EFSA blev etableret i 2002 med henblik på at levere rådgivning til EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og EU-medlemslandene inden for fødevaresikkerhed (www.efsa.europa.eu). Agenturet har 10 videnskabelige paneler, der forestår rådgivning inden for hvert deres felt. Et af disse paneler – Panelet for Dyresundhed og Dyrevelfærd – bidrager med rådgivning, der hovedsagelig er rettet mod forhold, der foregår i primærproduktionen, dog ikke zoonoser, som varetages af et andet panel.
Hvilke sygdomme er der fokus på?
Inden for sundhedsområdet er det særligt smitsomme sygdomme såsom afrikansk svinepest, fugleinfluenza og Lumpy Skin Disease, som alle er alvorligt smitsomme sygdomme, der er eller har været i EU inden for de seneste år, som har været behandlet.
Det kunne også være mindre alvorligt smitsomme sygdomme såsom equin herpesvirus 1, som for nylig har pådraget sig særlig opmærksomhed i EU.
En nævneværdig stor opgave, som panelet har påtaget sig siden vedtagelsen af EUs dyresundhedslov i 2016, er vurdering af, hvorvidt specifikke sygdomme skal kategoriseres som alvorligt smitsomme, eller om de skal i andre kategorier.
Dyresundhedsloven er formuleret, så alle ikke-zoonotiske sygdomme i princippet kan vurderes ensartet [1]. Eksempelvis blev PRRS og BVD foreslået opført på EUs sygdomslister i kategorierne D og E, og BVD var inkonklusiv for kategori C [2,3]. Efterfølgende kategoriserede EU-Kommissionen disse sygdomme i netop disse kategorier [4], og dermed fulgte de nærmest de givne anbefalinger.
Panelets fokus på dyrevelfærd
På dyrevelfærdsområdet er det især dyrevelfærd i forbindelse med slagtning af dyr på slagterier, aflivning af store flokke af dyr ved sygdomskontrol, transport af dyr og hold af dyr, som de senest år har været i fokus for panelets indsats.
Vurderinger i forbindelse med aflivning blev blandt andet lavet som faglig rådgivning til EU-Kommissionens faglige forhandlinger med World Organisation for Animal Health (WOAH – det tidligere OIE). I 2020 vedtog EU-Kommissionen en ny Farm to Fork Strategy, og i den forbindelse skulle den primære dyrevelfærdslovgivning have et eftersyn, så seneste forskning kunne blive inkluderet. Til dette formål blev EFSA inddraget, og vi har udtalt os om transport af heste, kvæg, svin, får, fjerkræ mv. (fx [5]). Det er forventningen, at en række af de faglige input vil blive brugt i den nye transportlovgivning.
Baggrund for panelets rådgivning
Langt det meste af panelets rådgivning er baseret på omfattende litteratur-reviews samt ekspertvurderinger.
Ekspertvurderingerne følger ofte definerede guidelines [6], og vurderingerne udføres i stigende omfang med specifikation af usikkerhed omkring disse [7]. Dette kan fx resultere i angivelser såsom, at det er 0-1 procent sandsynligt, at en sygdom skal på sygdomslisterne, eller at det er 33-75 procent sandsynligt, at en sygdom skal på sygdomslisterne. Det kan altså fortolkes, at EFSA ikke anbefaler en listning i første tilfælde, og der er ikke nok viden i andet tilfælde.
Usikkerhed bliver i stigende grad indarbejdet direkte i svarene, så fortolkningsrummet bliver søgt præciseret til den viden, vi har til rådighed.