Annonce Banner Banner Banner

Pseudo-blackleg - en pendant til klassisk miltbrandsemfysem

Kvæg Tilbage i september måned 2021 blev verden vendt op og ned for en vestsjællandsk kødkvægsbesætning ved Kalundborg, da den i løbet af en periode på blot 10 dage oplevede et større antal pludselige dødsfald blandt fritgående kreaturer på græs. Dette er en beretning om det første dokumenterede tilfælde af pseudo-blackleg i en dansk kvægbesætning.

IMG 0657
Case

Hændelsesforløb

Det begyndte torsdag d. 9. september 2021, hvor besætningsejer om morgenen finder en af sine omtrent 50 udegående køer liggende død på folden. På nabofolden, der afgræsses af heste, findes en død fjordhest. Dyrlægen orienteres, hvor det oplyses at hverken ko eller hest har udvist tegn på sygdom forud for dødsfaldene. Det noteres endvidere, at der i området omkring de døde dyr ikke findes tegn på kamp, skraben eller uro, og at kadaverne umiddelbart fremstår upåfaldende. To dage senere findes yderligere 6 køer døde på folden og dyrlægen tilkaldes. Foldene gennemgås for tegn på giftige planter, og vandforsyning (fra egen brønd), samt fodertilskud undersøges uden at en årsag til dyrenes pludselige død kan klarlægges. Dyrlægen obducerer den ene af de døde køer, hvor eneste fund er abnormt fremskreden kadaverose. Efterfølgende tager dyrlægen kontakt til Sektion for Patologi på KU SUND med henblik på nærmere undersøgelse af to af de døde dyr. Det aftales at to køer skal indsendes til obduktion mandag morgen, og dyrlægen beslutter endvidere, at de resterende dyr bør flyttes til en ny fold. Inden en flytning når at blive iværksat, dør yderligere 3 køer, en enkelt med forudgående ataksi og aggressiv adfærd. I forbindelse med flytningen noteres endnu en ko at udvise særligt aggressiv adfærd – denne ko findes død den følgende morgen. Fem dage efter flytningen dør en sidste ko (Figur 1). 

Figur 1. Oversigt over hændelsesforløbet med fordelingen af dødsfald i den pågældende kvægbesætning.

Obduktion og historisk undersøgelse

I forbindelse med obduktionen af de to indsendte dyr fandtes hos begge generaliseret subkutant, hæmorrhagisk ødem og emfysem, samt en abnormt fremskreden grad af kadaverose. Alle organer var henfaldne, og muskulaturen fandtes med enkelte emfysematøse områder, men var ellers makroskopisk upåfalden. Der blev udtaget vævsprøver fra lungerne og hjertet til histologisk undersøgelse, og muskulatur blev udtaget til bakteriologisk undersøgelse.

Ved den histologiske undersøgelse fandtes generaliseret autolyse og ødem i lungevævet med udtalt indvækst af lange, stavformede bakterier med polplacerede sporer. Områder af hjertemuskulaturen fandtes delvist normalt af udseende, men med interstitielt ødem og hæmorrhagi, og der fandtes ligeledes (om end i lavere grad) stedvise tilstedeværelse af lignende stavformede bakterier som i lungerne.

 

Miltbrandsemfysem (Blackleg)

Pseudo-blackleg

Ætiologi

Clostridium chauvoei

Paeniclostridium sordellii, Clostridium septicum, Clostridium novyi bl.a.

Patogenese

Oralt optag

Hudlæsioner, lokal invasion af mavetarmkanalen efter oralt optag

Sygdomsudvikling

Aktivering af latent infektion

Akut eller aktivering af latent infektion

Toksiner

Beta-toksin, gamma-toksin og hæmolysiner

Dødeligt toksin (TcsL) og hæmoragisk toksin (TcsH)

Klinik

Hævet og øm muskulatur, halthed, subkutant emfysem, feber, pludselig død

Ofte pludselig død

Ataksi, aggressiv adfærd, cirkulationsforstyrrelser, ødem og emfysem

Behandling

Penicilliner i tidligt stadion

Sjældent effekt grundet hurtigt progredierende sygdom

Profylakse

Vaccination

Vaccination

Prognose

Ofte dødelig (12-48 timer)

Ofte dødelig (<48 timer)

Patologi

Ekstrem kadaverose, subkutant og muskulært emfysem, ødem og muskulære nekroser

Ekstrem kadaverose med udtalt emfysem og ødem, sjældent muskulære nekroser

Bakteriologi

Dyrkning fra skeletmuskulaturen fandtes aerobt steril, hvorimod den anaerobe dyrkning resultererede i en blanding af akterioPaeniclostridium sordellii og Clostridium Fallax fra begge dyr, med yderligere forekomst af Paenibacillus durus hos det ene dyr (non-patogen kontaminant).

