Forbrugere bryder sig ikke om tanken om, at der kan være rester af kemi, herunder lægemidler, i det kød, de spiser (4). For at beskytte forbrugerne er der derfor en række tiltag på plads i kæden fra jord til bord. Tiltagene kan opdeles i de, som handler om forebyggelse, og de, som handler om overvågning. Ifølge data fra EFSA påvises der kun i få tilfælde ulovlige lægemidler (5). Der er åbenbart ingen incitamenter for at benytte sådanne midler. Grise vokser helt af sig selv, når man fodrer dem, giver dem rent drikkevand og sørger for, at de ikke fryser om vinteren.
Veterinære lægemidler bruges, når et dyr har en lidelse, der skal behandles. Tilbageholdelsestiden, også kaldet slagtefristen, er angivet på recepten og er den periode, der skal gå, inden et behandlet dyr kan blive sendt til slagtning. De(t) behandlede dyr skal mærkes fx med en spray eller et ankelbånd. Derudover skal behandlingen registreres i en behandlingsjournal. Hermed kan det let kommunikeres i besætningen, fx i forbindelse med at dyr skal sendes til slagtning.
Der er krav om offentlig overvågning af restkoncentrationer af antibiotika. Denne overvågning inkluderer kun en begrænset andel af de dyr, der slagtes. Dette skal derfor ses som en verifikation af, om de tiltag, der er iværksat i besætningen, fungerer. I Danmark har griseslagterierne også en egenkontrol af restkoncentrationer af antibiotika.
Fordi antibiotika bruges i behandlingsøjemed, kan det ikke udelukkes, at restkoncentrationer af disse stoffer indimellem kan findes i kød fra behandlede dyr. Restkoncentrationer over den fastsatte grænseværdi, som kaldes MRL (maximum residue level) påvises dog kun sjældent. I 2022 blev der i følge EFSA fundet restkoncentrationer af antibiotika i 38 prøver fra 8 lande ud af de i alt 39.300 officielle prøver, der blev udtaget til undersøgelse for antibiotika i EU samt Norge og Island (Gruppe B1 – antibakterielle stoffer) (5).
Tilsvarende blev der i 2022 ikke fundet restkoncentrationer af antibiotika over MRL i de 3.280 offentlige prøver, der blev udtaget og analyseret for rester af antibiotika i danske grise (8). Derudover blev der i 2022 udtaget 2.183 prøver på de større danske griseslagterier i forbindelse med slagteriernes egenkontrol, der har til formål at analysere for tilstedeværelse af antibiotika. Samtlige af disse prøver var ligeledes uden fund af antibiotika over MRL.
Den lave forekomst af restkoncentrationer af antibiotika i hele EU skyldes formentlig, at producenterne overholder slagtefristen. Alligevel kan der ske fejl, og spørgsmålet er, hvordan man på effektiv vis kan overvåge og håndtere eventuelle fund af restkoncentrationer.
RIBMINS-netværket
Dette spørgsmål har en arbejdsgruppe i RIBMINS-netværket set nærmere på. RIBMINS-netværket består af mere end 200 eksperter indenfor mikrobiologi, epidemiologi og patologi. Mere om aktiviteterne kan findes på netværkets hjemmeside: Ribmins.com.
RIBMINS-arbejdet vedrørende restkoncentrationer af antibiotika er baseret på indsamling af data fra 27 lande i og udenfor EU. Den første analyse fokuserede på den rutinemæssige overvågning og håndtering. De indsamlede data viste, at selv om der er tale om EU-lovgivning, er der flere end 27 forskellige måder, hvorpå overvågning og håndtering foretages. Nogle lande og slagterier gør meget, andre mindre, og forskellen kan til dels forklares ud fra betydningen af eksporten af grisekød, som også påpeget af Alban et al. (2018) (1).
