Alle slagteriets medarbejdere stod helt tæt skulder ved skulder, og der var dødstille i den store kantine, da en repræsentant fra Danish Crown meddelte, at man havde besluttet at lukke slagteriet så hurtigt som muligt. Der var ikke grise og ikke økonomi til at fortsætte.
Få timer forinden var tillidsrepræsentant og dyrlæge Mette Bagger blevet kaldt på arbejde.
- Da min sektionsleder ringede og bad mig komme med det samme for at deltage i et fællesmøde i kantinen, vidste jeg straks, hvad det handlede om. Men det kom alligevel som et chok. Og at se alle dørene gå op og 800 medarbejdere gå over mod kantinen var voldsomt.
Et par måneder tidligere havde man nedlagt aftenholdet. Dengang beholdt alle dyrlægerne deres arbejde, fordi de i forvejen var underbemandede.
- Så selv om det gik nedad med slagtetallene, og det var trange tider, troede vi, at det var nok at lukke aftenholdet. Men vi endte med at lukke hele slagteriet tre uger før planlagt.
God hjælp af både kødkontrollen og ADO
Trods den chokerende nyhed om lukning var der normal produktion på slagteriet i de efterfølgende uger.
- Vi fortsatte alle med at arbejde. Så længe produktionen blev opretholdt, var det også nødvendigt at kontrolpersonalet var til stede, ellers var det ikke muligt for virksomheden at omsætte produkterne.
En af Mette Baggers største bekymringer var, hvordan ledelsen ville reagere, men bekymringen viste sig hurtigt at være ubegrundet.
-Vi havde hele vejen igennem en åben og ærlig dialog og blev behandlet med respekt. De lyttede til os og forstod vores frustrationer. Det var jo ikke fordi, der var noget galt med vores arbejde, der var bare ikke brug for os længere. Det er et vilkår i kødkontrollen, at andre bestemmer om ens arbejdsplads skal eksistere eller ej.
Vi havde hele vejen igennem en åben og ærlig dialog og blev behandlet med respekt.
I kødkontrollen forsøgte man meget hurtigt at få overblik over, hvad der var af omplaceringsmuligheder. Samtidig indførte de et midlertidigt ansættelsesstop, så Mette Bagger og hendes kollegaer fik tilbudt alle de ledige stillinger. Desværre var der ingen ledige stillinger i Nordjylland. Umiddelbart virkede det håbløst.
- Alligevel er det lykkedes at omplacere fire ud af syv medarbejdere, fordi de har været villige til at flytte eller køre langt, op mod to timer hver vej. De har haft et stort ønske om at blive i kødkontrollen og har strakt sig langt. Vi skulle beslutte os hurtigt, for ansættelsesstoppet kunne ikke opretholdes ret længe. Heldigvis var vi åbne om de jobs vi søgte, og der var ingen intern konkurrence eller misundelse. Vi blev oprigtig glade, når en kollega fik et nyt job.
Det er jeg stolt af.
Udover hjælp fra kødkontrollen har dyrlægerne fået stor hjælp af Lone Rente Hansen, der er forhandlingskonsulent i ADO.
- Hun kom hurtigt op til os. For selv om jeg som tillidsrepræsentant burde kunne klare det hele, kunne jeg ikke overskue lovgivningen og reglerne på det tidspunkt. Det var overvældende. Jeg havde også brug for bare at være ked af det. Men Lone vidste alt om det faktuelle omkring masseafskedigelser, hvor tillidsrepræsentanten ikke er særligt beskyttet, og hvad vi havde ret til hver især. Lone hjalp med at vurdere hver enkelt situation. Hun var en kæmpe hjælp.
Mette Bagger og hendes kollegaer fik også tilbudt samtaler med en psykolog fra Falck Healthcare.
- Vi brugte ham ikke så meget, men det var en stor tryghed at vide, at han var der allerede dagen efter, vi havde fået beskeden. For det var svært at komme af sted på arbejde den morgen. Jeg har også fået hilsner fra mange kollegaer fra hele landet, og to lokale praksis kontaktede os og tilbød arbejde til interesserede kollegaer. Vi blev meget glade for de henvendelser. Det er så rart at vide, at nogen tænker på en, når man selv er i krise. Man bliver så taknemmelig og tænker, at man alligevel kan bruges til noget.
Mette Bagger og kolleger har også fået hilsner fra mange kollegaer fra hele landet, ligesom to lokale praksis tilbød arbejde til interesserede kolleger.
Den sidste gris
Den sidste slagtedag var virkelig trist og fyldt med tårer, fortæller Mette Bagger.
- Vi startede ude ved modtagelsen af den sidste gris og fulgte den sidste slagtekrop ind gennem slagtegangen, som en slags sørgetog gennem hele slagteriet. Stemningen var trykket og blikkene tomme. Det har været en virksomhed med enormt meget aktivitet og støj, men pludselig var der helt stille, efter at maskinerne blev slukket en efter en.
Bagefter havde slagteriets ledelse inviteret alle medarbejdere til øl og pølser i et stort telt.
- Det føltes som en forløsning, ligesom man kender, når en begravelse er overstået. Bagefter tog vi fra kødkontrollen hjem til vores sektionsleder. Det var godt at samles.
Efterfølgende fulgte to uger med oprydning i kødkontrollens lokaler. Der var dokumenter, der skulle journaliseres, og andre skulle køres på forbrændingen eller makuleres. Alle kødkontrollens ejendele skulle pakkes ned og sendes videre til andre enheder.
- Vi sagde farvel til medarbejdere og kollegaer, vi havde kendt i mange år, hver eneste dag i løbet af de fjorten dage. Det var hårdt. Men det var godt at være en del af oprydningen og vide, at vi lukkede og slukkede ordentligt efter os. Alt i alt har det været en ordentlig proces. Alle love og regler er blevet overholdt, og vi har fået al den hjælp, vi kunne ønske os. Bortset fra en kollega, der ikke er helt afklaret endnu, er vi alle sammen videre og selvfølgelig utrolig glade for det. Forandringerne har vi ikke selv valgt, det var en beslutning og en udvikling vi ikke havde indflydelse på. Det har været en hård tid, men nu er det blevet tid til at se fremad igen.
