DDD er i en brydningstid

- Solen går ikke ned over vores forening, forsikrede Hanne Knude Palshof, da hun fra talerstolen foran et velbesøgt plenum i Tivoli Hotel og Congresscenter gjorde status over årets indsatser og aktiviteter i DDD.

Efter et par år med besparelser kunne 2024 endelig kaldes et godt år. Økonomien er tilbage på ret kurs, og flere af de indgreb, der gjorde ondt, har også vist sig at virke.

- Hovedbestyrelsen er blevet slankere, møderne kortere, og mange af dem holdes nu online. Det har frigivet både tid og penge – og det har faktisk fungeret fint, sagde Hanne Knude Palshof.

Den forbedrede økonomi skyldes også, at sekretariatet er flyttet til billigere lokaler og samtidig har taget skridt mod en mere strømlinet struktur med nye it-systemer. Dog erkendte forpersonen, at der blev skåret lidt for dybt nogle steder – særligt i det internationale arbejde.

- Vi har været savnet i Europa. Et land som Danmark bør være repræsenteret dér, hvor beslutningerne bliver taget. EU-lovgivning former hele vores virke – dyr og sygdomme krydser grænser. Vi skal være med dér, hvor beslutningerne bliver taget.

Derfor er målet nu at genopbygge det internationale samarbejde med et mere robust økonomisk fundament under fødderne.

Medlemstal og medvind

Et tilbagevendende tema – medlemsudviklingen – blev også adresseret.

- Vi har ikke medlemsflugt, men organisationsgraden falder, fordi der kommer mange nye dyrlæger til, mens de årgange, der forlader faget, er mindre.

Hanne Knude Palshof lagde ikke skjul på, at Dyrlægeforeningen gerne så flere kolleger melde sig under fanerne. Og hun understregede, at udfordringen er ikke kun et spørgsmål om tal, men om tilhørsforhold. De nye generationer af dyrlæger møder en branche i hastig forandring, hvor fællesskab ikke længere er en selvfølge, men et aktivt valg. Derfor har DDD arbejdet målrettet på at bygge bro til de studerende – især på den nye veterinæruddannelse i Foulum.

- De har brug for os – og vi har brug for dem, sagde forpersonen.

- De skal opleve, at Dyrlægeforeningen er der for dem helt fra studietiden – ikke først, når de får deres autorisation.

Når huset ryster

Også DDDs fælles hus på Frederiksberg er i en brydningstid. Bag murene deles sekretariat, personale og systemer med de to søsterorganisationer, DA og ADO, men samarbejdet er under forandring. Det giver usikkerhed – ikke kun om økonomi, men også om retning og identitet.

- Det hele går ud på, om vi skal blive i vores fælles sekretariat, forklarede forpersonen.

- Vi har meget til fælles – personale, it-systemer og udgifter – og hvis nogen pakker deres ting og går, så påvirker det os alle.

Konkret overvejer DA en tættere tilknytning til enten Dansk Erhverv eller Dansk Industri, hvilket kan få betydning for det fælles sekretariat. Derfor har hovedbestyrelsen i årets løb arbejdet med scenarier for fremtiden. Hvordan sikrer man kontinuitet og handlekraft, hvis samarbejdet i huset ændrer sig?

- Vi prøver at gøre vores forening mere agil, så vi står stærkt, uanset hvad der sker, sagde forpersonen og tilføjede med et glimt af alvor:

- Når et fundament ryster, mærker alle det.

Dyrlægernes stemme i den offentlige debat

På trods af de interne justeringer har DDD haft et markant år udadtil. Foreningen har ikke blot passet sit eget hus, men også markeret sig som en tydelig stemme i samfundsdebatten.

Da TV2-dokumentaren »Hvem passer på grisene« ramte seerne kort før jul, tog DDD straks ordet og spurgte i stedet: Hvem passer på dyrlægen?

