Cirka 40 deltagere havde meldt sig til at deltage i den politiske café, der var arrangeret med det mål at give hovedbestyrelsen input til en kommende opdatering af Dyrlægeforeningens dyrevelfærdspapir. Formatet bestod af grupper med seks personer i hver, hvor centrale spørgsmål blev drøftet på tværs af bordene med efterfølgende opsamling i plenum.
Formand for Faggruppe Kvæg, Helle Slot, stod for at facilitere caféen og indledte samtalen med et oplæg, hvor hun blandt andet lagde vægt på, at det er vigtigt at definere, hvilken type organisation Dyrlægeforeningen er.
- Dyrlægeforeningen er en interesseorganisation for dyrlæger. Kattens Værn og Dyrenes Beskyttelse er eksempler på dyreværnsorganisationer, der udelukkende varetager dyrenes tarv. Der er en grundlæggende forskel, selvom nogen mener, at Dyrlægeforeningen skal være en dyreværnsorganisation, lød det blandt andet fra Helle Slot.
Hvad er dyrevelfærd?
Dialogen rundt om bordene blev sparket i gang med opvarmningsspørgsmålet: »Hvad opfatter I som dyrevelfærd?«. Og allerede her var det tydeligt, at deltagerne var mødt op med vidt forskellige perspektiver på og indsigter i emnet.
- Vi kan slet ikke blive enige om, hvad det er. Det er meget vanskeligt at tale om, for der er jo mange forskellige definitioner alt efter dyret, lød det ærligt fra den første gruppe.
- Det første, vi talte om, var behovsopfyldelse som noget centralt, som alle kan være enige om. Men opfyldelse af hvilke behov? Skal vi benytte de fem domænermodellen eller tale om de fem friheder, lød spørgsmålet fra en anden gruppe, mens en af deltagerne rettede opmærksomheden mod, at det i sidste ende er samfundet, der beslutter, hvad dyrevelfærd er, og at det derfor ikke nødvendigvis er evidens og faglighed, der er de styrende pejlemærker.
Hvordan skal arbejdet prioriteres?
Som organisation kan Dyrlægeforeningen arbejde med dyrevelfærd i mange forskellige arenaer og tage mange forskellige redskaber i brug. Spørgsmålet er, hvor DDD skal gøre sig synlig, og hvordan man skal søge indflydelse? Deltagerne fik til opgave at vurdere, om DDD skal arbejde:
- Politisk – søge indflydelse på lovgivningen
- På EU-plan - arbejdsgrupper, høringer, lobbyarbejde
- Formidlingsmæssigt – udbrede viden om dyrevelfærd
- Som aktiv debattør – avisindlæg, sociale medier mv.
- Aktivistisk – kampagner, happenings og events.
Langt de fleste deltagere var enige om, at de primære arenaer, hvor DDD skal prioritere at være til stede, er i forhold til både dansk lovgivning og EU.
- Det har stor vægt, særligt i forhold til dyretransporter. At arbejde politisk er det, der skaber ændringer på den lange bane, lød det fra en af grupperne.
Også den formidlingsmæssige indsats vakte genklang omkring bordene, for at udbrede faglig viden til dyreejere kan også rykke noget på den korte bane. Den nylige kampagne omkring kaninvelfærd, som Faggruppe Familiedyr og Center for Forskning i Familiedyrsvelfærd (KU) stod bag, blev nævnt som et godt eksempel.
Til gengæld var der uenighed om, hvor aktiv DDD skal være i samfundsdebatten.
- Vi kan deltage i debatten med faglige synspunkter og på den måde hjælpe nogen til at danne en holdning, lød det fra en, mens en anden var usikker på, om mere hårdtslående debatindlæg kunne risikere at splitte medlemmerne i DDD yderligere.
- Men hvis vi ikke deltager i debatten, er vi usynlige, og så mister vi medlemmer. Og hvis man ikke råber op, får man heller ikke politikerne i tale, lød modargumentet.
På den aktivistiske dagsorden var der til gengæld bred enighed om, at det kun i særlige tilfælde vil være meningsfuldt.
- Den slags brænder broer, så det skal vi holde os fra som forening. Det må være op til den enkelte dyrlæge at deltage i, lød det.
Formand for Faggruppe Kvæg, Helle Slot, stod for at facilitere caféen med omkring 40 deltagere.
Husdyr, hobbydyr eller avl?
Listen over dyrevelfærdsspørgsmål er lang, og mange af dem er fyldt med dilemmaer, fordi DDDs medlemmer har forskellige grænser, holdninger og interesser i spørgsmålene. Så hvor skal dyrevelfærdsindsatsen overordnet set vægtes med DDD som afsender? Det blev deltagerne bedt om at forholde sig til – blandt andet med det konkrete spørgsmål:
»Hvordan skal DDD forholde sig til dyrevelfærden i produktionsdyrsbesætninger, når vi har medlemmer, som lever af at servicere erhvervet og medlemmer, som ikke kan acceptere niveauet af dyrevelfærd i disse besætninger?«
- Når det gælder produktionsdyr, er lovgivningen en fælles baseline. Her skal vi have respekt for de kolleger, der arbejder inden for de rammer, uanset hvad vi selv mener. Og det skal man som forening bakke op om, lød et synspunkt.
Jo mere vi kan debattere internt – jo klogere bliver vi.
Samtidig var der også flere, der pegede på emner, hvor der burde kunne opnås enighed i foreningen om at sætte ind.
- Klove fx, det er da en basal ting. Kan vi stå sammen om den, lød det retoriske spørgsmål, mens en anden påpegede, at der har været arbejdet med netop det spørgsmål i 20 år uden det store resultat.
- Måske skal der en sag til for at ændre noget, som der skulle med skuldersår, lød det lidt opgivende.
Herfra gik snakken videre til spørgsmål om hobbydyr og avl. Fra søer, der føder for mange smågrise til hunde med alt for flade snuder. Dialogen kunne være fortsat til langt ud på natten, og som en af deltagerne opsummerede:
- Jo mere vi kan debattere internt – jo klogere bliver vi.