To »best practice«-modeller
I regi af RIBMINS er der udviklet to »best practice«-modeller, der har til formål at balancere fødevaresikkerhed med EUs politik om at begrænse madspild. Modellerne er inspireret af EUs Forordning om Mikrobiologiske Kriterier, hvor der opereres med et proceshygiejnekriterium og et fødevaresikkerhedskriterium (6).
I Model A benyttes principperne for et proceshygiejnekriterium, hvor der kort fortalt vil være tale om monitorering uden tilbagekald. Detekteres restkoncentrationer over MRL, skal der aflægges et besøg i besætningen for at finde årsagen til fejlen og forebygge fremtidige fejl, mens kroppen af det testede dyr ikke tilbageholdes. Modellen kunne gælde for et lille slagteri, der kun afsætter kød på det nationale marked. Denne model er den mest udbredte i EU i dag (2).
I Model B følges principperne for et fødevaresikkerhedskriterium. Detekteres restkoncentrationer over MRL, skal besætningen besøges, og kroppen med tilhørende organer skal kasseres. Det anbefales, at kroppen fra det testede dyr tilbageholdes, indtil testresultatet foreligger for at undgå dyre tilbagetrækninger. Denne model kunne gælde for alle andre slagterier end de små. I Danmark har vi i mange år kørt efter denne model, som også kan kaldes for »surveillance«-modellen.
Som anført af Alban et al. (2023) (2) kan der opstå massive problemer, hvis man i et land opererer med en blanding af de to modeller. Det ses fx, hvis slagteriet kører efter Model A og ser overvågningen som en monitorering og derfor ikke tilbageholder slagtekroppen af testede dyr. Hvis myndighederne i det samme land fortolker positive prøver over MRL som en fødevaresikkerhedsmæssig risiko, vil de bede slagteriet om at tilbagekalde al kød fra den pågældende slagtedag, fordi det testede dyr ikke kan lokaliseres.
Hvis diagnostikken består af gammeldags agarplader, der inkluderer flere trin i analysen samt efterfølgende kemisk verifikation for at identificere typen af antibiotika, kan der gå op til 6-8 uger, før prøvesvaret foreligger. I disse tilfælde vil al kød og øvrige produkter fra den pågældende slagtedag være markedsført, og det meste vil være konsumeret. En sådan sag blev en dansk forarbejdningsvirksomhed udfordret af i forbindelse med en Rapid Alert-meddelelse, udsendt af et andet lands myndigheder, fordi den danske virksomhed havde købt kød fra det pågældende udenlandske slagteri.
Producent kontakter slagteri om fejllevering
RIBMINS-netværket har også set på forskellig praksis for håndtering, når en producent ved en fejltagelse leverer grise til slagtning, inden slagtefristen er udløbet (3). Selv om slagtefristen skal overholdes, medfører det store udfordringer at bruge denne alene til at afgøre, om der er tale om en fødevaresikkerhedsmæssig risiko. Slagtefristen for en lang række antibiotika er fastsat af de nationale lægemiddelstyrelser og dermed ud fra nationale retningslinjer, der har varieret hen over tid og mellem lande. Dette medfører, at slagtefristen for det samme lægemiddel kan variere betydeligt.
Der kan således være variation for to ens produkter inden for det samme land, fordi retningslinjerne har ændret sig. RIBMINS-netværket afdækkede fx, at slagtefristen efter brug af oxytetracyklin 100 mg/ml til injektion hos gris varierer fra 5 dage i Grækenland til 40 dage i Italien. I Danmark findes der to udgaver af det samme præparat, hvor det ene har 30 dages slagtefrist, mens det andet har 14 dage (7).
Dertil kommer, at grænseværdien, for hvor høj en koncentration der må være på slagtetidspunktet, faktisk kan være overholdt, også selv om dyret er leveret for tidligt til slagtning. Dette skyldes brug af sikkerhedsfaktorer, som anvendes, når man beregner MRL. Denne værdi beregnes på baggrund af Acceptable Daily Intake (ADI) værdien, som er den mængde af et stof, som en person kan spise hver dag i et helt liv uden risiko for personens sundhed. Dernæst indgår der igen sikkerhedsfaktorer, når man går fra MRL til slagtefrist (figur 1).
