Annonce Banner Banner Banner

PFAS og dyr – hvad ved vi?

Toksikologi Der er i øjeblikket stor offentlig opmærksomhed om ophobning af PFAS i dyr, mennesker og miljøet omkring os. Men vores viden om PFAS-problemets omfang i Danmark er stadig meget begrænset.

20230127 142700 L 8640X5760ma

En tidligere losseplads i Søballe i Skanderborg kommune ligger tæt på skovbækken Skærbæk, der løber ud i Knudsø. Lossepladsen blev i 1970’erne blandt andet brugt til affald fra en tæppeproducent, og en mulig PFAS-forurening kan være en trussel for grundvandet i området.

© Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Indblik

PFAS er en forkortelse for per- og polyfluoroalkyl-stoffer, der er en stor gruppe på flere end 9.000 syntetiske kemikalier, som alle indeholder fluor [1]. Netop fluordelen er vigtig, fordi fluor-carbon-bindinger gør stofferne meget stabile og svært nedbrydelige i naturen og i organismer, hvorved de ophobes i fødekæderne.

PFAS har været anvendt af industrien i de seneste godt 70 år og er med tiden blevet spredt, så de formentlig i dag kan findes overalt på kloden – lige fra i grundvandet til kvinders modermælk. PFAS har blandt andet været anvendt i brandslukningsskum og til imprægnering af tæpper, men anvendelsesområderne er utallige.

Produktionen af perfluorooctane sulfonyl fluoride (PFOSF)-baserede produkter blev allerede frivilligt udfaset mellem 2000-2002 af producenter (inklusive firmaet 3M) som følge af forhandlinger med US-EPA [2]. Så sent som i 2020 blev PFAS helt forbudt som tilsætning til fødevarekontaktmaterialer (det indgik blandt andet tidligere i pizzabakker og stanniol), og grænseværdierne i drikkevandet og fødevarer er for nyligt blevet kraftigt reduceret ud fra en vurdering af deres farlighed.

Forskning i PFAS og de sundhedsmæssige konsekvenser

Danske forskere har beskæftiget sig med de negative sider ved PFAS i over 20 år, herunder forskning koncentreret om forholdene hos dyr og mennesker i Grønland og Arktis. En god del af dette arbejde er gennemført i forbindelse med det arktiske miljøsamarbejde under AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Programme), som har fundet sted siden midten af 1990’erne [3]. Danske forskere har således indgået i dette samarbejde med flere end 31 videnskabelige artikler og en lang række Internationale Assessment rapporter [3].

Blandt de vigtigste resultater af denne forskning er, at PFAS transporteres med hav- og luftstrømme så fjernt som til de arktiske områder. Desuden udviser stoffer som PFOS en opkoncentrering for hvert led i fødekæden (biomagnificeres op til 100 gange for hvert led i fødekæden), hvilket betyder, at dyr i toppen af de marine fødekæder såsom isbjørne og fangerbefolkninger har særdeles høje koncentrationer, hvoraf mange er over tærskelværdierne for sundhedsskadelige effekter på immunsystemet, reproduktion og cancerrisiko. I Østgrønland toppede fx PFOS-niveauerne for sæler og isbjørne i årene mellem 2004-2006, men ligger stadig højt, og isbjørnejægere har derfor en høj eksponering.

Hvor stort problemet så reelt er med at spise kød fra græssende dyr, er stadig uvist.

Desuden viser undersøgelser af hjernevæv, at PFAS-forbindelser krydser blod-hjerne-barrieren og påvirker både nervernes signalstoffer og hormonkoncentrationer, herunder testosteron hos dyr og dermed sikkert også hos mennesker.

PFAS i grund- og drikkevandet i Danmark

Der mangler i dag helt basal viden om forureningen med PFAS i Danmarks miljø, herunder indholdet i fisk og landpattedyr, som spises af mennesker. Den eksisterende viden begrænser sig primært til undersøgelser af indholdet i grund- og drikkevandet, som formodes at være en væsentlig kilde til den almindelige danskers eksponering.

