At Gregers Gregersen blev uddannet som dyrlæge i 1976, har han aldrig fortrudt. Tværtimod – og da han under interviewet bliver spurgt til valget, udbryder han:
- Det er en fantastik uddannelse. Jeg kunne ikke ønske mig noget bedre. At være dyrlæge har i alle årene været mit ønskejob.
Det er tydeligt, at Gregers virkelig mener, hvad han siger. I en alder af næsten 73 år er entusiasmen og fortælleglæden om veterinærfaget stadig intakt, og han jonglerer sikkert med navne og årstal fra et langt liv som dyrlæge. Det skinner igennem, at han både kan lide dyr og mennesker.
Det var dog ikke oplagt, at Aalborg-drengen født i 1950 skulle ende som dyrlæge. Han blev født ind i en familie, hvor det at tage studentereksamen ikke var almindeligt, men en tilskadekommen kaninunge gjorde udslaget. På en byggelegeplads var kaninen »Putte« nemlig blevet bidt ganske alvorligt på bugen af en voksen kanin. Med husråd fra forældrene fik den 10-årige Gregers kaninen behandlet med levertransalve, og kaninen kom sig! Så var interessen for at hjælpe dyr vakt, og derfor flyttede han et årti senere til København for at studere på KVL.
Det var i 1969, og målet var lige fra begyndelsen af at blive praktiserende dyrlæge. Inden da blev studietiden dog forlænget med et halvt år, fordi Gregers sammen med ni andre initiativtagere i 1972 oprettede et værtshus i Griffenfeldsgade ved navn »Hånd i hanke«. Værtshuset nåede at eksistere i omkring tyve år, og nogen kan måske endnu huske fra Peter Øvig Knudsens bøger, at værtshuset spillede en rolle i historien om Blekingegadebanden. Men det skete længe efter, at Gregers havde forladt København.
Blandet praksis og slagteri
Gregers ville som sagt ud at praktisere dyrlægefaget. Første job som nyuddannet dyrlæge i 1976 var i en blandet praksis hos dyrlæge Martin Lundorff i Rødkjærsbro, og her blev han i tre år. Gregers var meget glad for dette alsidige job, der involverede produktionsdyr kombineret med lidt smådyr ind imellem.
De var to dyrlæger i en »halvanden mands praksis«, som Martin kaldte det, så derfor fyldtes den resterende tid ud med slagteriarbejde. Gregers elskede at køre ud til de mange små landbrug, hvor han efterhånden kendte landmændene temmelig godt og eksempelvis vidste, hvornår de sov middagssøvn. Praksissen havde også et par større landbrug med over 100 køer, men her hang der typisk blot en seddel på døren om, hvilken ko der var syg.
- Det var jo egentligt også fint nok, for så kunne man jo bare behandle koen og tage videre. Men det var i længden ikke så sjovt at være dyrlæge på den måde uden kontakt med landmanden, forklarer Gregers.
Efterhånden som strukturudviklingen i slutningen af 1970’erne gjorde brugene større, begyndte Gregers derfor at se sig om efter nye udfordringer.
På sit lange CV kan Gregers Gregersen blandt andet skrive praktiserende dyrlæge, embedsdyrlæge, virksomhedsejer, iværksætter og forsøgsdyrsveterinær.
Medejer af Aalborg Dyrehospital
Gregers ønskede et dyrlægearbejde med tæt kontakt til ejerne, og så var smådyrene jo et oplagt valg. Tilmed havde han allerede i Rødkjærsbro med interesse taget sig af smådyrene, og nu overvejede han derfor at gøre dem til sit hovederhverv. Egentlig havde han sine betænkeligheder herved, for var det ikke bare unødig luksus at behandle på kanariefugle, hunde og katte fremfor at fokusere på de produktionsdyr, der reelt havde betydning for landets økonomi? Dog fandt Gregers frem til, at kæledyrene også havde betydning, men bare på en anden måde:
- Hvis gamle fru Jensens lille hund er dårlig, så har fru Jensen det heller ikke godt. På den måde er det også vigtigt med smådyrene. Kæledyr betyder meget for mange menneskers mentale sundhed.
Gregers blev snart herefter ansat som assistent på Aalborg Dyrehospital og samme år – i 1979 – blev han tillige kompagnon på dyrehospitalet. Her faldt han til ro, og han forblev på stedet i hele 28 år.
Aalborg Dyrehospital beskæftigede sig først og fremmest med smådyr og heste. Gregers blev dog mest hjemme på hospitalet, hvor han tog sig af smådyrene, men deltog dog også i vagterne i den udkørende hestepraksis. I 1989 blev han fagdyrlæge i sygdomme hos hunde og katte.
Guldbehandlinger
Under sit virke som dyrlæge i Aalborg fik Gregers interesse for akupunktur, og han opnåede også at blive IVAC-certificeret akupunktør i 1991. På dyrehospitalet blev han af dyrlæge Jens Klitsgaard præsenteret for, at man tilsyneladende kunne opnå en længerevirkende effekt ved at placere små guldstykker ved akupunkturstederne omkring hofteledet. Behandlingen blev blandt andet brugt ved artoser hos hunde, og som Gregers forklarer:
- Virkningen var lovende, idet 70-80 procent af hundene blev smertefrie efter behandlingen. Vi kaldte det for »permanent akupunktur«, men senere viste videnskabelige studier, at virkningen snarere skyldes, at guldpartiklerne afgiver ioner, som makrofagerne optager – hvorved inflammationen hæmmes.
Gregers fandt metoden interessant, og sammen med kollegaen Kristian Pedersen udviklede han metoderne, blandt andet ved at anlægge flere små guldstykker omkring ledkapslen, og behandlingen blev udstrakt mod slidgigt hos både hunde, katte og heste.
Tiden var kommet til at udbrede kendskabet til metoden til andre kollegaer. I 2005 oprettede Gregers og Kristian derfor selskabet Goldtreat ApS. Gregers og Kristian rejste i de følgende år rundt til 50-60 veterinære klinikker i ind- og udland, hvor de demonstrerede behandlingen på klinikkernes egne patienter. På den måde kunne de lokale dyrlæger selv følge virkningen med egne øjne.
Forretningsmodellen var, at Goldtreat ApS så efterfølgende skulle sælge guldet til klinikkerne i form af autoklaverede guld-implantater, der oprindeligt blot var afrundede guldstykker, men som efterhånden blev udviklet til små garnnøgler, som gav bedre plads til makrofagerne.
Gregers og Kristian var glade for dette arbejde, selvom guldfirmaet aldrig blev nogen guldrandet investering. Gregers og Kristian er i øjeblikket ved at afhænde firmaet, men inden da har Gregers allerede startet et nyt firma op, nemlig Human GoldInject ApS. Det nye firma omhandler guldbehandling af mennesker med artroser. Et forskningsområde som blandt andet smerteforskere på Aalborg Universitetshospital har arbejdet med i de senere år.
Biomedicin på deltid
Gregers var egentlig gået på pension, men blev så i 2021 opfordret til at tiltræde en deltidsstilling som forsøgsdyrsveterinær ved Aalborg Universitet og Aalborg Universitets Hospital. Han har fungeret i denne stilling lige siden, men stopper i dette forår, hvor stillingen opnormeres til en fuldtidsstilling, og den har Gregers ikke lyst til at søge. Han vil hellere hellige sig sin gamle interesse for sejlads, og så skal der også være tid til de tre børn og i alt otte børnebørn. Gregers er et socialt og alsidigt menneske.
