrlæger har vi evnen til at se helheden og forbinde de kliniske og parakliniske discipliner i områder, som favner såvel One Health som life science. Ikke mindst er det vigtigt at huske på, at mange dyrlæger i løbet af deres karriere skifter mellem de kliniske og ikke-kliniske fag, og at skiftet sker i begge retninger. Derfor ønsker vi, at der i Dyrlægeforeningen skal være et samhørighedsforhold, som favner alle vores fagligheder, kliniske som ikke-kliniske, og som ikke i tilsvarende grad kan findes i andre foreninger. Men skal vi kunne favne medlemmerne uden for klinisk praksis, kræves der et (kontinuert) øget fokus på afklaringen af disse medlemmers behov. Både fagligt i form af relevant kursusudbud og efteruddannelse, men i særdeleshed også i form af specialisering inden for ansættelsesforhold, lønforhandling samt karriererådgivning.
En bred forening på slankekur
Derudover mener vi, at foreningens repræsentantskab i højere grad bør afspejle den fremadrettede retning for foreningen. Dels ved en slankning af hovedbestyrelsen, så at beslutningsgangen bliver mere smidig, og vi i højere grad kan ændre retning, efterhånden som medlemmernes behov ændres. Derudover vil en mere ligelig fordeling af kliniske og ikke-kliniske medlemmer give en bedre mulighed for at tegne hovedforeningen repræsentativt fremadrettet. Vi mener, at tiden er inde til en større debat om strukturen. Medlemmerne efterspørger allerede denne, og generalforsamlingen sidste år kunne ikke lade nogen tvivl tilbage om, at dialogen allerede pågår ude i landet.
Med vores medlemsundersøgelse har vi forsøgt at få sat flere ord på dialogen ved at få direkte svar på nogle af de essentielle spørgsmål, man kunne forvente, ens fagforening stiller. Der er uden tvivl områder, som vi ikke har fået afsøgt tilstrækkeligt, da DDD er en bred forening med mange aspekter, der kan vendes og drejes. Vi har forsøgt at indsamle nogle af de usagte argumenter og bringe dem frem i lyset – og tak, fordi I har været med til at give jeres input til vores undersøgelse. Vi håber, at I, medlemmer af Faggruppe Biomedicin, vil blive ved med at deltage aktivt i, hvordan jeres fagforening kan give bedst mening for jer alle. Vi, i Faggruppe Biomedicins bestyrelse, er klar til at deltage i dialogen til årsmødet.
