Annonce Banner Banner Banner

Konstruktiv dialog om et emne med mange meninger

Dyrevelfærd Der blev udvekslet meninger på kryds og tværs, da Dyrlægeforeningens tre debatmøder om rewilding i november måned løb hen over landet i Middelfart, Glostrup og Hobro. Møderne foregik i god stemning og i en konstruktiv dialog – og nu skal hovedbestyrelsen samle op på de mange input, der skal opdatere og forbedre DDDs politikpapir om rewilding.

Middelfart 2 © Joakim Lilholt
Referat

Rewilding er et emne, der i den grad har skabt debat både internt i foreningen og i samfundet, hvor det ikke bare er for eller imod-argumenter, der diskuteres, men også, hvad der tjener dyr og naturbevarelsen bedst. Blandt dyrlæger er der dog en udbredt enighed om, at dyr bag hegn er farmede dyr, der skal tilses tilses efter dyrevelfærdslovens rammer. Det er der slet ikke tvivl om ovenpå de tre debatmøder, der både var tilrettelagt med faglige indlæg og cirkulerende gruppediskussioner ved forskellige borde. Hvert bord, hvert sit emne, der blev drøftet ved hjælp af en facilitator (bordformand). Emnerne, der var til diskussion, kan ses i boksen.  

Faglige indlæg skød debatmøderne i gang

På møderne i Middelfart og Glostrup var der oplæg fra Fødevarestyrelsen, som blandt andet gav et indblik i styrelsens arbejde med at kontrollere udegående dyr, og hvilke sanktioneringsmuligheder der er - herunder hvad styrelsen lægger til grund for fortolkningen af § 2 og § 3 i dyrevelfærdsloven (se side xx). Det er en omfattende opgave, der både tager afsæt i, om lovgivningen er overholdt og konkrete vurderinger af forhold, som kan indikere, at dyrenes velfærd ikke er optimal – fx huld, om dyrene er beskidte.

Derudover var der gennemgående på alle tre debatmøder oplæg fra privatpraktiserende dyrlæger, der har erfaring med at føre tilsyn med dyr i naturprojekter. I Middelfart og Hobro var det Randi Worm, der holdt oplæg, og Kim Rasmussen i Glostrup. De gav begge en række eksempler på den kompleksitet, som de erfaringsmæssigt mener, der skal tages højde for, når dyr skal leve på naturens præmisser året rundt, og hvilken rolle, de mener, den tilsynsførende privatpraktiserende dyrlæge har i den sammenhæng.

De pegede blandt andet på, at forskellige dyrearter reagerer og fungerer væsentligt forskelligt afhængigt af vilkår og de aktuelle biotoper. De sociale relationer mellem dyrearter og internt i flokkene har indflydelse på fødegrundlaget for det enkelte dyr og dermed også muligheden for at opretholde huld. Derudover skal der også tages højde for dyrenes genetik, ligesom arealets bæredygtighed skal vurderes via tilgængeligheden af planteføde på arealet på det aktuelle tidspunkt. Tilgængeligheden af vand (også når der er frost), om der er læ og tørt leje, forekomsten af parasitter, mineraler og mange andre forhold,  er i sidste ende  med til at afgøre, at de udsatte dyr får opfyldt deres basale behov uden sult og sygdom.

På møderne i Middelfart og Hobro gav henholdsvis Janne Winther Christensen og Britt Henriksen fra Aarhus Universitet et indlæg om nødvendigheden af, at der i de kommende naturnationalparker er systematisk og valideret velfærdsvurdering, der kan overvåge og sikre dyrevelfærden for de store græssere. De havde på Naturstyrelsen opfordring undersøgt dette og havde ikke fundet en valideret model i Europa, men fundet god inspiration til, hvad en sådan skulle indeholde.

På debatmøder i Glostrup og Hobro var der oplæg fra Det Veterinære Sundhedsråd, hvor formand for rådet, Susanne Nautrup Olsen, uddybede de overvejelser, der ligger bag sundhedsrådets vurdering af velfærd for udegående dyr. I udgangspunktet beror det på en fællesudtalelse fra Dyreværnsrådet og Det Veterinære Sundhedsråd fra 2012 om hold af udegående dyr i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr.

Susanne lagde vægt på, at udtalelsen ikke er voldsomt konkret på tal og data som mål for dyrevelfærden hos de udegående dyr, for det det vil altid være en konkret vurdering af det aktuelle tilfælde.

- Hver gang vi udtaler os, er det det hele, der skal ses på, slog Susanne fast.

Hvad angår tilsynet med dyrene mener rådet heller ikke, at udtrykket »tilses jævnligt« kan rummes i entydig definition, fordi hyppigheden af tilsynene altid vil være underlagt de helt konkrete omstændigheder.

