Annonce Banner Banner Banner

Tema: DDD i 175 år

Dyrlægernes stemme i 175 år

DDD Den 8. februar 2024 fyldte Den Danske Dyrlægeforening 175 år. Dyk ned i historien.

Indblik

Den Danske Dyrlægeforening blev stiftet i 1849, samme år som Danmarks Grundlov blev etableret, og en ny demokratisk æra begyndte.

Dyrlægeforeningens etablering blev positivt påvirket af tidens politiske klima, hvor dyrlæger blev anerkendt som vigtige for militæret under Treårskrigen – både de danske heste og dyrlægernes faglighed blev sat på en ultimativ prøve. Dyrlægerne blev set som uundværlige, hvilket styrkede deres forhandlingsposition.

Den centrale ide bag DDD var helt fra begyndelsen at skabe bedre betingelser for dyrlægerne og forbedre veterinærprofessionens kvalitet. Som enhedsforening har DDD siden været rygraden i hele dyrlægeprofessionen og dyrlægernes stemme i samfundet. DDD er med i de politiske beslutningsprocesser og søger indflydelse på lovgivning, der har betydning for dyrlægernes arbejdsliv og det veterinære fag. Her kan du få et lillebitte blik ind i foreningens lange historie.

1763

KVÆGPEST HÆRGER

P.C. Abildgaard og to andre unge mænd sendes på kongens opfordring til verdens første veterinærskole i Lyon. Kvægpesten udgjorde et stort samfundsproblem, og man håbede, at de udsendte ville komme tilbage til Danmark med ny og værdifuld viden til at bekæmpe sygdommen.

Danmarks første udøvende dyrlæge, Peder Christian Abildgaard. (FOTO DET KGL. BIBLIOTEK).

1773

NORDENS FØRSTE VETERINÆRSKOLE

P.C. Abildgaard bliver ansvarlig for oprettelsen af Veterinærskolen på Christianshavn, hvorfra de første fem dyrlæger dimitterer fra i 1779.

FOTO TOPOGRAFISK SAMLING / DET KGL. BIBLIOTEK.

1849

DEN DANSKE DYRLÆGEFORENING DANNES

Som svar på en opfordring fra stabsdyrlæge David Gottschalksen Ringheim samledes 28 dyrlæger den 8. februar 1849 i Restauratør Vincents lokaler på Kongens Nytorv, hvor de dannede Den Danske  Dyrlægeforening. Den centrale idé var helt fra begyndelsen at skabe bedre betingelser for dyrlægerne og forbedre kvaliteten af veterinærprofessionen. Etableringen skete i en tid, hvor dyrlæger blev  nerkendt for deres uundværlige rolle i militæret - især under den første slesvigske krig (Treårskrigen). Her blev både de danske heste og dyrlægernes faglighed sat på en ultimativ prøve. Dyrlægerne ønskede bedre betaling for deres krigsdeltagelse, og det fik de ved at gå sammen i Den Danske Dyrlægeforening. I dag antages DDD at være Danmarks ældste fagforening.

Ringheims udkast til opfordring til den danske dyrlægestand. (AKIVFOTO).

1909

FORMIDLING AF VIKARHJÆLP

I 1909 blev Foreningen Vikarbureauet sat i verden med det formål at bistå DDDs medlemmer med at  skaffe vikarer og assistenter til andre medlemmer. Vikarbureauet eksisterer stadig – nu under navnet Dyrlægernes Vikarbureau som et servicetilbud fra DDD.

1917

ANSATTE DYRLÆGER DANNER DERES EGEN FORENING

Foreningen af yngre Dyrlæger (nu Ansatte Dyrlægers Organisation) bliver stiftet 2. december 1917.

1918

FØRSTE UDGIVELSE AF DVT

Det første nummer af Dansk Veterinærtidsskrift blev udgivet i 1918. Ved lanceringen af DVT i 1918 ønskede datidens dyrlæger, at det nye medlemsblad skulle åbne sine spalter for forskellige typer foreningsmeddelelser, beretninger fra dyrlægemøder og afhandlinger om dyrlægernes organisations- og standsinteresser. Sådan er det langt hen ad vejen stadig. DVT er fortsat Den Danske Dyrlægeforenings og dyrlægestandens ansigt udadtil og et forum for videndeling inden for veterinærfaget, samtidig med at det fungerer som et medlemsblad.

1920

DDD SIKREDE HØJERE TAKSTER

DDD har aktivt sikret retfærdig betaling for dyrlægearbejde udført for det offentlige. Gentagne diskussioner om takster førte til forhøjelser i 1920 som en del af Lov om smitsomme Sygdomme hos Husdyrene. Betalingen, der baserede sig på arbejdstid, var dog kompleks og skabte uenigheder.  Under mund- og klovesygeepidemien mellem 1924 og 1926 blev dyrlægernes regninger revideret, og nogle pålagt at tilbagebetale beløb. DDD kæmpede for efterbetalinger og initierede ændringer i loven.