Figur 1. Grafisk visning af, hvordan slagtefristen fastsættes ud fra MRL-værdien, der igen fastsættes ud fra ADI-værdien. Sikkerhedsfaktorer indgår for hvert trin.
Dynamisk model udviklet
I regi af RIBMINS er der udviklet en interaktiv model til estimering af eksponeringsrisiko. Modellen baserer sig på, at lægemidler har en halveringstid. Er der information om 1) dyrets vægt, 2) type og tidspunkt for behandling samt 3) halveringstid, kan man beregne, hvor meget af det oprindelige antibiotika, der er tilbage i dyret eller slagtekroppen på slagtetidspunktet. Ud fra dette kan man vurdere, om grænseværdierne er overholdt. Her kan mængdes af antibiotika per kg estimeres og sammenlignes med MRL. Man kan også se nærmere på, om en servering af fx 200 gr grisekød overstiger ADI.
Modellen er beskrevet i Alban et al. (3) og kan findes på RIBMINS’ hjemmeside (9) Her er der givet eksempler på beregninger af henfald af to forskellige typer af antibiotika, og der er angivet forklaringer og standardværdier for hvert trin i modellen. Ligeledes er det muligt selv at angive diverse oplysninger, hvorved modellen beregner mængden og koncentrationen af restkoncentrationer af det givne lægemiddel på slagtetidspunktet.
Case: Fejlevering af penicillinbehandlet gris til slagtning
En producent kontaktede slagteriet, fordi han ved en fejl havde leveret en gris, der var behandlet to dage forinden, selv om slagtefristen var fem dage for det pågældende præparat. Fejlen skyldtes, at ejeren selv havde vagten i weekenden og glemte at opmærke grisen og registrere behandlingen. Da producenten ringede til slagteriet, var grisen slagtet, og kød, blod og biprodukter var blandet med tilsvarende væv fra alle andre grise slagtet den pågældende dag. Slagteriet fik et påbud om at nedklassificere alle berørte produkter til animalske biprodukter kategori 2. En beregning udført ved hjælp af RIBMINS-modellen for estimering af eksponeringsrisiko viste dog, at koncentrationen af penicillin var under MRL allerede efter 26 timer (figur 2). Dette skyldes, at halveringstiden for simple penicilliner er meget kort – 2,7 timer for det anvendte præparat.
Figur 2. Grafisk visning af henfald af penicillin i perioden fra 24 til 48 timer efter behandling af en gris ifølge RIBMINS model for estimering af eksponeringsrisiko. Den røde linje angiver grænseværdien MRL, som er på 50 µg/kg.
Kan vi ikke bare regne på det?
Som ovenstående viser, er der mange tiltag på plads for at sikre, at dyr ikke leveres til slagtning før udløb af slagtefristen, og at forekomsten af antibiotikarester er meget lav i europæisk grisekød. Alligevel sker det indimellem, at en dansk griseproducent ringer ind om en fejllevering. Her vil en beregning kunne vise, om restkoncentrationen i grisene på slagtetidspunktet er under MRL og dermed ikke udgør en fødevaresikkerhedsmæssig risiko. Udfordringen er, at EU-lovgivningen foreskriver, at dyr ikke må leveres til slagtning, før slagtefristen er overstået.
Spørgsmålet er, om der kan findes en model, der både sikrer, at 1) intentionen med EU-lovgivningen overholdes, hvilket er, at MRL ikke må overskrides, så fødevaresikkerheden ikke kompromitteres, 2) producenterne fortsat har incitament til at kontakte slagteriet i tilfælde af fejlleveringer og 3) undgå unødige kassationer, når beregninger viser, at MRL er overholdt. Der er behov for at arbejde frem mod en anerkendt praksis, hvor RIBMINS-modellen kan indgå som en del af løsningen.
