Annonce Banner Banner Banner

Zebrafisk som dyremodel i molekylær og biomedicinsk forskning

Dyreforsøg Zebrafisken en fremragende dyremodel, der giver forskere mulighed for at studere en bred vifte af biologiske og genetiske processer, hvilket gør den til et uvurderligt værktøj inden for biomedicinsk forskning.

Shutterstock 212364877 © Shutterstock
Referat

Kasper Kjær Sørensen, der er leder af zebrafiskefaciliteten på Århus Universitet, forelæste om alle de fordele, der gør zebrafisken til en rigtig god og brugbar dyremodel.

Zebrafisken er robust, genomet er velkarakteriseret, og de er gennemsigtige i larvestadiet, hvilket gør, at man kan se udviklingen af organerne in vivo. Derudover findes 71,4 procent af de humane gener og hele 80 procent af de humane sygdomsassocierede gener også i zebrafisken.

På Århus Universitet bruges zebrafisken både til grundforskning og til forskning i humane sygdomsmodeller, og faciliteten betjener 11 forskningsgrupper fra fire forskellige institutter. Der forskes blandt andet i hjertelidelser, hvor zebrafisken, på trods af at den kun har to hjertekamre, er en bedre model end fx musen.

Grunden til, at den er en bedre hjertemodel, er, at den har et mere sammenligneligt EKG og en mere sammenlignelig iontransport i forhold til mennesket, end musen har.

Til grundforskning i sårheling bruges transgene fluorescerende zebrafiskestammer, hvor det er muligt at se, hvordan henholdsvis fluorescerende neutrofile granulocytter og makrofager opfører sig under sårheling.

Der er i det hele taget utrolig mange muligheder med zebrafisken som dyremodel i forskningen og med tanke på 3R indenfor forsøgsdyrsverdenen er det en mulig delvis reduktion, hvis man bruger zebrafiskelarver i stedet for mus eller andre pattedyr.

Shutterstock 574752415

Zebrafisken har transparente æg og larver, hvilket gør det let at studere deres embryonale udvikling. Dette er afgørende for forskning inden for udviklingsbiologi.

© Shutterstock

Zebrafisken er nem at modificere genetisk

Louise von Gersdorff Jørgensen fra Københavns Universitet fortalte om brugen af CRISPR/Cas-teknologien i zebrafisk. CRISPR (Clustered Regularly Interspaced Short Palindromic Repeats) er en naturlig funktion, der bruges af mikroorganismer som en forsvarsmekanisme mod fx virusangreb, hvorved virusgenomet ødelægges. Cas-enzymet er en nuklease, der binder sig til DNA-klipper på det sted, hvor dens RNA-sekvens finder et DNA-match.

CRISPR/Cas-metoden er billig og nem tilgængelig og kan bruges til mange typer forskning som blandt andet knockout eller knock-in og til enten op eller nedregulering af genekspression. Derudover bruges metoden også til diagnosticering af fx COVID-19.

Louise gav et eksempel fra sin forskningsgruppe på brugen af en CRISPR-mutation; ved at klippe tyrosinasegenet, der koder for det enzym, der konverterer tyrosin til melanin, og dermed giver albinozebrafisk, ville de undersøge, om det har betydning for tarmens mikrobiom.
Resultaterne viser, at mikrobiomet er forskelligt fra vildtypezebrafisken. Spørgsmålet er så, om det er selve mutationen eller kun albinozebrafiskens dårlige syn og dermed nedsatte fødeoptag, der er årsag til det ændrede mikrobiom.

Der forskes videre i forskellige geners betydning for mikrobiomet i både tarm og på huden.