Forsøgsdyr er en varm kartoffel både etisk og politisk. På den ene side bidrager de med uvurderlige videnskabelige indsigter, der tillader forskere både at redde og forbedre menneskeliv, men på den anden side er det liv, vi holder indespærret og udfører eksperimenter på.
Viljen til at tilsidesætte dyrs velfærd, frihed og helbred til menneskers fordel
har en næsten bibelsk klang: »Opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden«, som det så poetisk fremlægges i første Mosebog.
I Danmark bruges der årligt omkring 300.000 forsøgsdyr – eksklusive bananfluer, kyllingefostre og unge zebrafisk. Dog har tallet været faldende siden slutningen af 1900-tallet, og skal man tro oplægsholderne ved Forsøgsdyrenes Dag, kommer den tendens til at fortsætte. Teknologien på området bevæger sig nemlig med raketfart, og alternativerne bliver støt mere avancerede.
Eventet, der var arrangeret i et samarbejde mellem DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation (DOSO) og Sektion for Eksperimentelle Dyremodeller på Københavns Universitet, havde temaet »Dyr i undervisningen – kan vi gøre det bedre?« og kredsede omkring implementeringen af 3R, forbedring af forholdene for de dyr, som endnu bruges, og ikke mindst reduceret brug af levende dyr i forsøg med specielt fokus på alternativer.
Til det formål var der inviteret en række interessante oplægsholdere fra både undervisningens-, forskningens- og lægemiddelindustriens verden, og de gjorde tilhørende klogere på aktuelle forhold, arbejdet med 3R i undervisning og oplæring samt hvilke alternativer, der anvendes og hvordan.
Læring i situationen
Dagen begyndte med en præsentation af, hvorledes simulatorer, fx tøjdyr, bliver brugt i den kliniske færdighedstræning på Københavns Universitet. Lektor Rikke Langebæk gav en indførsel i, hvordan de bruges som led i en undervisningsmetode, der kaldes »situated learning«.
Situated learning, eller læring i situationen, er en form for læring, hvor man lærer ved at deltage i en aktivitet, der er direkte forbundet med det, man ønsker at lære. Det er en oplagt måde at træne fx kirurgiske færdigheder, så man fx kan træne at lægge et snit i abdomen på en hund, førend man første gang skal prøve det på et kadaver eller levende dyr. På den måde har den studerende trænet de individuelle færdigheder, inden det hele skal sættes
sammen til et decideret kirurgisk indgreb.
Simulatorer og modeller
Nick Jukes fra InterNICHE (International Network for Humane Education) dykkede dybere ned i den fremadstormende verden af modeller og simulatorer. De er nemlig ikke bare værdifulde indlæringsværktøjer, selv de mest sjældne sygdomme og tilstande og tillade de studerende at tilegne sig færdigheder i langt mere konsekvensfrie læringsrum, de er også gode for dyrevelfærden.
Han argumenterede for, at det er på tide at gøre op med tankegangen om, at dyreforsøg er den eneste rigtige læringsmetode, og at modeller blot er sølle approksimationer. Men vi skylder dyrene at spørge: Hvad er målet med undervisningen? For målet er jo læringsudbyttet; at tilegne sig færdigheder, tilgange og forståelse for procedurer, anatomi og indgreb – ikke at skære i dyr.
Det er en tankegang, der i stigende grad vinder indpas på verdens universiteter, specielt fordi teknologien på området er blevet utrolig avanceret. Et godt eksempel herpå er en hundemodel udviklet af firmaet SynDaver, der også laver modeller til lægevidenskaben. Modellen har virkelighedstro organer, kan simulere puls og bruges igen og igen.
Ligeledes modtager KU snart en hestemodel, der kan simulere forskellige tarm- og maveproblemer. Selve modellen er hul og har et hul i siden, hvorigennem studerende kan indføre hænder. Tricket er, at de studerende bærer små apparater på fingrene, der kan simulere følelsen af at røre ved hestens organer. At det lyder som det rene science fiction, siger kun noget om, hvor langt teknologien er kommet.
Der, hvor dyr ikke kan undværes
Der er dog stadig nogle områder, hvor man ikke kan undvære forsøgsdyrene. KU har stadig 10 heste, som bruges på uddannelsen. Her indgår de i undervisningen i alt fra håndteringen af heste til tandpleje, kolikworkshops og senestrukturer. Man har dog et stort fokus på hestenes velfærd – de har blandt andet sommerferie, private folde tilknyttet deres bokse og egen kalender, så der kan tages hensyn til den akkumulerede effekt af forsøgene. Som lektor Julie Fjeldborg fremlagde det, ville det ikke være noget dårligt liv at være forsøgshest på KU.
Samme nidkære tilgang gør sig gældende hos Novo Nordisk. Her bruges forsøgsdyr i det omfang, det er nødvendigt, og specielt indenfor dosering, blodprøvetagning, operationer og adfærdstests. Selvom forsøgsdyrene her ikke forkæles i samme grad som KUs heste, oplæres personalet utroligt grundigt for at sikre dyrene bedst mulig dyrevelfærd. Senior Laboratory Animal Veterinarian Maria K. Kiersgaard gav et indblik i oplæringen, hvor nyt personale både skal gennemgå en teoretisk prøve og en udførlig sidemandsoplæring, hvor de blot iagttager, før de får lov at håndtere dyrene.
Alt i alt var Forsøgsdyrenes Dag et spændende indblik i et spændingsfyldt område, der balancerer mellem nødvendighed, etik og teknologisk formåen. Det brede og velvalgte talerline-up betød, at deltagerne fik et nuanceret billede af brugen af forsøgsdyr samt en dybere forståelse for både fordele, ulemper og problemstillinger. Selvom der var klare forskelligartede interesser i forhold til brugen af forsøgsdyr, var det tydeligt at samtlige talere har dyrenes velfærd meget på hjerte, og at arbejdet med at forbedre deres forhold bliver prioriteret
højt.