1935

VETERINÆR DOKTORGRAD

Dyrlægeforeningen har spillet en positiv rolle i spørgsmålet om oprettelsen af en veterinær  doktorgrad. DDD argumenterede for betydningen af at højne dyrlægens stilling gennem indførelsen af en veterinær doktorgrad, der skulle opnås gennem grundig og omfattende videnskabelig forskning over et relevant emne. I 1935 blev denne indsats kronet med succes, da der ved kongelig anordning  22. februar 1935 indførtes bestemmelser om en veterinærvidenskabelig og jordbrugsvidenskabelig doktorgrad ved Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole.

1940

KVINDEDOMINERET STUDIE

I 1940 dimitterer Ester Mortensen som den første kvindelige dyrlæge. Andelen af kvindelige dyrlæger er siden steget markant. I perioden fra 1958-1967 var 15 % af de studerende kvinder, fra 1988- 1997 var det 72 % og i dag cirka 90 %. (FOTO SIMON SKIPPER/GONZALES PHOTO/RITZAU SCANPIX).

1945-1950

EFTERKRIGSÅRENES TRÆNGSLER

Efterkrigsårene var præget af krigens følger. For de praktiserende dyrlæger var det især et problem at skaffe benzin til den daglige transport rundt i lokalområdet. Dyrlæger var ganske vist sidestillet med fx læger og jordemødre og havde en særstatus i forhold til tildelingen af rationeringsmærker til benzin.

Ikke kun brændstof var en begrænsning i forhold til transporten. Også gummi var en mangelvare, og uden gummi til dæk kunne hverken biler eller cykler køre. DVT beretter om biler, der blev stjålet for at blive genfundet i ribbet stand – uden dæk og hjul. Dyrlæger er blandt de erhvervsgrupper, der har fortrinsret til levering af »cykelgummi«.

1955

BEDRE LØN OG ARBEJDSVILKÅR FOR ASSISTENTERNE

I 1955 sikrede Foreningen af yngre Dyrlæger, at minimallønningslisten blev offentliggjort. På foreningens generalforsamling i 1955 sagde formand E. Malling Olsen: (…) Den nye lønningsliste åbner efter vor mening nye perspektiver for aflønning og arbejdsvilkår for assistenter i praksis. Vi så ingen muligheder for at få grundlønnen i vejret på trods af dens lidenhed, men vi har fået den pristalsreguleret, og så har vi søgt at forbedre på den lille grundløn ved at forbedre tillæggene. Konkret udmøntede det sig blandt andet i indførsel af et tillæg for aften- og natture. Af yderligere forbedringer blev der indført ret til to ugentlige friaftner, ligesom der blev åbnet muligheder for at tegne ulykkes- og sygeforsikring for dyrlæger i praksis, hvor halvdelen af præmien dækkes af chefdyrlægen.

1966

PRAKSISEJERNE GÅR SAMMEN

Praktiserende Dyrlægers Organisation (PDO) bliver stiftet 30. januar 1966 under navnet Sammenslutningen af praktiserende Dyrlæger. I 1999 ændrede PDO navn til Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforening (PDA), der pr. 1. januar 2016 blev til Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening (DA).

1972

DEN EUROPÆISKE DYRLÆGEFORENING TAGER FORM

Tanken om at samle europæiske veterinærers interesser i et fælles organ fik momentum efter dannelsen af EF. Den tog form efter den første europæiske veterinærkongres i Wiesbaden i september 1972. Kongressen lagde grundlaget for principbeslutningen om at danne en »Federation« for nationale veterinærforeninger i Europa. Formålet, som blev vedtaget i en resolution, var bredt formuleret med fokus på at fremme den veterinære professions status og interesser i hele Europa. Federation of Veterinarians in the EEC blev dog først etableret i 1975.

1978

NY EFTERUDDANNELSESMULIGHED FOR DYRLÆGER

Den første fagdyrlægeuddannelse i svinesygedomme blev gennemført med stor succes i 1978. Siden fulgte kvægfagdyrlægeuddannelsen efter. Det nye 2-årige uddannelsesforløb fra DDD markerede en vigtig udvikling inden for dyrlægernes efteruddannelsesmuligheder.

Igennem tiden har DDD gennemført fagdyrlægeuddannelser inden for smådyr, heste, kvæg, svin og hygiejne som målrettede uddannelser, der giver dyrlæger mulighed for at opkvalificere deres viden og kompetencer inden for et afgrænset fagområde. Siden 2013 har fagdyrlægeuddannelsen på familiedyrsområdet været integreret i en ny selvstændig masteruddannelse i klinisk familiedyrsvidenskab (Master of Companion Animal Clinical Science), som udbydes af KU SUND og DDD i samarbejde. Denne uddannelse giver dyrlæger mulighed for at specialisere sig inden for fx kirurgi, intern medicin, onkologi eller kardiologi.