Julie Glostrup

Ved alle tre møder var det Julie Fjeldborg, lektor ved Hospital for Store Husdyr, KU SUND, der styrede slagets gang med de cirkulerende gruppediskussioner og samlede afslutningsvis op på mangfoldigheden af synspunkter.

© Pia Rindom

Langt mere konsensus end forventet

De efterfølgende borddiskussioner understreger, at der er mange syn på rewilding og vinkler på emnet, men også langt mere konsensus end forventet, siger DDDs formand, Hanne Knude Palshof, og henviser til debatten på de sociale medier.   

- Der var en god faglig og konstruktiv debat på alle tre møder, både i forhold til emner, vi skal arbejde videre med, men også i dialogen mellem medlemmerne. Det var virkelig opløftende at opleve, at vi kan skabe forståelse for hinandens synspunkter ved at tale sammen og lytte til hinandens argumenter, siger Hanne Knude Palshof.

- Jeg vil især gerne fremhæve de praktiserende dyrlæger, der har arbejdet med området i flere år. De har været pionere og bragte megen ny viden frem på møderne, hvor de åbent fortalte om, hvordan de er gået positivt ind i arbejdet og har brugt deres akademiske faglighed og praktiske indstilling til at løse problemer. Den viden kan vi helt klart tage ved lære af.

Hovedbestyrelsens ad hoc-gruppe om rewilding samler nu op på post-its med ideer og forslag, der skal danne baggrund for DDDs politikpapir om rewilding, der står over for en revidering.

Diskussionerne ved bordene

DVT har spurgt tre af de gennemgående bordformænd på alle tre debatmøder, om hvordan har de oplevet dialogen med og mellem medlemmerne ved bordene, og deres samlede indtryk af debatmøderne.

Helle Slot, formand for Faggruppe Kvæg og tovholder i DDDs ad hoc-gruppe om rewilding:

Jeg har været meget glad over, hvor konstruktivt medlemmernes input har været omkring diverse dilemmaer/temaer. Der har været en rigtig god stemning og diskussionslyst alle steder. Der har også været vinkler på problematikkerne, som jeg ikke tidligere har hørt og som nuancerer debatten en del.

Jeg har været meget overrasket over, hvor enige vi i grunden er omkring hold af dyr i naturpleje, og hvordan det skal håndteres, og hvilke krav der skal sættes. Vi er alle enige om, at dyrevelfærdsloven selvfølgelig skal overholdes - og at der ikke burde gives dispensation i naturnationalparker. Dyrene skal selvfølgelig have adgang til foder både sommer og vinter og må ikke tabe huld i vinterperioden.

 

Ginnie Holmes Hørning, formand for Faggruppe Heste og styregruppemedlem i DDDs ad hoc-gruppe om rewilding:

Det var opløftende at opleve den konsensus, der er omkring kerneværdier i naturprojekterne: Dyrene skal fodres året rundt. De må ikke være under middel i huld, de skal tilses på individniveau, og dispensationsmuligheden, der gives omkring naturnationalparkerne, burde aldrig være tilladt.

Denne konsensus fortæller mig, at vi som dyrlæger har den samme grundholdning til dyrevelfærd, uanset om vi i det daglige arbejder i klinisk praksis, Fødevarestyrelsen eller i Lægemiddelindustrien.

Ved de borde, jeg sad ved, oplevede jeg en stor diskussionslyst og en vilje til at lytte til hinanden. Der var forskellige vinkler på samme emner – vinkler som oftest supplerede hinanden, og som konstruktivt udbygger vores viden og holdninger til de enkelte emner. 

Jeg glæder mig til, at vi skal samle alle inputs fra møderne og på det grundlag udbygge og forbedre vores politikpapir om dyr i naturprojekter.

 

Carsten Fihl, styregruppemedlem i DDDs ad hoc-gruppe om rewilding:

Det er mit indtryk, at møderne samlede. Meninger og synspunkter blev udvekslet, og de var ikke mindst mere nuancerede end man læser på de sociale medier. At de så blev fulgt op af hovedbestyrelsens kronik i Altinget og generelt har fået en meget positiv modtagelse blandt dyrlæger viser bare, at møderne var nødvendige.

Dialogen var god, den var nuanceret, og der blev i mange tilfælde spurgt ind til yderligere vinkler på konkrete synspunkter. Både fra mig, men også fra andre. Det bliver i opfølgningen måske en udfordring at få alle nuancer med, men vi vil gøre det bedste, vi kan. Jeg oplevede, at det i nogle tilfælde var svært, men nødvendigt at afbryde snakken med et »og hvordan får du/vi så vores/dine tanker formuleret på et stykke papir, så det kan komme med i den videre proces«. Derfor var processen med post-its også vigtig og for nogen svær, for det forpligtiger at skrive sine synspunkter.

 

Glostrup T3 © Joakim Lilholt