Annonce Banner Banner Banner

Tema: Veterinæruddannelsen i 250 år

Fra lille landpraksis til international svinerådgivning

Klinisk praksis Da Kristian Viekilde fik sit første job, var chefen altid tilgængelig for et godt råd, og der var kunder, som passede præcis til en lidt usikker, nyslået dyrlæge. Sådan er det ikke i dag, hvor han er direktør i en af Europas største veterinære svinepraksis. - Man skal være topprofessionel fra dag et og kunne træffe meget store beslutninger, siger han.

Grise Beskåret
Interview

Der står en Gazelle-pris fra 2022 i vindueskarmen på Kristian Viekildes kontor.

- Vi har faktisk fået tre af dem, fortæller han og tilføjer med et glimt i øjet, at den første var en stor oplevelse. Nu tænker vi ikke så meget over det mere..

For virksomheden PORCUS er vokset. Både gennem forretningsudvikling og fusioner. I dag er der syv medejere, 12 ansatte dyrlæger og et hovedkontor i Odense SØ – ved en af byens største indfaldsveje og med IKEA og Rosengårdscenteret som næste stop. Ikke en placering man traditionelt forbinder med en dyrlægepraksis, der har landmænd som kunder. Men den giver god mening, når man hører, hvad virksomheden med årene har udviklet sig til.

Historien begyndte i 1948, da dyrlæge Frode Svendsen overtog en lille landpraksis i Espe på Midtfyn. Kunderne var, som de var dengang, lokale landmænd og husmænd med blandet dyrehold. I 1973 overtog han søn dyrlæge Torben Svendsen en del af sin fars praksis – og flyttede i 1983 til Ringe. Det blev til Ringe Dyrehospital, der både tog sig af smådyr og husdyr.

- Da jeg blev ansat som nyuddannet dyrlæge i 2006, var de to fagområder blevet adskilt nogle år forinden og svinepraksissen var blevet til FynVet på den anden side af gaden. I 2009 blev jeg partner, og så er vi stille og roligt vokset lige siden, runder direktøren den korte version af virksomhedens historie af og pointerer, at det ikke er hans indsats alene, det har altid været en holdpræstation!

I dag er PORCUS' fysiske adresse ikke en praksis, men en administrationsbygning. PORCUS-dyrlæger har bil og  hjemmearbejdsplads og er spredt ud over hele landet, nøjagtig ligesom de kunder, de servicerer.

- Da jeg startede i branchen, begyndte dagen altid med en snak på Torbens kontor, hvor vi sad og drak kaffe og han røg smøger, som man jo gjorde dengang, husker Kristian Viekilde lettere nostalgisk tilbage og erkender kontrasten til nu.

- Der er ikke helt den samme nærhed mellem chef og medarbejdere og medarbejderne imellem. Men vi forsøger at kompensere for det på alle de måder, vi kan. Vi laver podcasts til medarbejderne, har morgenkonference på Teams, samles til dyrlægemøder og bruger Whats-app til hurtig faglig sparring, forklarer han - og glemmer ikke at nævne »klubben«, hvor dyrlægerne samles til hygge helt uden chefer.

- Sidst bookede de et sommerhus og mødtes til madlavning og vin. Det prioriterer vi at give rum til, for det er meget vigtigt for os som virksomhed, at alle føler sig som en del af et kollegialt fællesskab, mener Kristian Viekilde.

Kristian Viekilde Porcus Farve

Kristian Viekilde er svinedyrlæge, partner og direktør i PORCUS. Blandt kunderne er kæmpe svineproduktionsfaciliteter på op til 300 stalde i blandt andet Spanien.

Dyrlæge eller direktør?

Kristian Viekilde voksede op i Nordsjælland i 1980'erne. Og ja, han elskede også at se Folk og Fæ og tænkte, at det lød ret fedt at stå der en tidlig morgen med »en lille én« efter en veloverstået kælvning. Så han satte kurs mod KVL.

- Jeg ville i blandet praksis og syntes, at køer var hyggelige, smiler han.

- Men op gennem 00'erne udviklede kvægfaget sig på samme måde som hos svinene med populationsmedicinens fokus og så videre. Jeg havde mere forstand på grise – så det var dér, jeg endte.

Hvis man spørger ham i dag, om han identificerer sig mest som dyrlæge eller direktør, svarer han 50-50.

- Men når jeg bliver spurgt om, hvad jeg laver, svarer jeg altid dyrlæge. Det skyldes dog nok mest, at det er for svært at forklare, hvad mit arbejde egentlig består i. Hvis jeg skal være helt præcis, burde jeg nok beskrive det sådan her: Jeg er rådgivende ingeniør på nogle store fabrikker med grise. Hvor det i stedet for maskiner handler om at optimere på de små biologiske processer samtidig med, at jeg balancerer hensynet til dyrevelfærd, antibiotikaforbrug, fødevaresikkerhed og zoonoser, siger han eftertænksomt.