1983

DDD KURSUS ETABLERES

Med det mål at styrke dyrlægernes kompetencer etablerer DDD en formaliseret og målrettet  efteruddannelsesvirksomhed »DDD Kursus«. Kursusaktiviteterne omfatter ofte samarbejde med universiteter og landbrugsorganisationer. DDD Kursus samarbejder også med andre interessenter for at sikre, at kurser og efteruddannelse for dyrlæger forbliver relevante og opdaterede.

1987

AFTALE OM KOLLEKTIVE FORSIKRINGER

Praktiserende Dyrlægers Organisation (nu DA) indgik i 1987 en forsikringsaftale med Hafnia om kollektiv erhvervs- og produktansvarsforsikring samt den lovpligtige arbejdsskadeforsikring for  ansatte. Ansvars- og arbejdsskadeforsikringer tegnes som kollektive forsikringer for alle DA-medlemmer, der derved opnår en bred dækning. Aftalen har været genstand for udbud ad flere omgange, og DA har i dag en aftale med Willis Towers Watson.

1988

DDD FLYTTER TIL NYT DOMICIL

 

DDD hejser flaget Rosenlunds Allé.

 

12. december 1988 flyttede Den Danske Dyrlægeforening fra Alhambravej på Frederiksberg til et nyt domicil på Rosenlunds Allé i Vanløse. Med flytningen fulgte mere end dobbelt så mange kvadratmeter, fra 555 m2 til 1225 m2, hvilket var helt ideelt til DDDs kursusaktiviteter, der nu kunne afvikles i egne lokaler.

DDD holdt til i Vanløse indtil sammenflytningen med JA på Emdrupvej i 2005 - og i 2014 flyttede sekretariatsfællesskabet ind i DMs bygninger på Peter Bangs Vej 30 på Frederiksberg indtil september 2021, hvorefter DDD kortvarigt havde sekretariatsfællesskab med Pharmadanmark i Codanhus – også på Frederiksberg. Efter en smuttur til Amager flyttede DDD den 1. juni 2023 ind i det nye domicil i Skovbrugshuset på Frederiksberg.

 

1995

SUNDHEDSRÅDGIVNINGSAFTALERNES INDTOG

Sundhedsrådgivningsaftaler blev introduceret i midten af 1990’erne som en markant ændring for praktiserende dyrlæger efter vedtagelsen af Dyrlægeloven i 1994. Denne lov medførte en omvæltning, hvor dyrlæger nu primært skulle tjene penge på besætningsrådgivning og ikke på salg af veterinære lægemidler som antibiotika og vacciner.

Princippet i sundhedsrådgivningsaftalerne var (og er), at der knyttes en besætningsdyrlæge til hver besætning, og at der er en klar sammenkædning mellem rådgivning og medicinudlevering. Sundhedsrådgivningen involverer regelmæssige besøg, men begrænser dyrlægens fortjeneste på udleveret medicin.

Loven var blevet til i en proces, hvor Den Danske Dyrlægeforening spillede en central rolle. Det skete ikke uden kritik fra en række af landets dyrlæger, der frygtede for deres indtjening, når de ikke længere måtte tjene penge på medicinsalg, men målet var at imødekomme forbrugernes stigende fokus på fødevarekvalitet, dyrevelfærd og medicinforbrug. Dyrlægeloven og dens regulering er blevet løbende justeret siden dens indførelse i 1994, senest i 2023.

1999

DDDs repræsentantskab vedtog en ny struktur for DDD. Ønsket med strukturændringen var at styrke foreningen både i toppen og bunden og dermed som helhed.

2004

BARSELSREFUSION

PDA etablerer en obligatorisk barselsfond, hvorfra der kunne udbetales refusion til praktiserende dyrlæger på barselsorlov. Barselsrefusionsordningen blev hurtig en succes og er i dag en integreret del af overenskomsten mellem ADO og DA.

2015

KAPITALFONDENE KOMMER TIL DANMARK

FOTO MORTEN HOLTUM

Som det første dyrehospital i Danmark tilslutter Københavns Dyrehospital sig den 17. januar 2013 den svenskejede kapitalfond AniCura (tidligere Djursjukhusgruppen). I tiden efter blev flere andre danske dyrehospitaler overtaget af udenlandske investorer.

For at imødekomme de nye ejerformer besluttede generalforsamlingen i Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforening (PDA) i 2015 at ændre foreningens vedtægter, hvilket gjorde det muligt for andre end dyrlæger at blive optaget som medlemmer af foreningen. Denne ændring trådte i kraft den 1. januar 2017, samtidig med at PDA officielt ændrede navn til Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening (DA)

2023

NY LEDERFORENING

Veterinær Lederforening (VeL) etableres som en ny forening under DDD-paraplyen. Som sin egen fagforening udfylder VeL et hul mellem ADO og DA og tilbyder målrettet juridisk bistand og karrieretilbud til en voksende skare af dyrlæger i lederstillinger.