Politiassistenterne Niels Arberg og Trine Andersen er ansat i den Landsdækkende Enhed for Operativ Dyrevelfærd og Tungvogn under Midt- og Vestsjællands Politi. Politikredsen fik med den seneste politireform det landsdækkende ansvar for de politifaglige og juridiske opgaver på dyrevelfærds- og tungvognsområdet. Niels Arberg og Trine Andersen yder således support til de enkelte Dyrevelfærdsenheder, tilrettelægger specialuddannelsen af medarbejderne og sørger for, at alle løbende får relevant faglig sparring.
- Det er vores afdeling, der oversætter lovgivningen til operativ brug, ligesom det er os, der bærer oplysningerne tilbage til ministeriet, hvis betjentene oplever, at der er opgaver, som ikke kan løses indenfor lovgivningen, forklarer Trine Andersen om det landsdækkende arbejde, der både rummer dyrevelfærd, dyretransport, dyresundhed og det internationale samarbejde under CITES (Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora).
Overblikket over alle de politiopgaver, der handler om dyr (med undtagelse af hundeloven og hittedyr), er således samlet hos Niels Arberg og Trine Andersen. Sidstnævnte blev ansat i forbindelse med oprettelsen af Dyrevelfærdsenhederne, men også inden da var der fokus på dyrevelfærd som fagområde hos politikredsene, minder Niels Arberg om.
- Allerede tilbage i 2007 blev det besluttet, at hver kreds skulle have uddannede medarbejdere til dyreværnssager, som har modtaget undervisning i sagsbehandling af denne type sager. Det nye, der er sket ved oprettelsen af de tre specialiserede dyrevelfærdsenheder, er, at de tre enheder arbejder proaktivt. Det betyder fx, at der sker en overvågning af annoncemarkedet, når det handler om ulovlig import af hundehvalpe, siger Niels Arberg.
Netop hvalpefabrikker og ulovlig handel med hunde var et af de fokusområder, som der var et politisk ønske om at handle på, da oprettelsen af de specialiserede dyrevelfærdsenheder blev vedtaget. Og et fokusområde, hvor indsatsen har båret frugt med flere domme for ulovlig import af hunde – senest i september 2022, tilføjer Niels Arberg.
Dyrlægen spiller stor rolle
Der er tilfælde, hvor det giver rigtig god mening at inddrage en praktiserende dyrlæge – og ofte en dyrlæge, der kender den pågældende dyreejer, fortæller de to uddannelsesansvarlige. Det sker fx, når politiet vurderer, at en dialogbaseret tilgang er den bedste.
- De fleste dyrevelfærdssager sker, fordi et menneske er i krise. Vi skal hjælpe dyret, men som betjente skal vi også hjælpe mennesket. Og det bedrer ikke nødvendigvis situationen, at en betjent truer med bøder. Her kan dyrlægens ord meget ofte vægte højere overfor dyreejeren, når dyrlægen forklarer, hvad dyrets behov er. Ikke mindst i situationer, hvor aflivning er den bedste løsning, uddyber Niels Arberg.
Omvendt sker det også, at den praktiserende dyrlæge har brug for politiets hjælp. Fx hvis dyrlægen formoder at et givent dyr på trods af dyrlægens anvisning, hverken har fået den rette behandling eller er blevet aflivet.
- Er der mistanke om, at der er noget galt i et dyrehold, kan politiet køre ud og kigge på det – og også give et pålæg om behandling eller aflivning. Pålægget gives på baggrund af en veterinærfaglig erklæring, der udformes skriftligt af dyrlægen, så både det veterinærfaglige og juridiske grundlag er på plads, forklarer Niels Arberg og tilføjer, at Den Danske Dyrlægeforening har udarbejdet en vejledning til netop det.
»En af grundende til at jeg søgte stillingen i den landsdækkende enhed er, at mit private hjerte banker for dyr«, siger Trine Andersen, der står for den dyreværnsundervisning, som medarbejderne i specialenhederne gennemgår
Lærer af dyrlæger
Det er Fødevarestyrelsens dyrlæger, der har den største kontaktflade med politiets dyrevelfærdsenheder. Ikke mindst er det styrelsens dyrlæger, der underviser på den uddannelse, betjentene gennemgår, når de skal arbejde med dyrevelfærd eller tilknyttes en dyrevelfærdsenhed.
- Betjentene bliver blandt andet undervist i de forskellige skader, dyr typisk kan have, deres behov og adfærd samt huldvurderinger. Men ud over det får de jo også hurtigt en del erfaring, når de kører ud til anmeldelser, forklarer Trine Andersen.
Det er også Fødevarestyrelsen, der har ansvar for at tolke lovgivning og regler på dyreområdet – og derfor er det Fødevarestyrelsen, Niels Arberg og Trine Andersen henvender sig til ved tvivlsspørgsmål.
- Og når det så skal overføres til praktisk brug for betjentene, er det vores afdeling, der oversætter det, tilføjer Trine Andersen.