Han kører stadig ud på sundhedsrådgivningsbesøg hos kunder og følger op på tiltag og rådgiver om produktivitet, dyrevelfærd, smittebeskyttelse, sundhed og antibiotikaforbrug.

Når jeg bliver spurgt om, hvad jeg laver, svarer jeg altid dyrlæge.

- Kort sagt handler det om at opfylde de krav, der er i »Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger«. Men jo også om, hvordan landmanden kan optimere sin produktion. Det er præcis det, vi i Danmark er verdensmestre i. Vi er lysår foran andre lande, når det gælder om at have den højeste produktion og det laveste antibiotikaforbrug, slår Kristian Viekilde fast.

Og netop derfor er PORCUS-kunder ikke udelukkende danske.

Kunstig intelligens og internationale kunder

PORCUS har over 1.100 besætninger i Danmark. Men også kunder i udlandet, der køber sig til rådgivning. Fx i Spanien, hvor produktionsskalaen er en helt anden end i Danmark. 

- Det er specielt for dyrlægefaget, at man kan opdyrke udenlandske kunder. Mig bekendt er det kun svinedyrlæger, der kan det, siger Kristian Viekilde.

Det internationale arbejde begyndte for alvor for cirka 15 år siden, da de første kunder kom i hus via danske kunders udenlandske relationer. Og det kan faktisk godt lade sig gøre at lave sundheds- og optimeringsrådgivning på grise i Thailand, selv om man sidder i Danmark. Det sker blandt andet ved hjælp af kunstig intelligens.

- Vi har en ejerandel i et softwarefirma, som har udviklet et computersystem, der kan forudse, hvor hurtigt dine grise vokser med seks grams nøjagtighed. Det er blandt andet baseret på data omkring fx foder, som du taster ind og store mængder matematik. Det vil sige, at vi med tiden kan monitorere om grise på den anden side af jordkloden vokser som de skal eller ej og, at vi kan optimere produktionen helt uden at have set grisene, forklarer Kristian Viekilde.

Han mener ikke, at glæden ved faget og dyrene forsvinder af den grund.

- Jeg har tidligt været meget bevidst om, at jeg ikke er den type dyrlæge, der vil gøre det meget godt for få dyr. Jeg vil hellere gøre det bedre for tusindvis af dyr.

Jeg vil hellere gøre det bedre for tusindvis af dyr.

Et fag for de få

Når Kristian Viekilde og resten af PORCUS skal rekruttere nye medarbejdere, bliver de ikke væltet af ansøgninger. Han erkender, at det svinefaglige ikke er det område, der har den største interesse – især ikke blandt nyuddannede.

- Men vi håndplukker vores medarbejdere og forsøger at italesætte, at vi har et fedt kollegialt sammenhold, masser af faglige udfordringer, og at PORCUS er et sjovt sted at være, bedyrer han.

Kristian Viekilde er ikke overbevist om, at dyrlægeuddannelsen er gearet til den virkelighed, som kandidaterne møder i svinepraksis, men det har den nok aldrig været.

- Når det gælder den biologiske helhedsforståelse, kan dyrlægen noget unikt. Men der er andre personlige kompetencer, der er lige så vigtige i vores branche, forklarer han.

For allerede fra første dag skal en nyuddannet begynde at træffe meget store beslutninger. Beslutninger, der kan betyde en forskel på mange hundrede tusinde kroner for deres kunder.

- Det er et miljø, hvor de skal præstere og være proaktive. Men det er klart, at ingen bliver kastet ud, hvor de ikke kan bunde. Vi gør selvfølgelig, hvad vi kan for at klæde dem på og støtte dem, så de ikke drukner i store beslutninger. Beslutninger kan altid vendes med en kollega, og vi praktiserer sidemandsoplæring og har dem med ude at køre i et par måneder, inden de bliver sendt ud på egen hånd, forklarer direktøren.

Kristian Viekilde og hans partnere drømmer om endnu flere medarbejdere – og kunder for den sags skyld.

- Den helt store ambition er, at vi bliver en global dyrlægevirksomhed med kontorer over hele verden. Det kan være, vi mødes i Chicago næste gang, Dansk Veterinær tidsskrift vil skrive en artikel, slutter han drømmende og tilføjer:

- Hvorfor ikke? Når man ser, hvad der er sket de sidste 20 år, er intet umuligt. Som partnere i virksomheden er vi meget forskellige, men vi deler glæden ved at skabe noget nyt.

CB Gris