Der er gjort fund af PFAS i rigtigt mange grundvandsboringer på tværs af hele landet, og alle almene vandværker blev derfor sidste år pålagt undersøgelser for PFAS, hvor indholdet af undergrupperne PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS tilsammen ikke måtte overskride den skærpede grænseværdi på to nanogram per liter vand [4].

Miljøstyrelsens undersøgelse af 278 grundvandsboringer viste spor af PFAS i 24 % af prøverne, hvoraf de 4 % tillige lå over grænseværdien. Fundenes geografi afspejler punktforurening de pågældende steder og stammer blandt andet fra brandøvelsespladser. Efterfølgende har hver femte kommune gjort fund af PFAS over grænseværdien i mindst én drikkevandsboring. Værst ramt er Frederikshavn med 29 og Fanø med otte indvindingsboringer, og nogle af disse er taget ud af funktion, eller vandet fortyndes med vand fra andre boringer [12].

PFAS på statslige arealer

Foruden drikkevandsområderne er der for nylig undersøgt for PFAS i græsprøver fra 67 statslige arealer, og her har de 60 af arealerne haft koncentrationer over Fødevarestyrelsens indikatorværdier. På 47 af arealerne er tillige målt for PFAS i overfladevand, og her indeholdt prøverne fra ni af arealerne værdier over indikatorværdien [5].

Med indikatorværdier forstås, at der kan være problemer, men at der mangler forskning til endeligt at afklare dette. Det var langt overvejende vestvendte kystarealer, særligt den jyske vestkyst, der blev undersøgt, da PFAS fra havet kan spredes med havskum til kystnære landområder. De høje værdier på statens arealer kan have betydning for deres afgræsning, da kødet fra kreaturer og vildt muligvis kan komme til at indeholde for høje koncentrationer af PFAS. Der er derfor iværksat yderligere målinger af flere statslige kystnære arealer [5].

Begrænset viden om PFAS i husdyr

Hvor stort problemet så reelt er med at spise kød fra græssende dyr, er stadig uvist, idet vores viden om PFAS i husdyr stadig er begrænset. I et enkelt tilfælde er der dog fundet forhøjede værdier af PFOS hos kvæg, som græssede ved en gammel brandskole, hvor man havde holdt øvelser, der involverede brandslukningsskum med indhold af PFOS. Køerne tilhørte Korsør Kogræsserforening, som igennem årene havde fordelt kødet blandt sine medlemmer.

Det kunne derfor give god mening også at få testet foder til kæledyr.

I 2021 blev 187 borgere, der alle havde spist af kødet fra disse dyr, testet for PFOS-koncentrationen i blodet. Resultaterne var varierende lige fra meget lave værdier til værdier, der var op til 25 gange højere end hos normalbefolkningen. I gennemsnit indeholdt de testede personer cirka dobbelt så meget PFOS som det, man plejer at finde i mennesker, og flere af de testede personer tilbydes kolesterol-sænkende medicin, idet nogle af de toksiske effekter er forhøjet kolesterol og andre hjerte-kar-relaterede sygdomme. Også oksekødet havde værdier langt over det acceptable niveau [13].

Senest er der fundet forhøjede værdier af PFAS i økologiske æg, og i et enkelt tilfælde er æg fra en producent blevet tilbagekaldt af samme grund [6]. Det økologiske hønsefoder har som proteinkilde indeholdt fiskemel, hvor PFAS er blevet overført via binding til proteiner i æggeblommerne. Fiskemelet er blevet tørret i en proces, der nu viser sig at have opkoncentreret PFAS. Da kilden således er opsporet, er det muligt at gøre noget ved problemet. Det kunne derfor give god mening også at få testet foder til kæledyr – det indeholder i nogen udstrækning også fiskebenmel.

