VetSalus vil sætte fokus på dyrevelfærden i bæredygtighedsdebatten

- VetSalus skal være grobund for en saglig og faglig debat omkring fødevareerhvervet, og om hvordan vi gør tingene ordentligt, når vi skal have dyr til fødevareproduktion. Når vi har avlet dem og fodret dem, skal vi sørge for, at de overlever som stærke dyr, og at de har det godt imens, siger kvægfagdyrlæge Katrine Lawaetz, der er bestyrelsesformand i VetSalus og i Dyrlæger & Ko.

Dyrlæger & Ko, som er en sammenslutning af 28 praksis, er allerede en del af tænketanken Frej, der arbejder for mere bæredygtighed i fødevarebranchen.

- Men vi synes, fokus er for ensidigt på plantebaserede fødevarer. Det begrænser debatten.

Vi ønsker at løfte debatten om bæredygtighed og klima samtidig med, at vi bevarer den animalske produktion og sikrer dyrevelfærden.

Flere tiltag sikrer bæredygtigheden

Som rådgivende kvægdyrlæge kan man være med til at nedbringe CO2-udledningen hos kvæg. Der er mange forskellige fronter at arbejde på. Det hele starter med et godt foder. Foderets sammensætning og effektivitet er afgørende for en optimal udnyttelse af ressourcer og udledning af metangas.

- Der forskes intenst i at finde foderemner, der reducerer udledningen af metangas. Vi ved, at de findes, men man leder stadig efter de emner, der for alvor kan flytte noget.

Dernæst et solidt avlsprogram med genetisk fremdrift. Det betyder noget for det antal dyr, det er nødvendigt at have, og kan medføre en reduktion i bestanden og dermed nedsætte klimaaftrykket.

- Måske skal vi også til at bruge kønssorteret sæd, så vi kan differentiere mellem de dyr, som giver god mælk, og de dyr, som bidrager med en stor tilvækst, men som ikke laver så meget mælk. Og måske skal vi have en forlænget laktation.

Endelig er hele transporten af fødevarer over hele verden en kæmpe klimabelastning.

- Urimeligt mange dyr og fødevarer bliver transporteret rundt. Vi sender vores slagtesvin til Tyskland for at blive slagtet, og vi importerer bøffer fra Argentina og Brasilien. Men vi skal producere fødevarer lokalt i stedet for at transportere dem, når vi i virkeligheden har masser af godt produceret dansk oksekød. Udover den miljømæssige belastning, det medfører, belaster vi også de levende dyr, der transporteres.

Dyrlægens nye rolle

Alle tiltag for at sikre en mere bæredygtig produktion bliver godt modtaget af landmændene.

- I virkeligheden er det meget af det, landmændene allerede gør. Det er mere et spørgsmål om at sætte tal på og se sort på hvidt, hvor den egentlige forskel ligger, hvis man træffer den ene beslutning fremfor den anden. Måske er det dyrlægerne, der har været lidt tøvende overfor at tale med landmanden om bæredygtighed og synes, der er meget ukonkret. Men vi kan jo starte med at blive bevidste om, hvad vi har gjort hjemme på klinikken. Langt de fleste sparer allerede på strøm og vand og har cirkulære systemer til anæstesigasser. Måske har nogle praksis investeret i solceller eller sat fokus på affaldssortering. Så er det nemmere at tage snakken. For landmanden vil gerne tale bæredygtighed med dyrlægen. Dels er dyrlægen landmændenes nærmeste rådgiver, som de stoler rigtig meget på, og dels skal de i lighed med andre virksomheder aflevere en bæredygtighedsrapport for at opnå finansiering i banken fra næste år.

Katrine Lawaetz påpeger, at det er en dagsorden, der ikke forsvinder.

- Hvis vi læner os tilbage, er der nogle andre, der kommer til at bestemme, hvad der skal ske. Hvis vi gerne vil have indflydelse på, hvor vi skal hen med vores fødevareproduktion og husdyr og med dyrlægens rolle, er vi nødt til at være mere proaktive. Vi trænger til dyrlæger, som sætter sig ind det her. Mange dyrlæger vil gerne arbejde fagspecifikt med yvere, klove eller reproduktion. Men det betyder så meget for landmanden , at det er nødvendigt, at der er nogle rådgivningsdyrlæger, der dygtiggør sig inden for det her felt.

Dyrlæger i udvalg for fødevarer og dyrevelfærd

Konkret har dyrlægerne fra VetSalus været rundt og tale med flere fødevareordførere i de politiske partier. Ifølge Katrine Lawaetz tegner det til, at der bliver plads til en eller to dyrlæger i de arbejdsgrupper, der nedsættes i forbindelse med aftalen om bedre dyrevelfærd.

- Vi er blevet taget godt imod. Alle har takket ja til at mødes med os og har talt med os en time eller to. Politikerne kan jo også godt se, at det er oplagt, at vi er repræsenteret. Vi kommer med en anden ballast.

Et af de emner, dyrlægerne vil tage op, er den megen forvirring, der eksisterer omkring mærkningsordninger.

- Der er jo et skisma mellem dyrevelfærdsmærket og mærkningen for klimabelastningen. Det klassiske eksempel er en turbokylling, der får et rigtigt godt klimamærke, fordi den ikke bruger meget plads og vokser godt på et lille foder, men til gengæld vil den få et dårligt velfærdsmærke. Eller når forbrugeren skal vælge mellem en pakke billigt oksekød fra Polen, som har et lavt klimaaftryk og en pakke dyrt oksekød fra Danmark med et højt klimaaftryk, men med meget bedre dyrevelfærd. Vi vil være med til at bevidstgøre forbrugerne til at vælge klogt med en enkel og vægtet mærkningsordning, så folk kan overskue og forstå, hvordan et lavt klimaaftryk kan være et fravalg af dyrevelfærd.