Baggrund
Behandling af bakterieinfektioner hos grise udgør en stor andel af det veterinære forbrug af antibiotika i Danmark. Kliniske prøver fra grise sendes hovedsageligt til Veterinært Laboratorium under Landbrug & Fødevarer, som udfører bakteriedyrkning, artsidentifikation og fænotypisk resistensbestemmelse.
DANMAP har siden 2015 fulgt udviklingen af antimikrobiel resistens i kliniske bakterieisolater fra grise, herunder Actinobacillus pleuropneumoniae, hæmolytisk Escherichia coli og Streptococcus suis. I 2021 blev denne overvågning suppleret med helgenomsekventering (WGS) af udvalgte isolater med henblik på at identificere resistensgener og -mutationer og sammenligne disse fund med de fænotypiske resultater.
I 2022 omfattede overvågningen desuden Bordetella bronchiseptica, Clostridium perfringens (kun WGS), Erysipelothrix rhusiopathiae (kun WGS), non-hæmolytisk E. coli, Glaesserella parasuis (kun WGS), Klebsiella pneumoniae, Salmonella enterica og Staphylococcus hyicus.
Resultater
Fænotypisk resistensbestemmelse viste, at hyppigheden af antimikrobiel resistens generelt set lå på samme niveau som i tidligere år. En bemærkelsesværdig undtagelse var den øgede hyppighed af neomycin-resistens i hæmolytisk E. coli, der steg fra 6,9 % i 2016 til 43,2 % i 2022. Dette er bekymrende, fordi neomycin er et af kun få antibiotika, der anbefales som førstevalg til behandling af E. coli-associeret fravænningsdiarré. Desuden udviste hæmolytisk E. coli også resistens over for de andre førstevalg, herunder amoxicillin/clavulansyre (13,5 %), ampicillin (60,9 %), spectinomycin (57,4 %), trimethoprim/sulfamethoxazol (54,8 %) og streptomycin (78,0 %).
Den hurtige stigning i neomycin-resistens hænger formentlig sammen med et øget forbrug af neomycin til behandling af bakterieinfektioner i fravænningsgrise efter to nylige beslutninger om at begrænse brugen af colistin i 2016 og forbyde brugen af medicinsk zink i 2022. WGS viste, at neomycin-resistens i hæmolytisk E. coli skyldes tilstedeværelsen af et gen, der hedder aph(3')-Ia, og som også blev fundet i en række andre patogener, herunder non-hæmolytisk E. coli, G. parasuis K. pneumoniae og S. enterica.
Det tyder på, at aph(3')-Ia sidder på et mobilt genetisk element, der kan overføres mellem forskellige arter. Disse resultater understøttes af to nye studier, som er beskrevet i en tidligere artikel i Dansk Veterinærtidsskrift. WGS viste et fortsat lavt niveau af resistens over for antibiotika, der anses for at være kritisk vigtige for human medicin. For de fleste patogene bakterier var der en høj overensstemmelse mellem de fænotypiske resistensdata og tilstedeværelse/fravær af tilsvarende resistensgener og -mutationer (99,7 % for A. pleuropneumoniae, 64,5 % for B. bronchiseptica, 92,8 % for hæmolytisk E. coli, 93,9 % for non-hæmolytisk E. coli, 61,7 % for K. pneumoniae, 95,7 % for S. enterica, 92,6 % for S. hyicus og 94,0 % for S. suis).
Detaljerede resultater for A. pleuropneumoniae, hæmolytisk E. coli og S. suis kan findes på DANMAPs hjemmeside. Resultater for de andre patogener ligger på Dansk Veterinær Konsortiums hjemmeside.
Konklusion
WGS er et lovende værktøj til forudsigelse og overvågning af antimikrobiel resistens i patogene bakterier fra grise og til at spore spredningen af specifikke resistensgener og patogene bakterier i og mellem dyr og mennesker. Anvendelse af WGS som vejledning til dyrlægers valg af antibiotika kræver imidlertid yderligere undersøgelser, herunder fastsættelse af kliniske grænseværdier for veterinært vigtige antibiotika og en øget viden om forekomsten af resistensgener og -mutationer i patogene bakterier fra dyr.
Lina M. Cavaco1, Mikkel Lindegaard1; Ute W. Sönksen1 Pia T. Hansen1, Svend Haugegaard2, Charlotte M. Salomonsen2, Peter Damborg3 og Jesper Larsen1
1Bakterier, Parasitter & Svampe, Statens Serum Institut.
2Veterinært Laboratorium, Landbrug & Fødevarer.
3Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet.
