Da DDD sidste år foretog den store trivselsundersøgelse i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, var fokus på klinisk praksis. Det gjorde bestyrelsen i Faggruppe Gris nysgerrig – for hvordan stod det egentlig til med deres medlemmer?
For nyligt blev der derfor udsendt et spørgeskema for at undersøge trivslen blandt medlemmerne. Selvom denne undersøgelse naturligvis ikke var lige så omfattende som den, DDD foretog sidste år, gav den alligevel et interessant billede af faggruppens nuværende tilstand. Og overordnet set var der bestemt grund til begejstring – men undersøgelsen blotlagde også et specifikt problem, der gik igen hos de fleste af undersøgelsens respondenter.
Men før vi dykker ned i undersøgelsens konklusioner, er det vigtigt først at få dens fakta på plads. 38 dyrlæger havde taget sig tid til at besvare spørgeskemaet. Gennemsnitsalderen var 51, og respondenterne fordelte sig med 20 kvinder og 18 mænd. Heraf var 25 ansat i klinisk praksis, mens 13 var ansat udenfor praksis. Respondenterne talte også 26 ansatte og 12 chefer.
Praksisarbejdet giver høj tilfredshed
Adspurgt om grunden til, at dyrlægerne nød at arbejde i praksis, tegnede der sig også et gennemgående billede blandt respondenterne. Specielt friheden og den afvekslende hverdag vejede tungt hos mange, men også muligheden for at gøre en forskel både dyrevelfærds- og sundhedsmæssigt, løn samt det sociale i mødet med landmanden – og rådgivningsarbejdet i det hele taget – blev fremhævet.
Generelt trivedes dyrlægerne også rigtigt godt i praksis. Gennemsnitligt svarede respondenterne, at deres tilfredshedsniveau lå på 8 ud af 10 mulige – og hele 95 % svarede, at det enten var »overvejende sandsynligt« eller »meget sandsynligt«, at de fortsatte i praksis. Selvom utopien naturligvis er, at samtlige dyrlæger tilfredshedsmæssigt ligger på 9,8 eller derover, er dette bestemt et tal, der vækker glæde hos bestyrelsen.
Adspurgt om de mindre fornøjelige aspekter af praksisarbejdet svarede respondenterne ligeledes relativt samstemmigt: Fødevarestyrelsens kontrol af dem. Samarbejdet i sig selv blev generelt anset som værende relevant, men selve kontrollen fik en hård medfart. Respondenterne oplevede den nemlig ofte som værende direkte ubehagelig og præget af manglende faglighed, regelrytteri og overdrevet jurafokus.
Skræmmer nogle væk
Fødevarestyrelsens kontrol var desværre også et emne, der gik igen blandt de respondenter, der ikke længere er i praksis. Her var kontrollerne, som igen blev beskrevet som værende ubehagelige og usaglige, den største faktor i deres valg om at forlade praksis. Det er naturligvis tankevækkende, at kontroldelen af samarbejdet med Fødevarestyrelsen påvirker dyrlægerne i en sådan grad, at de ligefrem søger væk fra praksis.
På spørgsmålet om de kunne finde på at vende tilbage i praksis, når de havde forladt den, var svaret overvejende nej. Hele 91 % af respondenterne, der ikke længere var i praksis, var klare i mæglet og anså det som usandsynligt, at de skulle vende tilbage. Til gengæld stod det også klart, at de i deres praksistid havde været begejstrede for de samme aspekter af jobbet som de, der stadig var i praksis. Friheden, muligheden for at gøre en dyrevelfærdsmæssig forskel og jobbets sociale sider havde alle været deres yndlingsaspekter og kunne være en afgørende faktor, hvis de nogensinde skulle overveje at vende tilbage i praksis.
Kontrollen er nødvendig – men det må kunne gøres bedre
Overordnet set viste trivselsundersøgelsen altså en faggruppe, der trivedes i deres fag og nød jobbets unikke aspekter. Samtidig illustrerede den også, at samarbejdet med Fødevarestyrelsens kontrol knager i en sådan grad, at mange finder det direkte ubehageligt og endda forlader praksis som konsekvens – og når først de har forladt praksis, så kommer de ikke igen.
Det er naturligvis ikke en bæredygtig situation, og Faggruppe Gris har derfor prompte rakt ud til veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen, Charlotte Vilstrup, for at starte en dialog om, hvordan vi kommer problemet til livs. Faggruppe Gris ser derfor meget frem til at begynde en dialog om, hvordan kontrollen kan forbedres og højne forståelsen og respekten parterne imellem – for naturligvis skal ingen dyrlæge finde det hverken ubehageligt eller usagligt at underlægge sig de lovpligtige kontroller.