Madspild handler ikke kun om at miste næringsværdien i en potentiel fødevare, men også om at miljøet belastes dobbelt. Først ved selve produktionen af fødevaren, som ikke kan gå til humant konsum, og dernæst ved bearbejdning af de animalske biprodukter, som fødevaren nedklassificeres til, og hvor der er krav om tryksterilisering. Så det er »waste waste«, om man så kan sige, og det er i hvert fald ikke bæredygtigt. En sag fra marts 2024 resulterede fx i kassation af 101 slagtede grise. Det høje antal skyldtes, at da producenten kontaktede slagteriet, var den for tidligt leverede gris blevet slagtet. Herved var kød, blod og biprodukter blevet blandet med tilsvarende produkter fra andre dyr.
Det økonomiske tab forbundet med disse sager er store. Således har Danish Crown i april 2024 meddelt griseandelshaverne, at kravet til forsikringssummen på deres produktansvarsforsikring hæves fra 5 millioner kroner til 10 millioner kroner fra 1. august i 2024 (Danish Crown ændrer på krav til forsikring | LandbrugsAvisen). Denne forsikring dækker omkostningerne ved en eventuel fejlleverance, hvor slagtedyr, der ikke skulle være sendt afsted, bliver leveret til et slagteri og forarbejdes.
Referencer
- Alban, L., Léger, A., Veldhuis, A., Schaik, G.V., 2018. Modernizing the antimicrobial residue monitoring programs for pig meat in Europe - the balance between flexibility and harmonization. Food Control, 86, 403-414 https://doi.org/10.1016/j.foodcont.2017.11.040
- Alban, L., Antunović, B., Belous, M., Bonardi, S., García-Gimeno, R.M., Jenson, I., Kautto, A.H., Majewski, M., Oorburg, D., Sakaridis, I., Sirbu, A., Vieira-Pinto, M., Vågsholm, I., Bērziņš, A., Petersen, J.V., 2023. Mapping ways of detecting and handling antimicrobial residues in pigs and pig meat in- and outside Europe. Food Control, 153. 109899 https://doi.org/10.1016/j.foodcont.2023.109899
- Alban, L., Antunovic, B., Belous, M., Bērziņš, A., Bonardi, S., García-Gimeno, R.M., Jenson, I., Kautto, A.H., Majewski, M., Oorburg, D., Sakaridis, I., Sirbu, A., Vieira-Pinto, M., Vågsholm, I., Petersen, J.V., 2023. Accidental delivery of pigs for slaughter prior to end of withdrawal period for antimicrobial treatment - ways of handling. Food Control, 154, 110000. https://doi.org/10.1016/j.foodcont.2023.110000
- EFSA, 2022. Food safety in the EU: Report. Publications Office of the European Union. EB97.2-food-safety-in-the-EU_report.pdf (europa.eu)
- EFSA, 2024. Report for 2022 on the results from the monitoring of veterinary medicinal product residues and other substances in live animals and animal products. Technical Report. EFSA Supporting publication 2024:EN-8669. https://doi.org/10.2903/sp.efsa.2024.EN-8669
- EU Kommissionen, 2005. EU Forordning 2073/2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer. CL2005R2073DA0090010.0001_cp 1..1 (europa.eu)
- Lund, D.H., Petersen, J.V., Antunovic, B., Belous, M., Bonardi, S., García-Gimeno, R.M., Jenson, I., Kautto, A.H., Majewski, M. Oorburg, D., Sakaridis, I., Sirbu, A., Vieira-Pinto, M., Vågsholm, Alban, L., 2023. Withdrawal periods after treatment of pigs with oxytetracycline in- and outside the European Union. Food Control, 155, 100071. https://doi.org/10.1016/j.foodcont.2023110071
- Restkoncentrationer, EU-indberetninger 2022 – Svin. https://foedevarestyrelsen.dk/Media/638333038860486139/Restkoncentrationer_2022_Svin.pdf
- Survey on residues of antimicrobials in pigs. https://ribmins.com/survey-on-residues-of-antimicrobials-in-pigs/