Fødevarestyrelsen foretager løbende kontrol for PFOS i fødevarer fra blandt andet kyllinger, oksekød, svinekød, mælk, hjorte og ørreder – dog uden forhøjede værdier [6].

DDDKURSUSCOLOURBOX1811420

Begrænset viden om PFAS i vilde dyr og vildt

En nylig undersøgelse af vildt har givet et lille fingerpeg om mulige kilder i den danske natur [7-8]. I undersøgelsen er analyseret råvildt, harer og andefugle fra fem forskellige områder i Danmark. Analyserne var dog begrænset til to rådyr og to harer fra Flyvestation Værløse vest for København, og kan derfor ikke rigtig bruges til så meget. Dog overskred ingen af de fire dyr grænseværdierne for lever og muskulatur.

Værre så det ud for analyserne af andefuglene fra vestkysten. Her blev der undersøgt 50 ænder omfattende pibeænder, krikænder, spidsænder, gråænder, knarkænder og skeænder. Indholdet af PFAS i de analyserede ænders muskulatur og lever fra Agger Tange og Harboøre Tange overskred grænseværdierne markant, mens ænder fra Veststadil Fjord og Nyord (ved Møn) generelt havde et lavt indhold af de skadelige stoffer.

Disse undersøgelser tyder derfor på kilder fra Nordsøen, som også er påvist i undersøgelser af havvand, havskum og andre prøver langs kysten i Lemvig Kommune [9]. Hvorvidt kilderne skal findes blandt de cirka 552 olieboreplatforme, der har opereret i årtier i Nordsøen, er uvist [10].

Fødevarestyrelsen foretager ligeledes kontrol for PFOS i fødevarer som hjorte og ørreder, men hjorte har indtil videre ligget lavt [6]. Tilsvarende blev også 10 arter af marine fisk undersøgt samme år, og her blev der påvist PFOS i ising (1 ud af 3), pighvar (1 ud af 1), rødspætte (2 ud af 3) og skubbe (1 ud af 2), men alle disse var under grænseværdien [6].

Som det fremgår af ovenstående, er det ekstremt begrænset, hvor mange analyser, der er gennemført i dansk vildt, og et betydeligt større antal er påkrævet indenfor den nærmest fremtid, hvis de kommende generationers sundhed skal sikres.

Hvad betyder PFAS så for menneskers sundhed?

I skrivende stund er det vanskeligt at få et overblik over PFASs betydning for den almene danskers og særligt udsatte gruppers sundhed, da der mangler viden om forureningens omfang. Bekymringen over PFOS er dog øget de senere år, og i 2020 fastsatte EFSA et acceptabelt samlet ugentligt indtag af PFOS, PFOA, PFHxS og PFNA til blot 4 nanogram per kg, hvilket var en skærpelse i forhold til tidligere tiders anbefalinger [11].

Der er en utvetydig mangel på helt basale overvågningsprogrammer af den danske natur.

Det er primært de langsigtede effekter, som bekymrer. PFAS kan således påvirke immunforsvaret, hvilket blandt andet ses ved dårligere effekter af vaccination af børn og sandsynligvis også en øget risiko for sygdomme senere i livet [11]. Ligeledes kobles PFAS sammen med øget risiko for aborter, lavere fødselsvægt, leverskader og forhøjet kolesterol i blodet. Der er ligeledes mistanke om øget cancerrisiko, og at stofferne er hormonforstyrrende.

Disse nævnte informationer viser med al tydelighed, at man i Danmark ikke har taget PFAS-problematikken tilstrækkeligt alvorligt, og at der er en utvetydig mangel på helt basale overvågningsprogrammer af den danske natur, så man kan sætte ind i tide. Sammenlignet med Arktis er det beskæmmende, hvad der gennemføres af overvågningsprogrammer omkring miljøforurening i Danmark, og det bør der rettes op på.