Immunhistokemisk undersøgelse

For at klarlægge hvorvidt de isolerede bakterier repræsenterede postmortel indvækst fra mavetarmkanalen eller kunne relateres til dyrenes dødsfald, blev repræsentative vævsprøver undersøgt via immunhistokemisk farvning på Animal Health and Food Safety Lab, UC Davis, USA. Undersøgelserne påviste både C. septikum og P. sordellii i alle vævsprøver, og i flere tilfælde fandtes P. sordellii beliggende uden relation til andre bakterier, indikativt for tilstedeværende infektion forud for dyrets død (Figur 2).

Fig 2 Immunhistokemi

Figur 2. Ansamling af Paeniclostridium sordellii-bakterier i bindevævsstrøg i autolytisk hjertemuskulatur. Immunfarvning med polyklonal anti-sordellii-antistof. Foto: Professor Francisco Uzal, UC Davis.

Diskussion

På baggrund af ovenstående undersøgelser, blev diagnosen pseudo-blackleg stillet, hvilket er uden fortilfælde i Danmark. Det kliniske forløb mindede på mange måder om tidligere beskrevne sporadiske udbrud af miltbrandsemfysem i danske kvægbesætningeriskussion11,12, men adskilte sig særligt ved det i dette tilfælde komplette fravær af muskulære nekroser og det exceptionelt korte kliniske forløb inden dødens indtræffen, hvilket selvsagt vanskeliggør det diagnostiske arbejde i klinisk praksis. Årsagen til de manglende muskulære nekroser skal findes i den pågældende bakteriestammes sammensætning af toksiner, og er tidligere beskrevet for netop P. sordellii13,14.

Indgangsporten for infektion er i nærværende tilfælde ukendt, men da et større antal dyr blev afficeret inden for en relativt kort periode, mistænkes en fælles eksponeringskilde i form af oralt optag via kontamineret drikkevand eller evt. infektion sekundært til vaginalt traume, da alle de døde køer havde kalve i alderen 3-5 mdr. Clostridiearternes latente natur gør, at det ikke er muligt at udtale sig om, hvorvidt infektionen er sket akut, eller efter aktivering af latente sporer i muskulaturen. Af samme grund er det også uvist, hvorvidt flytning af dyrene fra én fold til en anden har haft nogen betydning for det kliniske forløb i besætningen.

Grundet det akutte og hurtigt progredierende kliniske forløb, er behandlingsmulighederne for pseudo-blackleg begrænsede. Fokus i udsatte besætninger bør derfor i stedet være på forebyggende tiltag, i form af identifikation af og adskillelse fra smittekilden, samt eventuelt forebyggende vaccinationsprogrammer til hindring af nye sygdomsudbrud. Der findes i dag en lang række clostridie-vacciner på markedet, men ingen af disse er registreret til brug i Danmark, hvorfor der i tilfælde med behov for vaccination i problembesætninger, skal søges om dispensation. Af de tilgængelige vacciner til behandling af clostridieinfektioner hos drøvtyggere, indeholder kun nogle få toxoid fra P. sordellii. Dette understreger vigtigheden af at differentiere pseudo-blackleg fra klassisk miltbrandsemfysem i de enkelte besætninger, da manglende effekt af vaccination alternativt er en reel risiko. Efter opstart af vaccination i den her omhandlende sjællandske kødkvægsbesætning, har der ikke været yderligere dødsfald, der kunne relateres til udbruddet af pseudo-blackleg.

Tak til Francisco Uzal, professor i veterinær diagnostisk patologi på California Animal Health and Food Safety Lab, University of California, Davis, for hjælp med det immunhistokemiske arbejde.