Debatten satte spot på det pres, mange dyrlæger oplever mellem faglighed, lovgivning og producentinteresser.

- Der er dyrlæger, der bliver klemt i de her kontroller. De står midt i spændingsfeltet mellem deres viden og deres etik.

DDDs klare udmeldinger ramte både Politikens og Informations forsider.

Også på andre fronter har DDD sat spor: I den nye lovgivning om sund hundeavl, i debatten om hestevelfærd i forbindelse med hesteridesport og i den fortsatte diskussion om dyrenes rolle i naturnationalparkerne.

- Dyrlægeforeningen har stået fast på sin rolle som både faglig og etisk stemme og vist, at veterinærfaget er en del af de store samtaleemner i samfundet.

Hannes epilog – en påmindelse om fællesskabet

Efter seks år ved roret satte Hanne Knude Palshof punktum for sin formandsperiode med lige dele taknemmelighed og eftertænksomhed. Seks år, der bød på flytninger, reformer, økonomiske udfordringer og ikke mindst et usædvanligt højt politisk tempo.

- Tak for tilliden. Det har været en turbulent periode, sagde hun.

- Der har været både ups and downs, men man må minde sig selv om Karen Blixens ord: This too shall pass.

Hun pegede på fire perioder, hvor kriser blev vendt til læring: Coronatiden, hvor dyrlægerne holdt klinikkerne åbne, fordi de havde styr på smittebeskyttelsen. EUs medicinforordning, der viste behovet for fælles en veterinær stemme i Europa – hvor Danmark førte an. Dyrlægers indtog i arbejdet med naturnationalparkerne. Og flytningen af sekretariatet – tre gange på to år – som endte med et fornyet og økonomisk stærkt fællesskab.

- Vi har rejst os som Fugl Føniks, sagde hun med et smil.

- Men vigtigst af alt: Pas på fællesskabet. Det er unikt. Det definerer vores branche og giver os vores politiske styrke. Og pas på jeres folkevalgte – de arbejder med hjertet.

Der blev stille i salen et øjeblik, før applausen brød ud. For selv i et hus, der ryster, og i en branche i forandring, var der ingen tvivl om, at lyset fra midnatssolen stadig brænder – varmt og vedholdende – over Den Danske Dyrlægeforening.

Efter beretningen

Efter formandsberetningen fulgte en livlig debat, hvor medlemmerne tog ordet om både faglighed, etik og foreningens fremtid.

Flere indlæg kredsede om dyrevelfærd og svineproduktion - blandt andet blev der peget på behovet for at tale åbent om avlsproblemer og for store kulstørrelser. Hanne Knude Palshof anerkendte pointen, men understregede, at foreningen skal træde varsomt, når man bevæger sig i grænselandet mellem fødevareproduktion og etik.

Flere talere udtrykte bekymring over, at ikke-dyrlæger overtager veterinære opgaver, mens andre efterlyste mindre »juristeri« og mere sund fornuft i fortolkningen af lovgivningen. Hovedbestyrelsen svarede, at sagen har høj prioritet – både i forhold til rekruttering og bevarelse af den faglige kvalitet i kontrollen.

Efter en opfordring i salen om at droppe udgivelsen af DVT blev bladets fremtid også vendt. Hovedbestyrelsen har besluttet, at fra 2026 vender bladet tilbage til sine trykte rødder med seks årlige udgivelser – en beslutning, der afspejler medlemmernes klare præference for det fysiske blad, som også høster ros for sit alsidige indhold.

Afslutningsvis blev der sat fokus på foreningens struktur og stemme udadtil. I salen blev der spurgt til, om én person kan repræsentere hele foreningens mange specialer. Hanne Knude Palshof svarede, at det kan lade sig gøre, fordi hun altid søger sparring hos faggruppeformændene – og at Dyrlægeforeningen netop står stærkest med én samlet stemme, selv når holdningerne spænder bredt.