Samarbejdet mellem Fødevarestyrelsen, anklagemyndigheden og politiet sker både på nationalt og regionalt niveau, hvor hver politikreds samarbejder med den relevante veterinær- og fødevareenhed. I det daglige arbejde er det embedsdyrlægen, der bliver tilkaldt, når politiet står med en konkret sag, som kræver en dyrlægefaglig vurdering.
- Det er vigtigt at understrege, at det ikke er politiet, der vurderer dyrene, det er dyrlægen. Og i de fleste tilfælde forsøger politiet at involvere dyrlægen fra begyndelsen, beskriver Trine Andersen.
Dyrlægen spiller stor rolle
Der er tilfælde, hvor det giver rigtig god mening at inddrage en praktiserende dyrlæge – og ofte en dyrlæge, der kender den pågældende dyreejer, fortæller de to uddannelsesansvarlige. Det sker fx, når politiet vurderer, at en dialogbaseret tilgang er den bedste.
- De fleste dyrevelfærdssager sker, fordi et menneske er i krise. Vi skal hjælpe dyret, men som betjente skal vi også hjælpe mennesket. Og det bedrer ikke nødvendigvis situationen, at en betjent truer med bøder. Her kan dyrlægens ord meget ofte vægte højere overfor dyreejeren, når dyrlægen forklarer, hvad dyrets behov er. Ikke mindst i situationer, hvor aflivning er den bedste løsning, uddyber Niels Arberg.
Omvendt sker det også, at den praktiserende dyrlæge har brug for politiets hjælp. Fx hvis dyrlægen formoder at et givent dyr på trods af dyrlægens anvisning, hverken har fået den rette behandling eller er blevet aflivet.
- Er der mistanke om, at der er noget galt i et dyrehold, kan politiet køre ud og kigge på det – og også give et pålæg om behandling eller aflivning. Pålægget gives på baggrund af en veterinærfaglig erklæring, der udformes skriftligt af dyrlægen, så både det veterinærfaglige og juridiske grundlag er på plads, forklarer Niels Arberg og tilføjer, at Den Danske Dyrlægeforening har udarbejdet en vejledning til netop det.
Muligt at anmelde anonymt
Politiet har forståelse for, at der kan være tidspunkter, hvor det ikke er trygt for dyrlægen at anmelde en dyreholder direkte til politiet – af den simple grund, at man her sjældent har mulighed for at optræde som anonym anmelder.
- Derfor forsøger vi også at udbrede kendskabet til alternativerne, som er at give et anonymt tip til Fødevarestyrelsen eller at kontakte Dyrenes Beskyttelse, der så kan anmelde på vegne af dyrlægen.
Politiet opfordrer de praktiserende dyrlæger til at benytte sig af denne mulighed – ikke mindst når det gælder mistanke om ulovlig handel med hunde.
- I forhold til denne lovovertrædelse er dyrlægen nemlig ikke forpligtet til at anmelde, men det er jo selvsagt en stor hjælp, at de gør det – anonymt eller ej. Dyrlægerne har stor værdi som øjne og ører – og de er meget troværdige anmeldere.
»Internationalt set har vi i Danmark en særstatus i forhold til dyrevelfærd. Det er unikt, at politiet har hjemmel til at gå ind alle steder, hvis der er bekymring for dyr – og at det gælder alle arter«, erfarer Niels Arberg, når han samarbejder med sine internationale kolleger om fx handel med truede dyr.
Den svære graduering
Andre situationer, hvor en praktiserende dyrlæge kan blive anmodet om at assistere politiet, kan være på tidspunkter, hvor embedsdyrlægen er utilgængelig, eller hvor der er behov for flere dyrlæger på stedet. Den største forskel på, om det er en embedsdyrlæge eller en praktiserende dyrlæge, der skal vurdere en potentiel overtrædelse af dyrevelfærdsloven, er erfaringen i at skrive den veterinærfaglige erklæring, siger Niels Arberg og Trine Andersen.
- For det kræver blandt andet indsigt i juraen og overblik over tidligere udtalelser fra Det Veterinære Sundhedsråd at vurdere gradueringen - altså om der er tale om uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af dyr ifølge Dyrevelfærdsloven.
- Og det kan være udfordrende for dyrlægen, fordi det er det dokument, som anklagemyndigheden og senere retten læner sig op ad. Her er det en stor fordel, at der står en uddannet betjent ved siden af, der taler dyrlægens sprog, så de kan bakke hinandens faglighed op.
Og skulle de to ansatte i Landsdækkende Enhed for Operativ Dyrevelfærd og Tungvogn komme med et ønske til dyrlægestanden, er det en bredere videndeling om netop denne disciplin.
- Vi deltager gerne i et fagligt oplæg om, hvorfor det er vigtigt at kunne graduere, hvornår der er tale om uforsvarlig behandling, hvad politiets handlemuligheder er og hvilke spilleregler, vi hver især arbejder med. Det kunne jo fx være et arrangement til Den Danske Dyrlægeforenings årsmøde, siger de samstemmende med et glimt i øjet.
Men også med en god portion alvor, for:
- Er der tale om grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, har dyrlægen jo en pligt til at anmelde det til politiet.
| Her kan du hente DDDs »Vejledning til dyrlæger ved anmeldelser og udtalelser samt vurdering af dyreværnssager«. |
